Formål

Siden afslutningen på den kolde krig har særligt Afrika og Mellemøsten (herunder Afghanistan) været i fokus for vestlige stabiliseringsindsatser. Tilgangene med betegnelsen ”stabilisering” rummer alt fra mindre udviklingsprojekter i forholdsvis stabile stater til store fredsskabende operationer som Afghanistan, Irak, DR. Congo og Mali. Fællesnævneren ved engagementerne er netop stabilisering, der i kraft af begrebets bredde og dynamiske natur er i en konstant udvikling og altid forudsætter en kontekst, en ramme og ikke mindst en læringsproces for at kunne anvendes effektivt.

Dette modul sætter fokus på stabiliseringsbegrebet som ramme og giver den studerende indsigt i nuværende konflikter i Afrika. Endeligt inddrages læring fra tidligere og stabiliseringsindsatser, hvor særligt 20 års massiv indsats i Afghanistan, der endte med et systemkollaps, kræver refleksion.

Modulets primære geografiske fokus vil være på Afrika, mens andre stabiliseringsindsatser fra andre dele af verden vil have et sekundært fokus.

Det afrikanske kontinent har gennem de seneste årtier oplevet en stigende ustabilitet herunder en stigning i antallet af konflikter samt antallet af dræbte som følge af konflikter. Dette skal sammenholdes med en bekymrende tendens, hvor demokratisering, økonomisk vækst og stabilitet er blevet udfordret af hybrid-demokratier og egentlige autoritære regimer, samt fremkomsten af ofte religiøst inspirerede radikaliserede bevægelser. Disse negative tendenser har ledt til øget politisk ustabilitet, militærkup og migration, hvilket samlet set udfordrer den overordnede positive udvikling, som særligt det afrikanske kontinent oplevede i kølvandet på afslutningen af den kolde krig. Det afrikanske kontinent er som følge af dette i dag det kontinent i verden, der har den højeste koncentration af væbnede konflikter (inklusiv islamistisk terrorisme), de største udviklingsmæssige udfordringer, alvorlige problemer med maritim sikkerhed, den højeste befolkningstilvækst, samt de fleste store multinationale freds-og stabiliseringsoperationer.

Alt dette sker ved Europas sydlige og østlige grænse, og udgør på mellem til langt sigt den største sikkerheds- og udenrigspolitiske trussel mod europæisk og dermed dansk sikkerhed. Det påhviler derfor også Danmark, at adressere disse udfordringer effektivt i rammen af nuværende og fremtidige stabiliseringsindsatser. De igangværende stabiliseringsoperationer på kontinentet har haft blandede resultater, og har generelt set været præget af et højt ressourceforbrug, doktrinelle og operative modsætninger (både strukturelle og taktiske), samt mission-creep. Mandaterne er i stigende grad militært fokuserede og robuste, og ambitionen og princippet om ”political primacy” og lokalt ejerskab har været mindre synligt. Eksempelvis har det afrikanske kontinent derfor oplevet en fremkomst af ad-hoc operationer som MNJTF omkring Lake Chad, G5(4)- Sahel og indtil fornyligt the Regional Task Force-LRA i Centralafrika, der alle tre var autoriserede af den Afrikanske Union (AU) og støttet af internationale partnere. Disse militært dominerede operationer understreger de udfordringer som moderne stabiliseringsoperationer står overfor, når de indsættes for at løse politisk dominerede konflikter. Grundlæggende kan det siges, at der sjældent er en militær løsning på en politisk konflikt, men det militære værktøj kan skabe et nødvendigt rum for en politisk løsning.

