”Ruslands invasion af Ukraine har ændret sikkerhedsparadigmet i Europa.”

Sådan lyder det fra Martin Harvey Haugland, der efter sommerferien begynder på sin ph.d. om Vestens eftergivenhedspolitik, appeasement, ved Forsvarsakademiet.

Siden de første russiske troppe sidste efterår bevægede sig mod Ukraines grænser, har han holdt øje med, hvordan Vesten har reageret over for Rusland. For selv om europæiske lande nu støtter Ukraine med våben og rammer Rusland med sanktioner, tøvede Vesten længe med at handle.

Ifølge Martin Haugland er der behov for en bedre forståelse af, hvordan aggressive stater kan håndteres.

”Jeg håber, at projektet kan bidrage til en bedre forståelse af den sikkerhedspolitiske og diplomatiske dynamik mellem Vesten og Rusland, og hvordan appeasement direkte og indirekte har formet vores forståelse af modpartens intentioner og handlinger,” siger han.

I løbet af de seneste uger har Martin Harvey Haugland eksempelvis hæftet sig ved, at Rusland blev anset som ’the most significant and direct threat to Allies’ security and to peace and stability in the Euro-Atlantic area’ ved NATO’s seneste topmøde i juni.

“Selv om det er vigtigt at tage den russiske trussel og lignende trusler alvorligt, er det også vigtigt, at man ikke kategorisk afviser, at der er scenarier, hvor det er mest hensigtsmæssigt at håndtere aggressive stater gennem diplomatiske midler,” siger han.

Kritikere trækker paralleller til Nazityskland

Martin Haugland har tidligere fordybet sig i militærhistorie og skrev i sin tid speciale om Tjekkoslovakiets og Nazityskland militære forhold under Sudeterkrisen i 1938. Siden da har han beskæftiget med appeasement-politik i mellemkrigstiden og fulgte derfor nøje med, da Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014.

Dengang observerede han, hvordan forskellige vestlige journalister, eksperter inden for sikkerhedspolitik og militærfolk trak tråde mellem Vestens tilbageholdende svar på Putins aggressive udenrigspolitik og situationen i Nazityskland i 1930’erne. Som bekendt nåede Hitler at invadere flere lande, inden de allierede for alvor satte hårdt mod hårdt og anden verdenskrig brød ud.

”Det var påfaldende, hvor ofte analogier om appeasement i mellemkrigstiden og særligt Sudeterkrisen blev brugt af Putin-kritikere af at føre en diplomatisk linje over for Putin,” siger han og fortsætter:

”Samtidig var det interessant at se de historiske paralleller mellem Sudeterkrisen og den optrappende russisk-ukrainske krise, eftersom begge konflikter var præget af lav-intensitetskonflikter med et kraftigt internationalt diplomatisk pres for at forsøge at forhindre at konflikten eskalerede til en storkrig.”

Spænding over resultater

Som en del af sin ph.d. vil Martin Haugland udarbejde et casestudie. Her vil han undersøge, hvordan appeasement har påvirket NATO og EU’s sikkerhedspolitiske vurderinger over for Rusland. Selvom casestudiet tager udgangspunkt i en teoretisk ramme, stræber han dog efter, at projektet ikke ender i arkiverne men i stedet når ud i samfundet og gøre en reel forskel.

”Jeg håber, at projektets resultater kan bruges til at styrke Forsvarets og politiske beslutningstageres forståelse af, hvilke faktorer der fører til at stater vælger at føre en eftergivende sikkerhedspolitisk linje over for aggressive stater,” siger han.

Martin Haugland er blandt ni forskere, som fornylig modtog støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til at skrive deres ph.d. ved en anden forskningsinstitution end de danske universiteter. På Forsvarsakademiet byder man Martin Haugland velkommen, og dekan Henrik Breitenbauch ser frem til at læse hans resultater.

”Vi glæder os til at se resultaterne af projektet og til endnu en gang at bidrage med ny, samfundsrelevant forskning - denne gang om appeasement i storpolitikken,” siger dekanen.

Efter planen vil Martin Haugland sætte det sidste punktum i sit ph.d. projekt i sensommeren 2025, hvorefter hans undersøgelser og resultater vil blive offentlig tilgængeligt.