Den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig markant siden Ruslands invasion af Ukraine, og det stiller spørgsmål til, hvordan Danmark nu skal agere.

 

Til Folkemødet på Bornholm 2022 inviterede Forsvarsakademiet derfor til en række debatter, hvor forskere fra Forsvarsakademiet, politikere og eksperter vil komme med deres tanker og viden om aktuelle forsvars- og sikkerhedspolitiske emner som Arktis, anti-pirratmissioner og erfaringer fra Ruslands invasion.

 

Ukraine var i fokus på Folkemødets første dag

Efter to års pause kunne Folkemødet på Bornholm igen byder velkommen til fire dage med debatter, koncerter og workshops i det fri. I år holder Forsvarsakademiet til om bord på skibet HJORTØ, der ligger til kaj i Allinge Havn, og hvor du dagligt kan deltage i debatter og opleve skibet helt tæt på.

 

På Folkemødets første dag kunne man blandt andet påmønstre skibet og høre tre af Forsvarsakademiet egne eksperter folde deres viden ud om Ruslands invasion af Ukraine. For siden Rusland gik ind i Ukraine, har den sikkerhedspolitiske situation ændret sig markant, og det stiller spørgsmål til, hvordan Danmark nu skal agere.

 

Militærhistoriker og chef for Institut for Strategi og Krigsstudier Niels Bo Poulsen, lektor Claus Mathiesen fra Forsvarets Sprogskole og lektor Jørgen Staun fra Institut for Strategi og Krigsstudier vendte derfor de seneste udviklinger og erfaringer. Dekan for Forsvarsakademiet Henrik Breitenbauch var moderator for debatten.

 

Claus Mathiesen lagde ud med at give et overblik over de seneste udvikler i krigen, hvorefter Jørgen Staun belyste de russiske motivationer for invasionen af Ukraine. Niels Bo Poulsen samlede til sidst alle trådende og kom med et bud på, hvordan en mulig ende på krigen kan se ud.

 

Efter oplæggene fik publikum mulighed for at stille spørgsmål. Det blev blandt andet spurgt til Ruslands, Ukraines og Vestens smertepunkt for hvor lang en krig, man kan tåle, den ukrainske befolknings holdning til krigen og forholdet mellem Rusland og Tyrkiet.

 

På trods af debattens emne, satte skibet HJORTØ rammen for en dag fyldt med brede smil.

 

Ud over at Forsvarsakademiets eksperter deltog i Forsvarsakademiets eget panel deltog eksperter fra Forsvarsakademiet også i:

• Camilla Tenna Nørup Sørensen – Stormagternes rivalisering for Europa og Danmark, M/S Rud Pedersen
• Peter Viggo Jakobsen – Kan vi forsvare Bornholm, hvis russerne kommer?, Berlingske Media
• Niels Bo Poulsen og Claus Mathiesen – Hvor er Rusland på vej hen?, POV International
• Henrik Breitenbauch og Peter Viggo Jakobsen – Fremtidens forsvar i en mere brutal verden, Hjemmeværnet
• Camilla Tenna Nørup Sørensen – Arktis som forsvars- og sikkerhedspolitisk arena, M/S Rud Pedersen
• Claus Mathiesen – Europas rolle i krigen i Ukraine, Information
• Peter Viggo Jakobsen – Hvad betyder krigen i Ukraine for cybersikkerheden i Danmark? Det blå Danmark
• Camilla Tenna Nørup Sørensen – Kina og kunstdiplomati i en storpolitisk krisetid, Galleri Galschiøt og Art Politico

Foto: Kamilla Elming Lausten, Forsvarsakademiet

 

Fremtidens kampplads, tilbagetrækning og samfundssikkerhed i tætpakket program

Der var solskin og blå himmel, da det gode skib HJORTØ igen i dag dannede ramme for en række debatter under Folkemødet på Bornholm. Allerede fra formiddagen var skibet proppet, da Hjemmeværnskommandoen, som Forsvarsakademiet deler stand med, bød på dagens første debat under titlen ‘Effekten af et folkeligt forankret forsvar’. Senere på eftermiddagen tog Forsvarsakademiet over.

 

Fremtidens kampplads i lyset af Ukraine

Mange eksperter har udråbt krigen i Ukraine til at være billedet på fremtidens krigsførelse, hvor især droner forventes at spille en større rolle. Andreas Immanuel Graae, droneforsker ved Institut for Militær Teknologi, moderede debatten, der kredsede sig om emner og spørgsmål som big data, kamikazedroner og hvad Danmark kan lære af krigen i Ukraine i forhold til at ruste sig til en fremtid præget af robotter. Over for droneforskeren stod paneldeltagerne Joachim Finkielman, Forsvars- og Sikkerhedspolitisk chef fra DI, Iben Yde, folkeretsjurist ved Institut for Militær Teknologi og Kristian Lindhardt, militæranalytiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier, der var klar til at folde deres viden og erfaringer ud foran det fremmødte publikum.