Dette kursus undersøger og afdækker derfor de grundlæggende årsager til konflikter på kontinentet – med fokus på forskellige nedslagspunkter i Afrika, herunder krigsøkonomi, state-fragility, lokal ”resilience”, radikalisering, og dårlig regeringsførelse. Multidimensionale stabiliserings- og fredsstøttende operationer, både regionale og multinationale, er et af de værktøjer, der har spillet en stor rolle i forsøget på at stoppe igangværende konflikter. Akademisk ligger modulet således primært i spændingsfeltet mellem Afrikastudier og stabiliseringsindsatser. Gennem en kombination af både grundlæggende teoretiske perspektiver og erkendelse omkring eget kulturelle udgangspunkt og forforståelse, bl.a. gennem en rejse til Vestafrika, skal den studerende styrkes i nuanceret analyse og forståelse af konflikters genetik og ikke mindst disses påvirkning af socioøkonomiske forhold, som eksempelvis fattigdomsbekæmpelse og levevilkår. I forhold til at inddrage erfaringer fra stabiliseringsindsatser vil engagementerne i henholdsvis Afghanistan og Irak indgå i undervisningen.

Læringsmål

Læringsmålene er udfærdiget i overensstemmelse med kvalifikationsramme for livslang læring, niveau 7 i det der lægges vægt på forskningsbaseret viden, der bygger på den højeste internationale forskning inden for området, nuanceret anvendelse af fagets videnskabelige metoder og praksis, samt at den studerende overordnet set kan bringe både viden og færdigheder i spil som leder og faglig rådgiver i en dansk såvel som international ramme.

Viden

Generelt er det målet med denne uddannelse, at den studerende får en forskningsbaseret viden, der bygger på den højeste internationale forskning inden for området. Konkret er det målet med uddannelsen, at den studerende får en forskningsbaseret teoretisk viden om klassisk krig og udviklingen af civilsamfundet og statens voldsmonopol i et europæisk såvel som i et afrikansk perspektiv. Det er ligeledes målet med uddannelsen, at den studerende får forskningsbaseret teoretisk viden om forskellige stabiliseringsindsatser herunder konfliktdynamikker, konfliktfinansiering, og den rolle som det militære stabiliseringsværktøj kan spille i konfliktløsning og militære stabiliseringsindsatser i. I lyset af den samlede regionale forebyggende indsats er det målet med uddannelsen, at den studerende får en forståelse for den regional sikkerhedsarkitektur, herunder træning og uddannelse af afrikanske militære enheder, samt hvorledes det internationale samfunds interventioner opleves lokalt.

Færdigheder

Det er målet med uddannelsen at den studerende, gennem anvendelse af fagets videnskabelige metoder og praksis, kan gennemføre nuanceret og velstruktureret skriftligt analyse af relevant ”case-materiale”, der præsenteres på kursus. Det er ligeledes målet med uddannelsen, at den studerende kan foretage velargumenteret skriftlig vurdering af relevante forhold fremkommet i analysen, herunder identificere og diskutere de væsentligst karakteristika og dynamikker ved det militære stabiliseringsinstruments samspil med det civile samfund i en afrikansk og mellemøstlig kontekst. Afslutningsvis er det målet med uddannelsen, at den studerende i national ramme sikkert kan kommunikere disse væsentlige forhold og pointer.

Kompetencer

Det er målet med uddannelsen at den studerende overordnet set kan bringe både viden og færdigheder i spil som leder og faglig rådgiver, både gennem ophold i en afrikansk kulturel kontekst, eksempelvis som udsendt af FN, NATO eller lignende, men også i national ramme som faglig rådgiver eller chef i en dansk stab og leder af en tværfaglig arbejdsgruppe. Afslutningsvis er det målet med uddannelsen, at den studerende selvstændigt gennem relevante praktiske eller teoretiske erfaringer, kan opdatere og vedligeholde sit speciale gennem eksempelvis udsendelser til Afrika, Mellemøsten eller anden relevant kursusvirksomhed.

Eksamen

Eksamen består af en skriftlig analyse via en bunden problemstilling udformet af de modulansvarlige lærere inden for samme case (Case Sahel/Vestafrika) og med udgangspunkt i pensum. Eksamensspørgsmål udleveres 7 dage inden aflevering.

Bedømmelsesform: Karakter jf. 7-trinsskalaen.

Besvarelsen skal udfærdiges på dansk eller engelsk og må maksimalt indeholde 24000 typeenheder inklusiv mellemrum.

