Formål

Siden afslutningen på den kolde krig har særligt Afrika og Mellemøsten (herunder Afghanistan) været i fokus for vestlige stabiliseringsindsatser. Tilgangene med betegnelsen ”stabilisering” rummer alt fra mindre udviklingsprojekter i forholdsvis stabile stater til store fredsskabende operationer som Afghanistan, Irak, DR. Congo og Mali. Fællesnævneren ved engagementerne er netop stabilisering, der i kraft af begrebets bredde og dynamiske natur er i en konstant udvikling og altid forudsætter en kontekst, en ramme og ikke mindst en læringsproces for at kunne anvendes effektivt.

Dette modul sætter fokus på stabiliseringsbegrebet som ramme og giver den studerende særlig indsigt i nuværende konflikter i Sahelområdet i Afrika samt sekundært i Mellemøsten med udgangspunkt i Irak. Endeligt inddrages læring fra tidligere og stabiliseringsindsatser, hvor særligt 20 års massiv indsats i Afghanistan, der endt med et systemkollaps, kræver refleksion. Modulets primære geografiske fokus vil være på Afrika, mens andre stabiliseringsindsatser fra andre dele af verden vil have et sekundært fokus.

Dette stabiliseringsmodul har fokus på det afrikanske kontinent, der gennem de seneste årtier oplevet en stigende ustabilitet herunder en stigning i antallet af konflikter samt antallet af dræbte som følge af konflikter. Dette skal sammenholdes med en bekymrende tendens, hvor demokratisering, økonomisk vækst og stabilitet er blevet udfordret af fremkomsten af hybrid-demokratier og egentlige autoritære regimer, i ofte svage stater, hvor fremkomsten af ofte religiøst inspirerede radikaliserede bevægelser udfordrer den staten. Disse negative tendenser har ledt til øget politisk ustabilitet, militærkup og migration, hvilket samlet set udfordrer den overordnede positive udvikling, som særligt det afrikanske kontinent oplevede i kølvandet på afslutningen af den kolde krig. Det afrikanske kontinent er som følge af dette i dag det kontinent i verden, der har den højeste koncentration af væbnede konflikter (inklusiv islamistisk terrorisme), de største udviklingsmæssige udfordringer, alvorlige problemer med maritim sikkerhed, den højeste befolkningstilvækst, samt de fleste store multinationale freds-og stabiliseringsoperationer.

Alt dette sker mens Europas sikkerhedssituation er under markant forandring grundet krigen i Ukraine, hvilket også har givet udslag i et særdeles – men forståeligt - ensidigt sikkerhedspolitisk fokus på netop denne konflikt. Det ændrer dog ikke ved, at Europas sydlige og sydøstlige grænse på mellem til langt sigt udgør den største sikkerheds- og udenrigspolitiske trussel mod europæisk og dermed dansk sikkerhed. Det påhviler derfor også Danmark, at adressere disse udfordringer effektivt i rammen af nuværende og fremtidige stabiliseringsindsatser. Det øgede politiske fokus der ses i politiske kredse i Danmark ift. udfordringerne fra specielt Afrika skal også ses som et udtryk for, at der i det politiske miljø er en forståelse for dette. De igangværende stabiliseringsoperationer på kontinentet har haft blandede resultater, og har generelt set været præget af et højt ressourceforbrug, doktrinelle og operative modsætninger (både strategisk, strukturelle og taktiske), samt oplevet mission-creep. De er yderligere blevet udfordret af en række militære kup samt særligt den russiske Wagner-gruppes, men også andre private militære aktørers, øgede indflydelse. Mandaterne er i stigende grad militært fokuserede og robuste, og ambitionen og princippet om ”political primacy” og lokalt ejerskab er under voldsomt pres. Dette skal sammenholdes med, at tiden for de store FN-missioner for en tid er blevet erstattet regionale løsninger og svar. (Ingen større FN-mission er deployeret de seneste ti år) MINUSMA i Mali og MONUSCO i DR Congo er under afvikling eller er lukket, og bliver erstattet af regionale modeller for fredsløsning. På det afrikanske kontinent har det betydet en fremkomst af ad-hoc operationer som MNJTF omkring Lake Chad, G5(4)- Sahel, EAC-styrken i DR Congo, og SADC missionerne i Mozambique og snart DR. Congo, der alle autoriserede af den Afrikanske Union (AU) og støttet af internationale partnere. Disse militært dominerede operationer er alle eksempler på en række af de udfordringer som moderne stabiliseringsoperationer står overfor, når de indsættes for at løse konflikter, der grundlæggende er politisk i natur. Grundlæggende kan det siges, at der sjældent er en militær løsning på en politisk konflikt, men det militære værktøj kan skabe et nødvendigt rum for en politisk løsning. Kurset vil undersøge denne kompleksitet i denne type af missioner og se hvordan forskellige missioner har forsøgt at løse sekvensere indsættelsen af både civile og militære værktøjer.  

