Primære arbejds- og forskningsområde

Mikkel Ørum Andersen er fuldmægtig ved Center for Stabiliseringsindsatser. Hans forskning og arbejde spænder bredt inden for international politik, sikkerhedspolitik, internationale relationer og institutioner, maritim sikkerhed og kapacitetsopbygning. Derudover arbejder han med projektstyring og organisationer. Han beskæftiger sig med rådgivning og implementering af Freds- og Stabiliseringsfondens program for maritim sikkerhed i Guineabugten med fokus på styrkelse af samarbejde og vidensdeling mellem partnere i Ghana, interessenter i Forsvaret samt andre private aktører med fokus på begrænsninger og muligheder inden for den maritime sikkerhed i Guineabugten. I den forbindelse har han været udlånt til Kofi Annan International Peacekeeping Training Centre (KAIPTC) i Accra, Ghana. Her har han bidraget til facilitering af programmet samt udvidelse af relationerne til kommercielle aktører, NGO’er samt nationale og regionale myndigheder. Tillige har Mikkel Ørum Andersen tidligere været tilknyttet Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, hvor han både har forsket, undervist og medvirket til udvikling og implementering af Forsvarsakademiets bidrag til Freds- og Stabiliseringsfondens stabiliseringsprogram for Irak og Syrien.

 

Ekspertområder

  • Udenrigspolitik
  • Stabiliseringsoperationer
  • Forsvars- og sikkerhedspolitik
  • Kapacitetsopbygning
  • Guineabugten, Vestafrika og Tyrkiet
  • Maritim sikkerhed

 

Medieoptrædener

Mikkel Ørum Andersen har optrådt i enkelte medier samt udgivet enkelte artikler om blandt andet, hvordan Afrikas geopolitiske situation påvirkes af Ukrainekrigen.

 

Udvalgte publikationer

 

Forsvarsakademiets forskere og vidensmedarbejdere udtaler sig i kraft af deres vidensfaglige virke eller som privatpersoner. De udtaler sig ikke på vegne af Forsvarsakademiet, Forsvaret, Forsvarsministeriet eller andre myndigheder. Det er udelukkende chefen for Forsvarsakademiet eller udpegede talspersoner, der udtaler sig på vegne af Forsvarsakademiet som myndighed.

Forsvarsakademiets forskere og vidensmedarbejdere har ikke kendskab til Forsvarets aktuelle planer, beholdninger, politikker og strategier under udvikling etc. og kan således ikke udtale sig herom. Der henvises derfor til Forsvarskommandoen og værnene, såfremt der ønskes udtalelser eller informationer herom.

Mikkel Ørum Andersen

Mikkel Ørum Andersen

  • Jobtitel

    Fuldmægtig
  • Afdeling

    Center for Stabiliseringsindsatser
  • E-mail

    mian@fak.dk