Bedømmelsen er med intern censur.

Deltagerforudsætning

Den studerende skal have et formelt militært uddannelsesniveau på minimum M311 (Premierløjtnant) eller lignende kvalifikationer. Den studerende kunne med fordel stå foran udsendelse til Afrika/Irak eller til daglig gøre tjeneste i stab eller projektgruppe med afrikarelaterede opgaver.

Det vil være en fordel, hvis den studerende har erfaring fra udsendelse i stabiliseringsmissioner. Med henblik på at udnytte den studerendes forudsætninger optimalt, afklares disse under tilstedeværelsesmodulets første dag. Vi spørger til, hvilke erfaringer de har fra internationale militære stabiliseringsoperationer i FN, NATO eller andre typer koalitioner, samt eventuelle relevante erfaringer fra anden tjeneste. På den baggrund inddrages de studerendes erfaringer, som grundlag for dannelse af arbejdsgrupper m.m.

Evaluering

Evaluering af kurset ”Stabilisering og væbnede konflikter i Sahel og Mellemøsten” skal primært støtte fastholdelsen og udviklingen af det faglige niveau. Evalueringen skal sekundært vejlede i praktiske forhold, specielt relateret til rejsen til Vestafrika. Den formelle evaluering gennemføres skriftligt i tre omgange. Først evalueres undervisningen under tilstedeværelsen i København, herefter evalueres rejsens indhold m.m. og afslutningsvis evalueres kurset samlet. Evalueringen vil primært fokusere på i hvilken grad kursusindholdet og gennemførelsen af dette når læringsmålet som beskrevet.

Studerende der har gennemført kursus, og herefter har haft ca. et års tjeneste i en afrikansk kontekst, eksempelvis som udsendt af FN, NATO eller lignende, eller i en dansk stab eller tværfaglig arbejdsgruppe, vil blive tilbudt at deltage i en brugerundersøgelse, hvor kursets langsigtede anvendelighed og potentiale vil blive vurderet. Erfaringer fra denne brugerundersøgelse vil så blive inddraget i fastholdelsen og udviklingen af det faglige niveau og praktiske forhold.

Sammenhæng mellem indhold, læringsaktivitet og eksamen

Kursusstruktur

Kurset Stabilisering og væbnede konflikter i Sahel og Mellemøsten har en studiebelastning på 5 ECTS-points (European Credit Transfer and Accumulation System). I bilag 1 vises den samlede belastning fordelt på de enkelte aktiviteter. Kursus består af fem moduler, der hver er hinandens forudsætning. Der er således progression fra første til sidste kursusmodul.

Fjernundervisningsperiode 1

I fjernundervisningsmodul 1 skal de studerende selvstændigt læse og reflektere over den angivne litteratur som forberedelse til første tilstede-værelsesperiode. Herudover skal forberedes en personlig præsentation også indeholdende forventninger og bidrag til kursus.

Tilstedeværelsesperiode 2

I tilstedeværelsesperiode 1 vil være koncentreret omkring tilegnelse af teoretisk forståelse samt grundlæggende metode. Dette sker gennem 15 lektioner gennemført af interne såvel som eksterne undervisere inden for det givne tema. De studerende vil gennem hele kursus være tilknyttet studiegrupper. Der vil i disse grupper være mulighed for diskussion af forskellige selvvalgte tværfaglige temaer (CAS og CFS (ISK)) til styrkelse af forståelsen for forskellige professioner og perspektiver på udvikling væbnede konflikter.

Fjernundervisningsperiode 1

I fjernundervisningsmodul 2 skal de studerende selvstændigt udarbejde en synopsis på baggrund af en selvvalgt problemstilling inden for kursets geografiske rammer. Synopsen skal baseres på to selvvalgte akademiske artikler og synopsen skal afleveres på Moodle inden studieturen. De studerende vil under tilstedeværelsesperiode 2 (rejse Vestafrika) få feedback på deres synopsis, og hensigt er, at både de tidligere grundlæggende teoretiske perspektiver fra første tilstedeværelsesperiode og egen kulturel erkendelse under rejsen, skal klæde de studerende på inden den endelige eksamen.

