Mark Galeotti: ”I Putins øjne har Rusland reddet Europa i århundreder”

Tilhørerækkerne i Forsvarsakademiets auditorium var fyldt godt op af journalister, borgere, forskere og russiske sprogofficerselever, da den britiske historiker og forfatter til talrige bøger om Rusland, Mark Galeotti, tog ordet mandag denne uge.

”Krigen i Ukraine er i Putins øjne en forsvarskrig for fædrelandet. Det forklarer også, hvorfor russerne er villige til at tage så enorme tabstal for meget små strategiske gevinster så som de murbrokker, vi tidligere kaldte Avdiivka,” sagde han.

Europas beskytter

Men hvordan i alverden kan Ukrainekrigen på nogen måde opfattes af Putin som en forsvarskrig, spurgte Mark Galeotti retorisk:

”Hvis man accepterer Putins skæve læsning af historien, har Rusland reddet verden og den europæiske civilisation fra Napoleon, fra Hitler og sågar fra mongolerne i 1200-tallet. Russerne har holdt de barbariske horder stangen i århundreder, og denne historiske rolle gør Rusland til en naturlig stormagt.”

”Men jeg taler ikke om en stormagt i vores vestlige hippie-forstand beroende på blød magt, forbundenhed og teknologiske centre, men en stormagt med indflydelsessfærer, hvis nabolandes nationale selvstændighed kommer i anden række i forhold til Ruslands interesser. Rusland er en stormagt, der giver ordre, mens ikke-stormagter følger ordre.”

I årtier har Vesten forsømt at anerkende Ruslands stormagtsstatus, hvilket er den anden del af svaret på Putin-regimets aggressive udenrigs- og sikkerhedspolitik, forklarede Mark Galeotti. Den tredje del handler ifølge den britiske historiker om, at stormagter så som Rusland har en iboende ret til at bryde internationale spilleregler fra tid til anden uden at blive straffet for det.

”Der kan Putin godt have en pointe,” noterede Mark Galeotti med en slet skjult henvisning til USA’s invasion af Irak i 2003.

Foto: Anders Højer Rømeling, Forsvarsakademiet

Tror ikke på krig med NATO

Derefter vendte Mark Galeotti sig mod den aktuelle krig i Ukraine og ikke mindst risikoen for en mulig konfrontation mellem Rusland og NATO - et scenarium han anser for urealistisk på dette tidspunkt:

”Vi troede Rusland havde det næststærkeste militær i verden, men efter to års krig er jeg i tvivl om, om Rusland har det næststærkeste militær i Ukraine. Jo, Rusland har overhånden i år, og de vil kunne indtage andre byer så som Avdiivka. Men når vestlige medier frygter et muligt russisk angreb ind i Estland, spørger jeg bare, ”med hvilke styrker”? 97 procent af Ruslands landstyrker er i skrivende stund deployeret i eller omkring Ukraine.”

Han tilføjede: ”Jeg tror ikke på, at Rusland i øjeblikket udgør en eksistentiel trussel mod NATO.”

Foto: Anders Højer Rømeling, Forsvarsakademiet

Fredens pris

I stedet udgør den lange, men nærmest stillestående frontlinje i Ukraine en politisk hovedpine for Europa og for Vesten. Vesten har nemlig til gode at definere, hvordan en eventuel sejr eller et nederlag ser ud, og hvad et af de to udfald måtte medføre, sagde Mark Galeotti:

”Nogle mener, et nederlag til Ukraine vil betyde, at Rusland sætter sig på hele landet og dernæst fortsætter mod NATO. Det er som sagt et stadig mindre og mindre plausibelt scenarium i mine øjne. Betyder en ukrainsk sejr på den anden side, at samtlige russiske styrker skal være ud af Ukraine, inklusiv Krim, og at al territorium igen er på ukrainske hænder? Selv hvis det sker, vil krigen ikke slutte, men blot forskyde frontlinjen med nye russiske missilnedslag og cyberangreb mod Ukraine.”

Derfor står Ukraine og landets støtter efter alt at dømme over for et svært valg de kommende år:

”På et tidspunkt skal krigen finde en afslutning, enten gennem forhandlinger eller gennem nedslidning. Det sidste vil føre til en fastfrossen konflikt og en ikke-defineret grænse, som vil resulterer i fornyet ustabilitet og konflikt længere ude i fremtiden.

Han afsluttede: ”Man vil være nødt til at finde en politisk løsning på krigen. Spørgsmålet er, om en sådan løsning afhænger af afgivelsen af ukrainsk territorium. Det vil selvfølgelig være en moralsk falliterklæring, fordi man dermed godtager Ruslands aggressive erobringskrig. Men måske er mistet territorium bedre end udsigten til en evighedskrig med Rusland?”