Baggrundspapir peger på tre væsentlige folkeretlige spørgsmål inden for elektronisk krigsførelse

Elektronisk krigsførelse (electronic warfare eller EW) er ikke noget nyt fænomen på kamppladsen, men har været anvendt i mere end et århundrede. I mange år blev EW primært brugt til at forsøge at få indblik i modstanderens kommunikation og position. Den teknologiske udvikling har gjort, at stort set alle systemer på kamppladsen er elektroniske. Samtidig har nye måder at anvende EW vist sig, at EW kan have en større påvirkning af det civile samfund end tidligere.

Alle tre faktorer har krigen i Ukraine givet eksempler på. For eksempel er EW blevet brugt til målrettet påvirkning af modstanderen og til at gøre modstanderens præcisionsvåben mindre præcise. Derudover har fremkomsten af droner øget behovet for defensive EW-systemer.

Behov for folkeretlig behandling af EW

EW er et område, der har været genstand for meget lidt folkeretlig opmærksomhed. Det skyldes til dels, at den tidligere anvendelse som nævnt har koncentreret sig om efterretningsindhentning og sløring af egen kommunikation og bevægelse. Det er områder, der er ukontroversielle og relativt problemfrit i den humanitære folkeret.

I takt med udbredelsen af andre og mere komplekse EW-effekter er det dog relevant at få et overblik over de folkeretlige aspekter, fortæller Ulrik Graff fra Center for Operativ Folkeret under Forsvarsakademiet: ”Den mere udbredte og forskelligartede anvendelse af EW giver anledning til yderligere konkret folkeretlig behandling”.

Han tilføjer: ”Herudover sætter EW også mere klassiske folkeretlige spørgsmål - som for eksempel adgangen til at målrette ikke-voldelige militære operationer mod civilbefolkningen - i nyt lys.

Baggrundspapiret fungerer som en introduktion til EW, der kort beskriver EW’s indflydelse på den moderne kampplads og udpeger nogle af de områder, der med fordel kan udsættes for en mere detaljeret humanitær folkeretlig vurdering. Det er altså ikke ambitionen med papiret at udstikke nye regler for anvendelsen af EW.

Om INTERMIL-projektet

Baggrundspapiret er en del af projektet INTERMIL. Projektet omhandler forskningsbaserede myndighedsbetjening og sker i samarbejde med Forsvarsakademiet og Det Juridiske Fakultet efter aftale med Center for Militære Studier, Københavns Universitet. Projektet leverer viden til Forsvarsministeriet og de politiske partier bag forsvarsforliget.