Ønsker jeres gymnasium et samarbejde med Forsvaret?

Forsvaret har åbnet for, at gymnasier kan indgå et forsvarssamarbejde med en eller flere af Forsvarets enheder. Hvis jeres gymnasium ønsker et samarbejde med Forsvaret, kan dette opnås på en af følgende måder:

 

Oprettelsen af en Forsvarslinje
En forsvarslinje gør det muligt for unge, der interesserer sig for forsvar, sikkerhed og nationale såvel som internationale forhold, at vælge en studieretning, der klæder dem på til en karriere eller videregående uddannelse i Forsvaret. Undervisningen tones, så der bliver taget udgangspunkt i forsvarsspecifikt materiale, cases og relevante problematikker.

Ved oprettelsen af en Forsvarslinje vil der om muligt blive udarbejdet en samarbejdsaftale mellem jeres gymnasium og en militær enhed.

Ved ønske om oprettelse af en Forsvarslinje, skal gymnasiet kontakte Forsvarsakademiet på FAK-MYN@mil.DK. og vedlægge en kort præsentation af foreløbige tanker om indhold, praktik og evt. fagpakke som baggrund for Forsvarslinjen 

 

Indgåelse af et forsvarssamarbejde, hvor gymnasiet afvikler flere og tilbagevendende aktiviteter i løbet af et skoleår med fokus på Forsvar
Hvis ikke gymnasiet har mulighed for, eller ønsker, at udbyde en Forsvarslinje, kan I i stedet anmode om støtte til at gennemføre forsvarsrelaterede aktiviteter, hvor der fx som en del af faglinjer kan tilbydes et forsvarsrelateret forløb. Det forsvarsrelaterede forløb kan fx være en årligt tilbagevendende, enkeltstående begivenhed, eller et uddannelsesår med særligt fokus på forsvar eller noget helt tredje.

Ved ønske om støtte til gennemførsel af forsvarsrelaterede aktiviteter, skal gymnasiet kontakte Forsvarsakademiet på FAK-MYN@mil.DK., hvor de foreløbige tanker om indhold, tid og forventet ressourceforbrug præsenteres.

 

Anmodning om støtte til afvikling af studieture eller gennemførelse af specifikke aktiviteter
Ved ønske om støtte til gennemførelse af enkeltstående forsvarsrelaterede aktiviteter, skal gymnasiet kontakte Forsvarsakademiet på FAK-MYN@mil.DK., hvor det konkrete tiltag præsenteres. 

Fælles for ovenstående er, at Forsvarsakademiet behandler ansøgningen med en sagsbehandlingstid på op til 6 uger, forudsat at det er uden for ferieperioder, ellers medindregnes disse i den forventelige sagsbehandlingstid. 

 

Muligheder for en forsvarslinje på Forberedende Grunduddannelse (FGU)

Hvis en FGU-institution har et ønske om at oprette en forsvarslinje, skal der tages kontakt til FKO@mil.dk. 

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Vil du vide mere om gymnasiesamarbejder med Forsvaret, er du velkommen til at kontakte os på mail FAK-MYN@mil.DK.

Kontakt os

Vil du vide mere om gymnasiesamarbejder med Forsvaret, er du velkommen til at kontakte os på mail. 

FAK-MYN@MIL.DK eller fak@fak.dk 

Sidst opdateret 20. marts, 2026 - Kl. 13.16