Dette kursus undersøger og afdækker nogle af de grundlæggende årsager til konflikter på kontinentet – med fokus på forskellige nedslagspunkter i Afrika, krigsøkonomi, statsbegrebet og dets forskellige afrikanske udtryk, lokal ”resilience, religiøs radikalisering, dårlig regeringsførelse (herunder civil-militære relationer, konfliktdynamikker og konflikternes natur, og indflydelsen fra private military contractors. Multidimensionale stabiliserings- og fredsstøttende operationer, både regionale og multinationale, er et af de værktøjer, der har spillet en stor rolle i forsøget på at stoppe igangværende konflikter. Akademisk ligger modulet således primært i spændingsfeltet mellem Afrikastudier og stabiliseringsindsatser. Gennem en kombination af både grundlæggende teoretiske perspektiver og erkendelse omkring eget kulturelle udgangspunkt og forforståelse, bl.a. gennem en rejse til Vestafrika, skal den studerende styrkes i nuanceret analyse og forståelse af konflikters genetik og ikke mindst disses påvirkning af socioøkonomiske forhold, som eksempelvis fattigdomsbekæmpelse og levevilkår. Alt sammen med henblik på at forstå militære stabiliseringsindsatsers potentiale og begrænsninger, hvilket også vil indbefatte at inddrage erfaringer fra operationer i andre geografiske områder, hvorfor engagementerne i henholdsvis Afghanistan og Irak når relevant vil blive inddraget i undervisningen.

Læringsmål

Læringsmålene er udfærdiget i overensstemmelse med kvalifikationsramme for livslang læring, niveau 7 i det der lægges vægt på forskningsbaseret viden, der bygger på den højeste internationale forskning inden for området, nuanceret anvendelse af fagets videnskabelige metoder og praksis, samt at den studerende overordnet set kan bringe både viden og færdigheder i spil som leder og faglig rådgiver i en dansk såvel som international ramme.

Viden

Generelt er det målet med denne uddannelse, at den studerende får en forskningsbaseret viden, der bygger på den højeste internationale forskning inden for området blandet med praksiserfaring med stabiliseringsprojekter. Konkret er det målet med uddannelsen, at den studerende får en forskningsbaseret teoretisk viden om krige og konflikter med henblik på at have et stærkere udgangspunkt for at analyse udviklingen af et civilsamfund og opbygningen af et statsligt voldsmonopol i et europæisk såvel som i et afrikansk perspektiv. Det er ligeledes målet med uddannelsen, at den studerende får et generelt vidensfundament omhandlende nutidige og tidligere danske stabiliseringsindsatser herunder konfliktdynamikker, konfliktfinansiering, og den rolle som det militære stabiliseringsværktøj kan spille i konfliktløsning og konflikthåndtering. Slutteligt vil den studerende få en forståelse for regional sikkerhedsarkitektur generelt, herunder træning og uddannelse af afrikanske militære enheder, samt hvorledes det internationale samfunds interventioner opleves lokalt specifikt.

Færdigheder

Det er målet med uddannelsen at den studerende, gennem anvendelse af fagets videnskabelige metoder og praksis, kan gennemføre nuanceret og velstruktureret analyse af det gennemgåede pensum, der præsenteres på kursus. Det er ligeledes målet med uddannelsen, at den studerende kan foretage velargumenteret vurdering af relevante forhold fremkommet i analysen, herunder identificere og diskutere de væsentligst karakteristika og dynamikker ved det militære stabiliseringsinstruments samspil med det civile samfund i en afrikansk og mellemøstlig kontekst. Afslutningsvis er det målet med uddannelsen, at den studerende i national ramme sikkert kan kommunikere disse væsentlige forhold og pointer i kommende stabe og eller analyseenheder.

