Fregats kamp mod stormvejr inspirerer til ny vejledning om sejlads i Nordatlanten

15 meter høje bølger bragede mod stævnen på fregatten Iver Huitfeldt. Bølgerne kastede sig mod broens ruder og rev vinduesviskerne af. Fregatten var blevet fanget i et stormvejr, der udviklede sig midt ude i Atlanten i januar 2020.

 

Vejrprognosen havde lovet hårdt vejr, og selvom besætningen havde planlagt en rute uden om det værste, udviklede vejret sig undervejs. I over 24 timer endte skib og besætning med at kæmpe sig gennem blæst og bølger.

 

Ingen besætningsmedlemmer kom til skade. Skibet fik dog en række skader, som senere blev repareret - enkelte skabe havde revet sig løs, skroget fik en trykskade højt over vandlinjen ved missilbrønden og fregatten mistede domen, der beskytter sonaren for vand.

 

I videoen kan du se klip fra Iver Huitfeldts tur.

 

Hjemme i Danmark satte sejladsen for alvor gang i tankerne hos orlogskaptajn Johannes Kidmose, chef for Center for Maritime Operationer ved Forsvarsakademiet, og studielektor Ole Behrendt.

 

Fregattens tur over Atlanten blev begyndelsen på opslagsværket ’Vejledning i vejrruteplanlægning’, som nu halvandet år efter er klar til at blive fast inventar på Søværnets fregatter og inspektionsskibe.

 

Vejledningen er produceret af Center for Maritime Operationer og er et af flere udviklingsprojekter, som Forsvarsakademiet har udarbejdet det seneste år.

 

Vejledning bliver pensum på Søværnets Officersskole

 

Allerede inden Iver Huitfeldts tur havde Center for Maritime Operationer noteret et behov for en mere standardiseret metode for vejrruteplanlægning, forklarer orlogskaptajn Johannes Kidmose.

 

Centeret havde blandt andet været i kontakt med en række taktiske officerer, der ønskede et større kendskab og praktisk erfaring. Taktiske officerer fungerer som vagtchef på broen og har derfor ansvaret for skibenes sejlads – herunder ruteplanlægning.

 

”Fordi vi allerede havde set et behov, var det oplagt at begynde et konkret udviklingsprojekt, så vi i fremtiden blev endnu bedre til at nedbringe skader på skibene uden at kompromittere opgaveløsningen,” siger Johannes Kidmose og pointerer, at vejledningen skal være en fast del af kortbordet, så officererne altid har den i nærheden, når de planlægger ruter.

 

 

For vejledningen er tænkt som det, navnet indikerer – en vejledning. Den skal derfor ses som et støtteværktøj, som studielektor Ole Behrendt beskriver det. Han er blandt vejledningens forfattere og underviser til dagligt i navigation og meteorologi. Han har derfor allerede printet modeller og skemaer ud fra vejledningen og testet dem af på de nuværende kadetter.

 

”De kadetter, som skal være taktiske officerer, får udleveret vejledningen, så de både i forbindelse med opgaver på skolen og på sejladser i fremtiden kan slå op i den. Det bliver derfor et hæfte, de kan have med sig gennem hele karrieren,” siger han og pointerer, at vejledningen fremover bliver en fast del af pensum.

 

Den militære hverdag inspirerer til nye projekter

 

Udviklingsarbejde handler om at løse problemer og udfordringer i den militære praksis. Da udviklingsarbejde netop er forankret i den militære hverdag, bliver praksis og praktikere altid inddraget i processen. På den måde har praksis stor indflydelse på, hvilke områder der er i fokus for ny udvikling.

 

Krogen i den militære profession gør derfor udviklingsarbejde til en af Forsvarsakademiets hovedopgaver som Henrik Breitenbauch, dekan for Forsvarsakademiet, understreger.

 

”På Forsvarsakademiet bringer vi vores kompetencer i spil for at hjælpe resten af Forsvaret. Det gør vi blandt andet gennem udviklingsarbejde, som sammen med uddannelse og forskning er Forsvarsakademiets hovedopgaver,” siger han og pointerer, at det er vigtigt for Forsvaret konstant at udvikle og forbedre sin praksis, fordi verden omkring os også er i konstant udvikling.

 

 

Både inden og under udarbejdelsen af ’Vejledning i vejrruteplanlægning’ rakte Center for Maritime Operationer derfor ud til Søværnets taktiske officerer for at få input og viden til vejledningen. Det indebar eksempelvis spørgeskemaer og interviews om procedurerne for vejrruteplanlægning ombord på de forskellige skibe, forklarer Johannes Kidmose.

 

”Både spørgeskemaer og samtaler med operative officerer har guidet os i retning af, hvad der konkret var brug for på skibene og dermed i vejledningen,” siger han.

 

Svarene var med til at skabe overblik og forståelse af de nuværende, anvendte fremgangsmåder. Derfor blev svarene også brugt i det videre arbejde med vejledningen for at sikre, at teoretisk indhold og udformning blev praktisk anvendeligt.

 

Inden udgivelsen blev vejledningens endelige form desuden præsenteret for Søværnets Navigationsudvalg, uddyber Johannes Kidmose.

 

”De repræsenterer i denne sammenhæng de praktikere, som skal have gavn af vejledningen ombord på skibene og når der uddannes lokalt på eksempelvis skoleskibene,” siger han.

 

Søværnet skal rykke ud, når vejret hæmmer andre

”Den bedste rute er den, der hurtigt og sikkert bringer skibet fra punkt A til punkt B og ikke kompromitterer skibets opgaveløsning,” lyder det i faktaboksen på side 17 i vejledningen.

 

For Johannes Kidmose slår den formulering Søværnets ansvar fast. For modsat civile skibe har Søværnet et ansvar for at rykke ud, når det er for usikkert for andre, forklarer han.

 

”Hvis vejret er for barskt til, og ingen nærliggende, civile skibe vurderer, at det er sikkert at sejle ud, så skal Forsvaret gøre det,” understreger Ole Behrendt i forlængelse af sin chef og fortsætter:

 

”Vejret er uforudsigeligt, og prognoserne viser blot den mest sandsynlige udvikling af vejr- og bølgeforholdene. Man går derfor efter at planlægge den mest optimale rute ud fra de tilgængelige informationer, men derfor kan man aldrig være helt sikker på, om den nu også holder,” siger han.

 

 

Efter fregatten Iver Huitfeldts sejlads over Atlanten udtalte den daværende skibschef, at besætningen havde oplevet et helt usædvanligt voldsomt stormvejr.

 

”Der er en rutineret besætning, hvor mange har 30 til 40 års erfaring fra sejlende tjeneste fra mange forskellige skibstyper og farvande. Ingen har nogensinde før oplevet et stormvejr med et bølgesystem, der på den måde påvirkede skibet med en sådan kraft og voldsomhed,” sagde han.

 

Johannes Kidmose, chef for Center for Maritime Operationer, understreger derfor, at den nuværende vejledning blot er første tryk, og at den skal opdateres, når nye erfaringer begynder at rulle ind.

 

”Dialogen skal fortsætte, for at vi kan fortsætte udviklingen. Derfor er det også nødvendigt, at vi forholder os til den feedback, der vil komme,” siger han.

 

Inden længe skal vejledningen ud på sin første rigtige operative opgave. For når den danske fregat Peter Willemoes senere på året krydser Atlanten, bliver det med vejledningen ombord. Hos Center for Maritime Operationer ser man allerede frem til at høre, hvilke erfaringer besætningen kommer hjem med.

 

Er du eller din enhed interesseret i at høre mere om vejledningen, kan du kontakte Center for Maritime Operationer.