Publikum til debat ved Forsvaret scene J10 på Folkemødet juni 2026.

De mange debatter om forsvar, sikkerhedspolitik, nye teknologier, ledelse og meget mere trak mange interesserede til Forsvarets scener.

Fra krigen i Ukraine og Europas sikkerhed til kunstig intelligens, droner og fremtidens ledelse. Forsvarsakademiet var bredt repræsenteret på årets Folkemøde, hvor eksperter, chefer og kadetter deltog i en lang række debatter og arrangementer om nogle af de mest presserende spørgsmål for Danmark og Europas sikkerhed.

Gennem hele Folkemødet bidrog Forsvarsakademiets medarbejdere med forskningsbaseret viden og militærfaglige perspektiver på den sikkerhedspolitiske udvikling. Forsvarsakademiet deltog løbende i samtaler med borgere om hverdagen i Forsvaret, fremtidens forsvar, ledelse og meget mere.


Et Europa i opbrud

Et gennemgående tema var den forandrede sikkerhedspolitiske situation i Europa. Forsvarsakademiets eksperter deltog i debatter om Danmarks og Europas evne til at håndtere krig og kriser, NATO's rolle, relationen til USA og konsekvenserne af den fortsatte russiske aggression mod Ukraine.

Spørgsmål som ”Kan Europa klare sig selv?”, ”Hvad gør Danmarks forsvar uden sin største allierede?” og ”Farvel til den gamle verdensorden – hvad nu, Danmark?” samlede publikum om diskussioner om nogle af de strategiske valg, Danmark står overfor i en tid præget af usikkerhed og geopolitisk konkurrence.


Arktis, Grønland og stormagtsrivalisering

Arktis og Grønland fyldte også meget i programmet. Forsvarsakademiets forskere bidrog med analyser af den voksende strategiske betydning af regionen, klimaudviklingens sikkerhedspolitiske konsekvenser og samarbejdet med allierede i Nordatlanten.

Debatter om Forsvaret i Grønland, relationen til Canada og sikkerhed i Arktis understregede, hvordan regionen er blevet et centralt omdrejningspunkt i den internationale stormagtskonkurrence.


Teknologiens nye slagmark

Folkemødet gav også plads til diskussioner om fremtidens krigsførelse. Droner, kunstig intelligens, hybridkrig, informationspåvirkning og det kognitive domæne var blandt de emner, hvor Forsvarsakademiets eksperter delte viden om de teknologiske og samfundsmæssige udfordringer, som moderne konflikter skaber.

Fra spørgsmål om droners rolle på slagmarken til debatter om misinformation og påvirkningskampagner satte Forsvarsakademiet fokus på, hvordan teknologi i stigende grad former både krig og sikkerhed.


Menneskerne bag kampkraften

Selvom teknologi og geopolitik fyldte meget, var mennesket et lige så vigtigt tema. Debatter om værnepligt, rekruttering, kvinder i Forsvaret, ledelse og meget mere satte fokus på den menneskelige dimension af Danmarks forsvar.

Budskabet gik igen i flere arrangementer: Kampkraft skabes ikke alene af materiel og teknologi, men af mennesker, uddannelse og ledelse. Derfor deltog Forsvarsakademiet også i samtaler om fremtidens ledelse og de krav, som en mere usikker verden stiller til både militære og civile ledere.


Dialog med borgerne

Ud over de faglige debatter lagde Forsvarsakademiet vægt på mødet med offentligheden. Gennem aktiviteter som for eksempel ”Spørg soldaterne om hverdagen i Forsvaret” og ”Spørg eksperterne fra Krigens Døgn” fik Folkemødets gæster mulighed for at stille spørgsmål direkte til mennesker med erfaring fra Forsvaret og forskningsverdenen.

Dermed blev Folkemødet ikke blot en arena for ekspertdebatter, men også et sted, hvor Forsvarsakademiet kunne bidrage til den brede samtale om Danmarks sikkerhed, beredskab og forsvar i en tid, hvor netop disse spørgsmål fylder mere og mere bevidstheden.

 

Derfor deltager vi i Folkemødet

Forsvarsakademiet er til stede på Folkemødet for at:

 

  • Dele ny forskning og viden om sikkerhed og forsvar
  • Debattere aktuelle sikkerhedspolitiske spørgsmål
  • Styrke dialogen med borgere og beslutningstagere
  • Skabe netværk med myndigheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner