Da NATO i 2016 besluttede, at cyberspace skal betragtes som en militær kampplads på linje med land, sø og luft, kom underviserne Lasse Kronborg og Kasper Ekmann på lidt af en prøve.

 

Beslutningen betød, at NATO skulle udvikle doktriner for militære operationer i cyberspace. Parallelt valgte man fra dansks side også at skrive en national doktrin.

 

På det tidspunkt havde hverken NATO eller Danmark dog de store erfaringer med militære cyberspaceoperationer, og da doktriner skal afspejle virkeligheden og være så praktisk nære som muligt, måtte Lasse Kronborg og Kasper Ekmann ty til andre metoder.

 

”Vi skulle beskrive det nyeste våben uden at have haft det i hænderne,” siger Kasper Ekmann, der sammen med kollegaen Lasse Kronborg til dagligt arbejder ved Institut for Militær Teknologi ved Forsvarsakademiet.

 

Som en del af en større arbejdsgruppe med Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarskommandoens Operationsstab brugte Lasse Kronborg og Kasper Ekmann årene fra 2017 til 2019 på at beskrive principperne for planlægning og gennemførelse af militære cyberspaceoperationer.

En af hovedopgaverne var desuden at beskrive, hvordan Forsvarets cyberspace-enhed, kaldet Computer Network Operationskapacitet (CNO-kapacitet), skulle fungere og opbygges.

 

I september 2019 resulterede deres arbejde i den første udgave af ’Værnsfælles Doktrin for Militære Cyberspaceoperationer’. Tidligere samme år udgav NATO sin doktrin. Senere i 2022 skal den danske doktrin for første gang siden udgivelsen tages op til revurdering.

 

Dansk doktrin værner om egen sikkerhed

Militær doktrinudvikling er en blanding mellem søgen efter den ”ideelle” løsning og en mere pragmatisk proces, hvor en række faktorer bidrager til valget. I selve udviklingen skal der eksempelvis taget hensyn til historiske erfaringer, kultur, politik, fremtidsforventninger og ressourcer.

 

Når NATO udvikler doktriner skal alle medlemslande ovenikøbet kunne være enig om resultatet.

 

”Det er det muliges kunst,” pointerer Lasse Kronborg, der var med til at skrive både NATOs og Danmark doktrin for militære cyberspaceoperationer.

 

Ifølge ham er der derfor særligt to grunde til, at det kan give mening for de enkelte medlemslande også at udvikle sine egne.

 

”Selvom medlemslandene samarbejder og deler erfaringer på tværs, kan der være sikkerhedsmæssige årsager til, at landene ikke deler offensive strategier, kompetencer og kapabiliteter. Derfor kan nationale doktriner blandt andet være mere præcise,” siger han og understreger, at en national doktrin naturligvis ikke kan være i direkte modstrid med NATOs doktriner.

 

 

Da doktriner skal være så praktisk nære som muligt, indgår praktikere ofte i udviklingen. Men i denne situationen måtte Lasse Kronborg, Kasper Ekmann og resten af den danske arbejdsgruppe forsøge at hente viden og erfaringer andre steder fra. De måtte eksempelvis i højere grad tage udgangspunkt i forskning på området samt støtte sig til allieredes, særligt USA’s, erfaringer med militære cyberspaceoperationer.

 

Blandt andet derfor deltog Lasse Kronborg på et såkaldt hacker-kursus med nogle af de personer, som skulle bidrage til at opbygge Forsvarets cyberspace-enhed, CNO-kapaciteten.

 

”Der var kun ganske få erfaringer at sammenligne med, og derfor var det svært at påpege, at vi tog fejl. Det hele skete løbende, og det i sig selv gav en frihed,” siger Lasse Kronborg og pointerer, at med friheden fulgte også en række udfordringer.

 

For mens de skrev, udviklede teknologien sig. Derfor besluttede arbejdsgruppen, at doktrinen skal revurderes med faste intervaller.

 

Fælles sprog normaliserer begreber

Når det danske forsvar skal løse NATO-missioner i cyberspace er det selve effekten og ikke antallet af fregatter, kampfly eller fodsoldater, som bliver efterspurgt. Danmark og de andre medlemslande skal derfor i stedet melde, hvilket resultat de kan levere uden at nævne hvordan. Her kommer hensynet til landenes offensive kapabiliteter igen i spil.

 

”Cyberoperationer skal ses på linje med specialstyrkeoperationer. Ingen må vide, hvor man er, hvad man kan og hvilke våben, man har med,” forklarer Lasse Kronborg og Kasper Ekmann stemmer i:

 

”Det handler om at passe på Danmark,” siger han.

