Analyse: Norge skal forsøge at holde liv i Arktisk Råd, så Kongeriget Danmark kan overtage formandskabet i 2025

Formandskabet for Arktisk Råd skiftede for nylig fra Rusland til Norge, der de næste to år skal forsøge at holde liv i rådet. Det er Norges erklærede ambition.

 

Forhåbentligt lykkes de med den, så Kongeriget Danmark har noget at bygge videre på, når vi overtager formandskabet i 2025.

 

Forud for formandsskiftet er gået et år, hvor Arktisk Råd først blev sat på pause som direkte konsekvens af Ruslands angreb på Ukraine. Sidenhen blev samarbejdet delvist genoptaget, da man i sommeren 2022 valgte at fortsætte de arbejdsprojekter, der ikke kræver russisk deltagelse. Senere i november kom næste skridt i en gradvis normalisering, da Norges udenrigsminister, Anniken Huitfeldt, accepterede Ruslands udenrigsministers, Sergei Lavrov, forslag om at overdrage formandskabet den 11. maj 2023 i den russiske by Salekhard.

 

Traditionelt set sker et sådan formandsskifte under stor pomp og pragt med deltagelse fra blandt andet udenrigsministrene for de otte arktiske stater. Men på grund af det anstrengte forhold blev ceremonien kun overværet af embedsmænd via videolink.

 

De kunne bevidne, at overdragelsen skete efter forskrifterne, og lagde samtidig ører til Sergei Lavrovs fordømmelse af beslutningen om at sætte rådet på pause. Han beskrev det som 'politisk motiveret og kontraproduktivt'.

 

Situationen illustrerer, hvordan medlemsstaterne forsøger at balancere bevarelsen af det regionale samarbejde på den ene side med fordømmelsen af Rusland på den anden.

 

Nødvendigheden af regionalt samarbejde

Rusland fylder over halvdelen af det arktiske landareal, der er hjem til over halvdelen af den samlede arktiske befolkning på i alt fire millioner mennesker. I det lange løb giver det derfor begrænset mening at have et regionalt samarbejde uden Rusland. Hvad det kan og skal indebære afhænger imidlertid af, hvordan forholdet til Rusland udvikler sig.

 

Andre udfordringer – der heller ikke respekterer nationale grænser – kalder på en vis grad af regionalt samarbejde.

 

Det kan være spørgsmål om biodiversitet, miljøproblemer og klimaforandringer. Sidstnævnte er ekstraordinært mærkbare i Arktis, hvor den regionale temperaturstigning sker tre til fire gange hurtigere end det globale gennemsnit. Samtidig er aleuter, samer og inuit forhindret i at se deres stammefrænder på den anden side af den russiske grænse, hvilket deres respektive repræsentanter beskriver som et stort tab.

Som tiden går, vokser udfordringerne. Det kan resultere i et vist pres for at normalisere det regionale samarbejde. Et pres, som Rusland kan tænkes at gøre brug af til at fremme en fortælling om, at Vestens beslutning om at holde Rusland ude skader Arktis’ miljø og oprindelige befolkninger, som Forsvarets Efterretningstjeneste også påpeger i tjenestens seneste risikovurdering.

 

Med det in mente giver Norges formandsskabsprioriteter god mening: ’Havet’, ’Klima og miljø’, ’Bæredygtig økonomisk udvikling’ og ’Mennesker’ hedder de fire hovedpunkter, der er et ekko af rådets historiske fundament. Væk er eksempelvis et tidligere formandskabs ambition om at etablere et regionalt forum for militære sikkerhedsspørgsmål, hvilket har ingen gang på jord i den nuværende situation.

 

Ruslands blandede signaler

Mens Rusland deltager i formaliteterne vedrørende formandsskiftet, sender de på samme tid blandede signaler om rådets fremtidige betydning. 

 

Tre måneder før overdragelsen af formandskabet, fjernede Kreml således al omtale af Arktisk Råd og de øvrige regionale samarbejdsorganer fra sit arktiske strategipapir. En beslutning, som vakte bange anelser om, hvad det skulle signalere. Men som professor ved St. Petersburg State University, Alexander Sergunin, i et interview med Altinget beskrev som 'en følelsesladet og overdreven reaktion fra Kremls side'.

 

Ikke desto mindre har vi set bevægelser mod, at det afbrudte samarbejde med Vesten er blevet erstattet af forstærkede bånd til østen.

Her er særligt Ruslands samarbejde med Kina styrket i en arktisk kontekst i form af blandt andet øget samhandel og et bemærkelsesværdigt kystvagtssamarbejde, som har til formål at 'bekæmpe terrorisme, illegal migration, narkotika- og våbensmugling såvel som at stoppe illegalt fiskeri'.

Aftalen er bemærkelsesværdig, fordi den blev indgået i en tid, hvor kystvagtssamarbejdet med de øvrige arktiske stater er sat på pause. Dertil bryder den med Ruslands hidtil skepsis over for at invitere Kina ind i Arktis.

 

En anden væsentlig aktør i øst er verdens folkerigeste land: Indien.

Ligesom Kina, er Indien observatør i Arktisk Råd og udgav sidste år en arktisk strategi, hvori Nordøstpassagen – langs Ruslands kyst – får det skudsmål, at den potentielt kan omforme verdens maritime handel. Samtidig har de en enorm våbenimport fra Rusland, hvilket er en af grundene til, at de heller ikke stemte for FN’s resolution, der krævede Rusland ud af Ukraine.

På trods af Kinas og Indiens observatørstatus er det ikke givet, at de nærer nævneværdig interesse i, at Arktisk Råd overlever den nuværende krise, da det muligvis kan styrke deres tilstedeværelse i regionen via tættere samarbejde med Rusland.

Fremtiden for Arktisk Råd?

For nuværende lader det til, at arbejdet i Arktisk Råd fortsætter for laveste blus, og man vurderer graden af russisk inklusion i lyset af, hvad der foregår i Ukraine. Hvor længe det tager, og om det overhovedet kommer til at ske, kan vi kun gisne om. Hvis det sker, bliver det muligvis først post-Putin.

 

Forværres den nuværende situation imidlertid så meget, at Ruslands tilbagevenden til Arktisk Råd bliver umuliggjort, er der dog mulighed for at udforme rådet på en ny måde under samme navn. Det kan lade sig gøre, fordi Arktisk Råd reelt er et mellemstatsligt forum – der blot bygger på en fælles erklæring – og ikke en mellemstatslig organisation, der kræver en juridisk bindende aftale.

 

Det faktum er ofte blevet betegnet som en svaghed, men kan i sidste ende være en fordel, hvis formålet er, at Arktisk Råd skal overleve – trods alt.

 

Tiden vil vise, om missionen om at holde Arktisk Råd i live lykkes, og i så fald hvilken stand, Kongeriget Danmark overtager formandskabet i, når formandshammeren efter planen skal sendes videre i 2025.