Tilstedeværelsesperiode

I anden tilstedeværelsesperiode gennemføres en studietur til Vestafrika. Det altoverskyggende formål med denne rejse er at skabe et kulturelt møde mellem de studerende og den lokale kontekst. Det er i det kulturelle møde, at egne normer og værdier udfordres og dette skaber øjeblikkelig grobund for refleksion over hvordan og hvorfor tingene er anderledes. Mødet med denne kulturelle ”støj” skal dels styrke den studerendes egen erkendelse og hermed skabe afsæt til en dybere forståelse af sikkerhedspolitik og stabiliseringsindsatser i Afrika, og dels perspektivere det fagligt teoretiske input fra første tilstedeværelsesperiode. Afslutningsvis skal studieturen give anledning til justering og kvalificering af den selvvalgte problemstilling i synopsen.

Eksamen 1

Eksamen på ” Stabilisering og væbnede konflikter i Sahel og Mellemøsten” er en skriftlig besvarelse på bagrund af udleverede eksamensspørgsmål. Arbejdet med den skriftlige besvarelse begynder efter kursets sidste tilstedeværelsesperiode. Besvarelsen er således det redskab, der skaber en klar sammenhæng mellem modulerne og samtidig giver den studerendes mulighed for at reflektere over kursets indhold.

Vidensgrundlag: Forsknings- og udviklingsbasering samt internationale perspektiver

Følgende vidensgrundlag anvendes på modulet:

• Litteraturen er overvejende internationale forskningsartikler og metodiske perspektiver, (disse udvælges i samarbejde med foredragsholdere og undervisere). Avisartikler og dagsnyheder inddrages efter behov.
• Internationalt anerkendte førende eksperter ind en for afrikanske forhold ved CAS, eksperter inden for afrikanske forhold, Mellemøsten (herunder Afghanistan) ved FAKs Institut for Strategi og Krigsstudier samt andre internationalt anerkendte institutioner. Kurset entrerer med en eksklusiv række af internationale eksperter. (Se uddannelsesplan for navne og institutioner)
• Oplæg fra en lang række forskere og embedsmænd fra regionale og nationale institutioner i Vestafrika. (Se uddannelsesplan for navne og institutioner).

Relation til den militære profession

Det danske forsvar har gennem flere år været engageret i stabiliseringsoperationer i Afrika og Mellemøsten. Engagementet er i overensstemmelse med Danmarks ønske om dels at fremme dansk og europæisk sikkerhed og dels at opbygge lokal og regional kapacitet. Forsvaret er engageret i rådgivning i Østafrika og forsvaret har bidraget til MINUSMA og Operation Takuba i Mali samt UNMISS i Sydsudan. Der er således behov for officerer, der supplerer deres militære uddannelse med speciel viden om Afrikanske forhold og stabiliseringsoperationer generelt. Danmark har hidtil spillet en vigtig rolle i opbygningen af den afrikanske regionale og kontinentale kapacitet til at deployere effektive militære operationer og genopbygge fejlslagne og svage stater. Samtidig tyder det på, at Danmark vil vedholde engagementet særligt i Vest-afrika og Sahelregionen. I dag har Danmark udsendt forsvarsrådgivere til Østafrika, maritime rådgivere til Vestafrika, et forskningssamarbejde med den regionale stormagt Sydafrika, og samtidig har Danmark opprioriteret engagementer i Sahel og Vestafrika, bl.a. gennem Freds- og Stabiliseringsfonden. Danmark har indtil fornyeligt bidraget med soldater og materiel i Mali og Sydsudan.

Modulet giver den studerende en unik indsigt i de komplekse årsager, der driver konflikterne på kontinentet, hvad de internationale stabiliseringsoperationer forsøger at adressere, og hvorfor det ofte er svært at finde varige løsninger og effektive modsvar på disse konflikter.