Kompetencer

Det er målet med uddannelsen at den studerende overordnet set kan bringe både viden og færdigheder i spil som leder og faglig rådgiver, både gennem ophold i en afrikansk kulturel kontekst, eksempelvis som udsendt af FN, NATO eller lignende, men også i national ramme som faglig rådgiver eller chef i en dansk stab og leder af en tværfaglig arbejdsgruppe. Afslutningsvis er det målet med uddannelsen, at den studerende selvstændigt gennem relevante praktiske eller teoretiske erfaringer, kan opdatere og vedligeholde sit speciale gennem eksempelvis udsendelser til Afrika, Mellemøsten eller anden relevant kursusvirksomhed.

Deltagerforudsætning

Den studerende skal have et formelt militært uddannelsesniveau på minimum M311 (Premierløjtnant) eller lignende kvalifikationer. Den studerende kunne med fordel stå foran udsendelse til Afrika/Irak eller til daglig gøre tjeneste i stab eller projektgruppe med afrikarelaterede opgaver.

Det vil være en fordel, hvis den studerende har erfaring fra udsendelse i stabiliseringsmissioner. Med henblik på at udnytte den studerendes forudsætninger optimalt, afklares disse under tilstedeværelsesmodulets første dag. Vi spørger til, hvilke erfaringer de har fra internationale militære stabiliseringsoperationer i FN, NATO eller andre typer koalitioner, samt eventuelle relevante erfaringer fra anden tjeneste. På den baggrund inddrages de studerendes erfaringer, som grundlag for dannelse af arbejdsgrupper m.m.

Evaluering

Evaluering af kurset ”Stabilisering og væbnede konflikter i Sahel og Mellemøsten” skal primært støtte fastholdelsen og udviklingen af det faglige niveau. Evalueringen skal sekundært vejlede i praktiske forhold, specielt relateret til rejsen til Vestafrika. Den formelle evaluering gennemføres skriftligt efter studieturen.

Sammenhæng mellem indhold, læringsaktivitet og eksamen

Kursusstruktur

Kurset Stabilisering og væbnede konflikter i Sahel og Mellemøsten har en studiebelastning på 5 ECTS-points (European Credit Transfer and Accumulation System). I bilag 1 vises den samlede belastning fordelt på de enkelte aktiviteter. Kursus består af moduler, der hver er hinandens forudsætning. Der er således progression fra første til sidste kursusmodul.

Fjernundervisningsperiode 1

I fjernundervisningsmodul 1 skal de studerende selvstændigt læse og reflektere over den angivne litteratur som forberedelse til første tilstede-værelsesperiode.

Tilstedeværelsesperiode 2

I tilstedeværelsesperiode 1 vil være koncentreret omkring tilegnelse af teoretisk forståelse samt grundlæggende metode. Dette sker gennem 21 lektioner gennemført af interne såvel som eksterne undervisere inden for det givne tema. De studerende vil gennem hele kursus være tilknyttet studiegrupper. Der vil i disse grupper være mulighed for diskussion af forskellige selvvalgte tværfaglige temaer (CAS og CFS (ISK)) til styrkelse af forståelsen for forskellige professioner og perspektiver på udvikling væbnede konflikter.

Fjernundervisningsperiode 2

I fjernundervisningsmodul 2 skal de studerende selvstændigt læse og reflektere over den angivne litteratur og de gennemførte forelæsninger som forberedelse til anden værelsesperiode, dvs. studieturen. Det anbefales ydermere, at de studerende sætter sig ind i Ghanas historie og nutidige politiske system og internationale rolle forud for studieturen.

Tilstedeværelsesperiode 2

Tilstedeværelsesperiode består af en studietur til Ghana, hvor den studerende vil blive introduceret til danske stabiliseringsprojekter i praksis, blive introduceret til den moderne Ghanesiske stat og dens historiske rødder og udfordringer, samt får et indblik i Ghanas udfordringer and svar som nabo til Sahel og truslen fra de radikale bevægelser.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig fremlæggelse, hvor der i forbindelse med eksamen trækkes et spørgsmål med udgangspunkt i pensum. Der vil blive udformet en række spørgsmål, som vil være kendt af de studerende på forhånd og de vil så trække ét af disse til en eksamen.

Bedømmelsesform: Karakter jf. 7-trinsskalaen.

Eksamen vil foregå på dansk eller engelsk med 30 min eksamination (inklusiv votering). Eksaminationen vil omfatte 10 min oplæg fra den studerende baseret på det trukne spørgsmål med efterfølgende diskussion baseret på pensum.

Eksamination er med ekstern censur