Det vi taler om, når vi taler om doktriner

”Drivkraften bag forskningsprojekt startede med et praktisk problem, som jeg havde oplevet i den militære praksis; nemlig risikoen ved at vi bliver for ens i vores måde at tænke på.”

Ordene tilhører Søren Sjøgren, major og militæranalytiker ved Center for Værnsfælles Operationer på Forsvarsakademiet. Interviewet finder sted få dage efter, han har forsvaret sin afhandling, The Last Refuge of the Unimaginative? Doctrine and Its Role in the Military Profession, på Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot.

Ph.d.-projektet er finansieret i et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og Roskilde Universitet og opsummerer tre års intens forskning i doktrinens rolle i den militære praksis.

”Alle organisationer og arbejdspladser har normer og idéer om, hvad der er rigtigt og forkert. I militæret er meget af dette nedskrevet i doktriner,” siger Søren Sjøgren.

Han fortsætter: ”Problemet opstår, hvis vi læser doktrin på én måde og underviser i brugen af doktriner på én måde, så risikerer vi at blive forudsigelige. Hvis en bokser bliver forudsigelig, ved modstanderen, hvornår han skal dukke sig for et slag og sætte modangrebet ind. På samme måde kan forudsigelighed på kamppladsen være et kæmpe problem.”

Omvendt er forudsigeligheden en nødvendig faktor i store militære organisationer, fortæller Søren Sjøgren:

”Som militær leder skal jeg have nogenlunde idé om, hvad mine egne styrker gør, og hvordan vi skaffer eksempelvis vand, ammunition, og brændstof. Derfor er standardisering og forudsigelighed samtidig hele grundstammen for, at vi overhovedet kan arbejde sammen.

Han tilføjer: ”Det er balancegangen mellem improvisation og forudsigelighed, som jeg har været meget interesseret i."

Er doktriner eviggyldige principper?

Da Søren Sjøgren sad på skolebænken som kadet, lød beskeden, at ”doktrin var det, majoren oppe ved skrivebordet sagde”. Sidenhen, som underviser i selvsamme lokaler på Hæren Officersskole, har han bemærket, hvordan de yngre kadetter i højere grad stiller spørgsmålstegn til de nedfældede bestemmelser.

”Kadetterne, vi har i dag, er anderledes: Når jeg underviser dem i doktriner, spørger de, ”hvorfor det”? ”Hvorfor står det sådan i feltmanualen,” eller ”kan doktrinerne virkelig forstås som eviggyldige principper, når vi har med krig at gøre”?

”Søren Sjøgren tilføjer: ”Og således kommer vi tilbage til det uafklarede spørgsmål: Hvad er doktrin for en størrelse; er det teori, best practice eller et sæt tommelfingerregler?

Foto: Marie Prangsgaard, Forsvarsakademiet

Som at tørsvømme til OL-bassinet

Kadetternes spørgsmål var også Søren Sjøgrens spørgsmål til den militære profession: Hvorfor gør vi, som vi gør? En del af svaret til sin ph.d. fandt han i den berømte engelske krigshistoriker, Michael Howard, som fremhævede to vigtige pointer. Michael Howard sammenlignede det at øve militære operationer med en svømmer, der træner til de Olympiske Lege på land.

”En skønne dag skal tørsvømmeren hoppe ned i det våde bassin, men til den tid afhænger hele nationens fremtid af svømmeren, samt af, hvad der ellers sker nede i bassinet,” siger Søren Sjøgren.

Kort sagt er det vanskeligt at forberede sig på en ukendt fremtid, lød første delkonklusion. Michael Howards anden pointe handlede om, hvad der sker, når styring bliver et mål i sig selv:

”Både i fredstid og i krig er den militære organisation så stor en størrelse, at man risikerer at bruge al sin tid og energi på at styre, optimere og kontrollere organisationen som en maskine. Man glemmer sit egentlige formål; at afskrække eller nedkæmpe modstanderen og vinde krigen,” siger Søren Sjøgren.

Topgeneraler genkendte spørgsmålet

Til ph.d.-projektet fulgte Søren Sjøgren et multinationalt NATO-divisionshovedkvarters etårige træningscyklus for at afkode officerernes forståelse af doktriner. Derudover gennemførte han 33 interviews med højtstående officerer, heriblandt den tidligere danske forsvarschef Knud Bartels samt den tidligere forsvarsminister Jim Mattis og general David Petraeus, hvor de to sidstnævnte har ledt USA’s militære operationer i Irak og Afghanistan.

”Når ledere fra allerøverste hylde, som til daglig har voldsomt travlt, gerne ville tale med Søren fra Falster om doktriner til hans ph.d.-afhandling, så bekræftede det mig i, at jeg havde fat i noget interessant. De havde grublet over de samme problemstillinger som jeg gennem deres karrierer.”

Iver efter at tale om fejl

Nu, hvor ph.d.-forløbet er afsluttet, håber Søren Sjøgren, at hans forskning vil anspore militære organisationer til at gå deres egen praksis efter i sømmene:

”Vi skal spørge os selv, hvornår vi bliver forudsigelige eller rigide, og hvornår processerne i vores organisationer bliver et mål i sig selv. Konsekvensen kan være, at vi ikke omstiller os hurtigt nok i forhold til vores modstandere.”

Han afslutter med anekdote fra sine mange interviews med NATO-officerer: ”De historier, officererne brændte for at fortælle, handlede ikke om deres langvarige udsendelser til Afghanistan, hvor de havde lavet alle mulige ting, men om de 10 dage, hvor de var på øvelse og havde lært noget vigtigt, fordi de begik fejl, selvom de fulgte deres doktriner til punkt og prikke.”