Udviklingsarbejde støtter og styrker den militære profession

En dansk fregat patruljerer i Middelhavet, da et fremmed orlogsskib nærmer sig.

 

Pludselig affyrer det fremmed skib et missil. Missilet rammer fregatten. Trykket fra eksplosionen vælter folk ned ad lejdere, en brand bryder ud i hangaren og adskillige lyspærer sprænger. Besætningen skal nu forsvare sig mod flere angreb og danne sig et overblik over skader på skib og kollegaer.

 

I dette tilfælde er risikoen dog meget lav.

 

Fjenden er fiktiv, scenariet er opdigtet, og hele øvelsen kører efter et manuskript. Ikke desto mindre er scenarier som dette helt centrale for træning af både den enkeltes og hele besætningens færdigheder.

 

Derfor bliver øvelserne overvåget af de såkaldte seariders. De står i spidsen for øvelserne og skal sikre, at alle forbliver i deres rolle, så øvelserne bliver så virkelighedstro som muligt. Det er derfor helt essentielt, at seariders har forståelse for, hvordan sociale dynamikker påvirker træningen.

 

 

Det konkrete behov inspirerede i 2021 til udviklingsprojektet ’De danske seariders træning af Søværnets besætning: Et studie af interaktion, roller og dilemmaer’. Projektet er et blandt flere, som Forsvarsakademiet har bistået de seneste år.

 

For på linje med forskning er udviklingsarbejde også en måde, som Forsvarsakademiet producerer viden på – og her er den militære praksis altid i centrum.

 

Forsvarets soldater og praktikere præger udviklingsprojekter

Nerven i udviklingsarbejde er at løse problemer og udfordringer i den militære praksis og den virkelige verden. Udviklingsprojekter skal derfor kunne ’frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser’, som Forsvarsakademiets definition af udviklingsarbejde lyder.

 

Da udviklingsarbejde er forankret i den militære hverdag, bliver praksis og praktikere altid inddraget i processen. På den måde har praksis stor indflydelse på, hvilke områder der er i fokus for ny udvikling.

 

I videoen kan du høre Maria Panum, koordinerende forskningsleder og ph.d. ved Forsvarsakademiet, fortælle mere om, hvad udviklingsarbejde betyder for Forsvaret.

 

Eksempelvis havde Søværnets seariders selv efterspurgt mere viden om de mange roller, man veksler mellem i arbejdet som searider. Det førte senere til det konkrete projekt.

Lignende tilgang er blevet brugt til udvikling af NATO-doktriner og feltreglementer, som er en vigtig del af Forsvarsakademiets arbejde, samt implementering af e-læring og arbejdsklimatiltag. Et tidligere projekt har eksempelvis undersøgt lederskab hos de danske specialoperationsstyrker for at finde ud af, hvordan man sikrer innovation i operationsmiljøet.

 

Forskning og udvikling har hvert sit DNA

Mens udvikling især bygger på praktiske erfaringer, er forskning oftere eksperimenterende eller teoretisk arbejde. Der kan dog sagtens være overlap mellem de to kategorier.

 

 

De seneste år har det danske forsvar dog haft et øget fokus på udviklingsbaseret vidensproduktion. Derfor er det vigtigt for Forsvarsakademiets vidensproduktioner, at de involverede parter bag projekterne har en klar bevidsthed om, at forskning og udvikling bygger på forskellige præmisser med forskellige mål.

 

Af den grund har Forsvarsakademiet opsat fem krav til udviklingsprojekter:

 

1. Projektet har et klart mål om at forbedre og/eller forandre praksis.
2. Projektet har relevans for praksis og uddannelse.
3. Projektet foregår i samarbejde med praksis
4. Projektet indeholder systematisk arbejde, det vil sige eksempelvis brug af relevante metoder, teorier, dataindsamling, begreber.
5. Projektet skal evalueres efter og eventuelt undervejs med inddragelse af personer fra praksis, det vil sige militære medarbejdere med stort kendskab til eksempelvis det operative miljø.

 

 

Eksempelvis tog udviklingsprojektet med de danske seariders udgangspunkt i tre feltstudier samt en række interviews, videooptagelser og observationer af scenarietræningen.

 

Formålet med projektet var at hjælpe de danske seariders med at navigere og forstå de problemer, som kan opstå undervejs i scenarietræningen.

 

Konkret kom projektet frem til seks refleksionsspørgsmål, der kan hjælpe seariders med at optimere læringsudbyttet af militær maritim træning.

 

Da de danske seariders selv er eksperterne på området, skulle projektet i højere grad facilitere en drøftelse for feltets praktikere. Derfor lagde projektet op til, at de danske seariders selv kan udvikle og styrke deres kompetencer ved eksempelvis at optage øvelserne og gennem dialog – med hjælp af refleksionsspørgsmålene - dykke ned i de sociale dilemmaer i maritim scenarietræning.

 

Både selve projektet og resultaterne er senere blevet en del af undervisningen ved Søværnets Officersskole, og projektets konklusioner er blevet delt med de danske seariders.

 

Udviklingsarbejde er på den måde med til at støtte og styrke den militære profession og er derfor helt afgørende for, at Forsvarsakademiet kan løse sin kerneopgave – at uddanne officerer til Forsvaret.