 

Andreas Graae åbnede diskussionen med det ledende spørgsmål til hærmajoren og tidligere kampvognsmand Kristian Lindhart; Er dronen en ’game changer’, og er kampvognens tid forbi? Svaret fra hærmajoren var; nej og nej - i bund og grund er dronen et indhentningsmiddel, nogle gange bevæbnet – ligesom den græske budbringer ved Slaget ved Marathon. Så var scenen sat.

 

Et af de spørgsmål, som den seneste tid har optaget Iben Yde, er de folkeretslige problemer ved brugen af autonome våbensystemer blandt andet i Ukraine. For er systemerne gode nok til at erkende legitime militære mål, som folkeretsjuristen selv indledte sit svar. Ifølge hende er autonome våbensystemer generelt ekstremt gode til ikke at ramme civile mål, og i Ukraine har og er det især været det klassiske artilleri, der skaber civile tab. Derfor mener folkeretsjuristen, vi skal fjerne fokus helt fra de konventionelle våben.

 

Kup, Kabul og krigen i Ukraine

Siden den kolde krigs afslutning har Danmark deltaget i flere stabilitetsfremmende missioner. Men den kaotiske evakuering fra Kabul, den hurtige tilbagetrækning fra Mali og anti-piraterimissionen i Guineabugten er eksempler på, at indsatserne ikke har levet op til forventningerne. Senest har krigen i Ukraine rejst spørgsmål til, hvor meget stabilisering skal fylde.

 

Med dekan for Forsvarsakademiet Henrik Breitenbauch som moderater fremlagde Hüseyin Yücel, fuldmægtig ved Center for Stabiliseringsindsatser, og Troels Henningsen, adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier, deres viden, om hvilke læringspunkter, vi kan drage fra tidligere stabiliseringsindssatser.

 

Ifølge Hüseyin Yücel var det største problem i Afghanistan manglen på en samlet retning og mål for indsatsen. ”Koalitionen var ikke 20 år i Afghanistan, men et år ad gangen 20 gange i træk”, sagde han.

 

Ifølge Hüseyin Yücel opbyggede Vesten kapaciteter i Afghanistan efter vestlige forbillede, som viste sig, at styret ikke selv kunne vedligeholde. Afslutningsvis argumenterede Hüseyn Yücel for, at der ikke findes nogen nemme løsninger, og at det kræver tålmodighed i stabiliseringsindsatser.

 

Efterfølgende fremlagde Troels Henningsen gik derefter ordet og zoomede ind på stabiliseringsindsatsen i Mali. Han konstaterede bland, at stor tilførsel af penge og kapacitetsopbygning har ført til korruption og politisk ubeslutsomhed. Stormagtsrivaliseringen påvirker derudover også stabiliseringsoperationerne via USA's, Kinas og Ruslands dagsordener i skrøbelige stater, som man har set det i Mali.

 

Samfundssikkerhed i Danmark – fremtidens robusthed?

Dagens sidste debat så nærmere på samfundssikkerhed i Danmark og tag især udgangspunkt i coronapandemien. Paneldeltagerne var Rasmus Dahlberg, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Andreas Hagedorn Krogh, adjunkt ved Institut for Ledelse og Organisation, Jacob Kofod Ipsen, Chefpolitiinspektør, og Lisbet Zilmer-Johns, direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed. Debatten var modereret af dekan fra Forsvarsakademiet Henrik Breitenbauch.

 

Coronapandemien viste begrænsningerne ved sektoransvarsprincippet, lød det fra Rasmus Dahlberg kort efter, debatten var skudt i gang. Princippet bygger hovedsageligt på, at hver sektor varetager sine opgaver - også i krisesituationer. Men ifølge Rasmus Dahlberg er der behov for en finjustering. Der var dog bred enighed i panelet om, at der er mange fordele ved princippet. Andreas Hagedorn Krogh understregede eksempelvis, at coronapandemien cementerede betydningen af at kunne koordinere på tværs.

 

I løbet af debatten blev der både vendt betydningen af dataindsamling i krisesituationer, risikoen for atomkrig, og hvilken rolle Forsvaret får i en mere lokal kontekst, efter forsvarsforbeholdet er blevet afskaffet.

