Forsvarsakademiets Signaturkonference: Krigen i Ukraine rokker ved dansk sikkerhedspolitik

Vesten skal gentænke sit eget ansvar i den globale sikkerhedsarena. Den pointe gik igen under Forsvarsakademiets Signaturkonference, der blev afholdt på Frederiksberg Slot den 26. oktober.

Konferencen fokuserede i år på de strategiske konsekvenser af krigen i Ukraine og bød på oplæg med udgangspunkt i fremtidens verdensorden, nordeuropæisk sikkerhedspolitik og dansk forsvar.

På grund af den aktuelle sikkerhedssituation sektionschef lektor Annemarie Peen Rodt, som havde det faglige ansvar for årets konference, at det skærpede fokus på Ukraine har været nødvendigt.

"Vi valgte at fokusere på de strategiske implikationer af krigen i Ukraine, fordi dette – i hvert  fald på Institut for Strategi og Krigsstudier – er det vigtigste spørgsmål, vi stiller os selv i år," siger hun.

Derfor bestod programmet af oplæg fra en række nationale og internationale beslutningstagere, forskere og militærpersonel med relation til blandt andet NATO, EU og USA. Undervejs indgik oplægsholderne desuden i paneldebatter, hvor konferencedeltagerne havde mulighed for at stille opfølgende spørgsmål.

Europa skal klare sine egne problemer

Som chef for Forsvarsakademiet holdt kontreadmiral Henrik Ryberg en åbningstale om den aktuelle sikkerhedssituation og satte rammen for konferencen. Programmet bød derefter på fire sessioner, der hver bestod af emnespecifikke oplæg efterfulgt af en paneldebat med afsæt i oplæggene og spørgsmål fra salen.

Konferencens første session fremhævede de militære strategiske konsekvenser ved krigen i Ukraine og analyserede den aktuelle sikkerhedspolitiske situation fra både Europas, Danmarks og Ruslands perspektiv.

Undervejs slog de respektive oplægsholdere ned på en række konflikter, som har præget vestlig politik de seneste år, og satte spørgsmålstegn ved, hvordan statsledernes håndtering af udfordringerne har set ud fra Ruslands og Kinas perspektiv. Her blev De gule veste i Frankrig, Taiwan og Brexit blandt andet fremhævet.

På den måde skabte den første session konteksten for den efterfølgende, som stillede skarpt på fremtidens verdensorden med udgangspunkt i forholdet mellem USA og Europa samt tendenser i Indo-Pacific. En af sessionens hovedpointer var, at Europa skal vænne sig til at klare sine egne udfordringer, og at Danmark i forlængelse af den erkendelse må rette blikket mod Asien for at være forberedt på fremtiden.

Admiral Henrik Ryberg, chef for Forsvarsakademiet, bød konferencedeltagerne velkommen med en tale om den sikkerhedspolitiske situation og Forsvarsakademiets bidrag til uddannelse, forskning og den offentlige debat. Foto: Kristina Pavlovic, Forsvarsakademiet

Gentagne gange blev Danmarks geografiske position, forsvarspolitik - herunder ophævelsen af Forsvarsforbeholdet - og militære evner sat i relation til sessionernes hovedemner.

Særligt under konferencen tredje session kom Danmarks sikkerhedspolitiske position i fokus. Her bidrog blandt andre centerchef Kristian Søby Kristensen, Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, med viden om den aktuelle sikkerhedssituation i Nordeuropa. Sessionen fokuserede blandt andet på, hvordan NATO skal prioritere sit fokus, og behovet for at NATO ikke blot tilpasser sig det aktuelle sikkerhedsmiljø, men også selv er med til at forme miljøet.

Herefter stillede konferencens sidste session skarpt på dansk forsvar, og hvad både EU, USA og Danmark kan gøre for Ukraine fremadrettet.

Signaturkonferencen bidrager med viden fra centrale sikkerhedspolitiske aktører

Selvom sessionerne havde hvert deres fokus, blev emner som forholdet mellem Kina og Taiwan, europæisk sikkerhedspolitik og øget behov for værnsfælles operationer både i Danmark og NATO fremhævet flere gange. Undervejs spurgte flere konferencedeltagere desuden ind til, om Europa fortsat kan regne med støtte fra USA, når der opstår konflikter på europæisk jord, risikoen for russisk brug af atomvåben, og hvordan EU får mest muligt uden af sine ressourcer inden for forsvar og sikkerhed.

Spørgsmålene førte til svar og debatter blandt andet med udgangspunkt i krigens love, sikkerhedspolitiske tendenser og militære erfaringer.

Fra Forsvarsakademiet deltog chef for Forsvarsakademiet Henrik Ryberg, dekan Henrik Breitenbauch, centerchef Henrik Gram, lektor Annemarie Peen Rodt, lektor Camilla T. N. Sørensen, militærforsker Kenneth Øhlenschlæger Buhl, adjunkt Carina Ann Meyn og militæranalytiker Kristian Lindhardt i sessionerne og med egne oplæg.

Blandt konferencens oplægsholdere var den tidligere britiske hærofficer general Richard Shirreff, Elbrige A. Colby, der tidligere har gjort tjeneste ved USA’s forsvarsministerie, og professor Svend Biscop. På billedet holder Annemarie Peen Rodt konferencens afsluttende oplæg. Foto: Kristina Pavlovic, Forsvarsakademiet

Ifølge Annemarie Peen Rodt er det fortidligt at sige noget mere konkret om krigens konsekvenser, men det er vigtigt, at Forsvarsakademiet bidrager til den løbende dialog.

"Det er selvfølgelig alt for tidligt at sige noget endeligt om de strategiske implikationer af den igangværende krig. Men det er vigtigt, at vi fra Forsvarsakademiet byder aktivt ind og faciliterer Forsvarets fælles dialog herom ikke mindst med henblik på Forsvarsakademiet fremtidige opgaveportefølje inden for uddannelse, forskning, formidling og myndighedsbetjening," siger hun.

Konferencen var i år organiseret at Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. Til dagligt beskæftiger instituttets undervisere og eksperter sig blandt andet med emner som militærstrategi og –historie, kulturforståelse og krigsteori på internationalt niveau og bidrager både med forskning, udvikling, undervisning og formidling.

Instituttet dækker desuden over Center for Stabiliserings Indsatser og Center for Arktiske Sikkerhedsstudier.