På Forsvarsakademiet er ny viden om ledelse vigtig i uge 44, hvor vi markerer ledelsesugen. Men godt ledelse er også et dagligt fokus på Svanemøllens Kaserne, hvor forskere, undervisere og rådgivere danner ramme for både kompetenceudvikling og dannelse i Forsvaret. Fordi Forsvaret løser unikke opgaver, er arbejdet med at udvikle unikke kompetencer og livslang læring igennem hele karrieren centralt for et stærkt forsvar.

Når vi taler ledelse, viser dugfriske forskningsresultater udviklet på Institut for Ledelse og Organisation, at vi i en forsvarskontekst skal tænke meget mere i mikropraksis og i relationer, end i chefen som en almægtig og vidende person, der alene har klare svar.

Den nye forskning er udarbejdet af ph.d. Jakob Rømer Barfod, og i sit projekt peger han på, at vi kan tilgå ledelse som en myriade af mikropraksisser. Her vil måden, bestemte praksisser udøves på, altid være forskellig og unik. Der vil derfor også være lige så mange former og forståelser af ledelse, som der findes mennesker. De deltager i samskabelsen af, hvad der i forskningen kaldes ’leaderful practices’, ’leaderful event’ eller ’leadership moments’. Pointen er, at ’ledelsesøjeblikke’ ikke er forankret i en person eller i en stærk leder eller chef, men i øjeblikke, der igen åbner for interaktioner imellem personer.

Professionalisering af ledelse i fremtiden

Forskningen på Institut for Ledelse og Organisation viser, at god ledelse i Forsvaret handler langt mere om løbende genforhandling af mening og koordinering, end om enkeltpersoner.

Et eksempel kan være chefen, som indgår i en udveksling, hvor der forhandles og koordineres, frem for at hun eller han forsøger at overtale sine medarbejdere eller kollegaer. Eksempelvis kan det handle om, hvordan en specifik samtale skal finde sted på et andet tidspunkt, hvor opgavens fokus ikke er en taktisk indsættelse i nuet på kamppladsen, men kan være udvikling af et teams rutiner.

Ovenstående fokus på praksis, forhandling og koordinering mellem mennesker kalder på en ny form for professionalisering af ledelse. Herunder udvikling af ledelseskompetencer, som handler langt mere om initiativ, medinddragelse, kropslig opmærksomhed frem for at kunne kortlægge god ledelse på forhånd. Det kræver også en viden om, at et fokus på opgaven er dybt indlejret i soldaterne og indgår som en naturlig del af deres daglige virke.

Ledelse i praksis er i stedet rettet mod at involvere soldaterne, lade deres stemmer komme til orde og inddrage dem imens ledelse udøves. Et fokus på det at indgå sammen i praksis og tale med hinanden har andre end Forsvarsakademiet beskæftiget sig med.

Forskerne Ann L. Cunliffe og Matthew Eriksen har et særligt fokus på dialog og det, at aktører netop taler med hinanden og ikke til hinanden. Mening i ledelsesprocesser sker således i specifikke momenter i samtaler mellem mennesker og ikke som noget, der udgår fra en leder og til nogle andre, mener de to forskere. Den gode ledelse kan her ses som, at lederen ikke trumfer sin autoritet igennem ved at overtale soldater til, at noget er en god idé, men derimod lytter til soldaternes argumenter og bekymringer.

Ydmyghed er en del af den gode ledelse

Forskning i Forsvaret rækker ud over tidligere forskning ved at demonstrere, at succes især handler om samskabelse og ydmyghed i ledelse. Forskerne Bradley P. Owens og David R. Hekman argumenterer netop for, at ledelse er noget, der skabes gennem fælles interpersonelle processer og involverer ydmyghed. Forskerne Susan J. Ashford og Sim B. Sitkin peger i samme stil på, at ledelse er noget, hvor alle aktørerne kan influere hinanden, og ledelse bliver derved ultimativt noget, man skaber sammen.

Når vi taler om god ledelse på Forsvarsakademiet ses dét at involvere andre i ledelse ikke som en svaghed. Forskning viser, at dét, der i en traditionel ledelsesforståelse netop kan opfattes som svagt lederskab, snarere kan opfattes som en styrke, der er med til at kvalificere forberedelsen og løsningen af opgaver og skabe tryghed og tillid.