 

Andreas understregede, at det ikke findes en perfekt køreplan til kriser, da alle er unikke på hver sin måde - derfor skal læring og tilpasning være en del af processen. Det handler om større bevidsthed, som han udtrykte det.

 

 

I morgen kan du besøge skibet og høre mere om øget militær tilstedeværelse i Arktis.

 

Her var Forsvarsakademiets eksperter også med:

• Peter Viggo Jakobsen, Danmarks rolle i fremtiden humanitære kriser, Altinget
• Claus Mathiesen, de militære operationer i Ukraine, POV International
• Peter Viggo Jakobsen, Effekten af et folkeligt forankret forsvar, Hjemmeværnet
• Rasmus Dahlberg, Droner i fremtidens teknologi

Foto: Kamilla Elming Lausten, Forsvarsakademiet

 

Øget militær tilstedeværelse i Arktis?

Lørdag rundede vi Forsvarsakademiets sidste debat, der gik helt tæt på spørgsmålet om øget militær tilstedeværelse i Arktis.

 

Det sikkerhedspolitiske billede har ændret sig markant efter krigen i Ukraine. Får det indflydelse i Arktis? Det debatterede folketingsmedlemmerne Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Rasmus Jarlov (K) med Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet og Rasmus Leander, centerleder for Nasiffik - Center for Udenrigs- & Sikkerhedspolitik ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) til Forsvarsakademiets sidste debat på årets Folkemøde på Bornholm.

 

Henrik Gram Pedersen, Chef for Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet, modererede debatten og holdt deltagerne fast på dagsordenen. Her blev både vendt spændringer i Arktis Råd, krænkelser af dansk og grønlandsk luftrum og sat spørgsmålstegn ved Rusland som samarbejdspartner.

 

Rasmus Jarlov ser Arktis som et område, der med tiden vil komme mere i fokus – også militært. Han argumenterede for, at Danmark ønsker et lavt spændingsniveau i området, men at vi på samme tid har brug for vide, hvad der foregår. Derfor er der også i den Arktiske Kapacitetspakke vedtaget en styrkelse af overvågning i luften og til vands. 

 

Aaja Chemnitz Larsen var enig i, at vi er nødt til at sikre luftrumsovervågning og derudover har behov for at en plan over, hvad vi gør ved krænkelser til lands, vands, i luften og cyber. Ifølge hende er bevarelsen af fred i Arktis målet for alle parter at bevare fred i Arktis.

 

Peter Viggo Jakobsen perspektiverede debatten og slog fast, at Arktis har en meget lille militær værdi, og stillede spørgsmålet: ”Hvad skal iværksætte en militær konflikt?”. Ifølge lektoren kan Thulebasen være et interessant militært mål, men basen vil først være relevant i tilfælde af 3. verdenskrig. Det er i stedet særligt amerikanernes stærke pres for, at vi skal øge vores tilstedeværelse i Arktis, som er en udfordring for Danmark, pointerede han. I lyset af det mente Peter Viggo Jakobsen, at vi skal udbygge de kapaciteter, vi har, før vi investerer i nye kapaciteter.

 

I Rasmus Leander afsluttende indlæg fokuserede på pausen i Arktis Råd, som skete i kølvandet på Ruslands invation af Ukraine. For problemet med pausen er, at manglende kommunikation kan eskalere konflikter i Arktis. Og selvom Rusland lige nu ikke er en populær samarbejdspartner, bliver de nødt til at være en del af Arktis Råd, da de fylder 50 af Arktis.

 

Efter oplæggene gik mikrofonen på runde blandt de tilhørende. Her blev der både spurgt ind til omfanget af russisk ubådsaktivitet ved Grønlands kyster, hvilke teknologier man skal satse på for at øge overvågning af Arktis og mulighederne ved at parre nye teknologier med eksisterende aktiviteter som Sirius-patruljerne.

 

Forsvarsakademiets eksperter deltog derudover i:

• Henrik Breitenbauch - Putins krig i Europa - Danmarks sikkerhed, Socialdemokratiet
• Peter Viggo Jakobsen - Kunsten som baggrund for storpolitiske dagsordener I & II, Carlsbergfamilien
• Peter Viggo Jakobsen - Selv krig har regler, Ungdommens Røde Kors, Røde Kors og Læger uden Grænser
• Iben Yde - Krigens regler og humanitær adgang, Advokatsamfundet og Læger uden Grænser

 

Tak til alle paneldeltagere og gæster, som kom forbi skibet HJORTØ og var med til at sætte deres præg på debatterne. Vi ses næste år!

Foto: Kamilla Elming Lausten, Forsvarsakademiet