 

 

Derfor var der efter 2016 også et behov for at skabe et fælles sprog, som beskrev principperne og metoderne til at opnå de efterspurgte effekter. Den opgave skulle den nye doktrin blandt andet løse.

 

Med et fælles sprog for militære cyberoperationer var tanken desuden, at det ville bidrage til at normalisere begrebet, som Henrik Ryberg, Chef for Forsvarsakademiet, skrev i doktrinens forord:

 

”Normaliseringen betyder, at cyberspace kan inddrages i strategiske, operative og taktiske overvejelser på samme måde som de fysiske kamprum. Normaliseringen af cyberspaceoperationer bidrager til, at Forsvaret også i fremtiden kan løse sine opgaver effektivt,” lød det.

 

Cyberspace som kampplads

Båden inden og efter 2016 er civile, virksomheder og stater blevet udsat for hackerangreb. Selvom doktriner ikke kan benyttes til at løse civile opgaver, mener Lasse Kronborg og Kasper Ekmann, at ’Værnsfælles Doktrin for Militære Cyberspaceoperationer’ har været med til at styrke Danmarks position og sikkerhed i cyberspace. På den måde har den bidraget til Forsvarets bestræbelser på at opbygge en evne til at kæmpe i det nye domæne.

 

 

Senest under krigen mellem Rusland og Ukraine har cyberdomænet spillet en bemærkelsesværdig rolle. Derfor følger både Lasse Kronborg og Kasper Ekmann nøje med i, hvordan krigen udviklinger sig i den digitale verden.

 

”Rusland anses for at være en seriøs modstander i cyberspace med dygtige militære hackerenheder. Forventningen var, at Rusland ville prioritere cyberdomænet langt højere,” siger Kasper Ekmann og fortsætter:

 

”Vi skal stadig passe på med at drage forhastede konklusioner fra Ukraine, men russerne har dog udvist en manglende evne til at koordinere brugen af cybervåben med konventionelle våben, som det ser ud nu,” siger han og understreger, at erfaringerne bekræfter, at det er meget vanskeligt at udnytte potentialet i cyberspaceoperationer på en uforudsigelig kampplads, hvor der skal træffes hurtige beslutninger.

 

Skærpet fokus på cyberspace og sikkerhed

Siden den danske doktrin blev udgivet har Forsvaret og NATO skærpet deres fokus på de mange forskelligartede trusler i og fra cyberspace, og i 2021 vurderede Forsvarets Efterretningstjeneste, at netop trusler fra cyberspace var blandt de mest alvorlige.

 

Udviklingen i trusselbilledet var blandt andet med til, at Forsvaret i 2020 etablerede en forsøgsordning med cyberværnepligt for at sikre Forsvarets beskyttelse mod cybertrusler i kriser og krige. Af samme grund gik Forsvarsakademiet, med Kasper Ekmann i spidsen, og Syddansk Universitet sammen om at udvikle en ny masteruddannelse, som kombinerer viden inden for cyber- og efterretningsområdet. Uddannelsen er den første af sin slags i Danmark og er blevet udbudt siden foråret 2021.

 

 

For Kasper Ekmann og Lasse Kronborg understreger begge tiltag, hvordan cyberspace særligt de seneste år har udviklet sig som kampplads. På samme tid understreger tiltagene, hvordan teknologien hele tiden er i udvikling. Derfor ser de begge nu frem til at skulle gå deres tideligere arbejde efter.

 

For i den kommende tid skal både Danmarks ’Værnsfælles Doktrin for Militære Cyberspaceoperationer’ og NATOs doktrin til revurdering. Til det job har Institut for Militær Teknologi måttet udvide med to nye militære medarbejder på cyberområdet.

 

”Der skal væsentlige kræfter til for at følge med den hastige udvikling, der berører trusselsbilleder og teknologier i cyberspace,” siger Lasse Kronborg og Kasper Ekmann uddyber:

 

”Doktriner bliver implementeret med det samme, så når vi nu skal kører første gennemgang siden udgivelsen, bliver det spændende at se, om vi kun skal ændre en smule, eller om doktrinen skal skrives helt om. Meget har jo ændret sig siden 2019,” siger Kasper Ekmann og pointerer, at den helt store forskel ved gennemgangen bliver, at arbejdsgruppen nu har mulighed for at inddrage praktikerne og deres erfaringer med doktrinen i den videre udvikling.