På skibet GRØNLAND i 1760 førte søofficer, Jørgen Baltazar Winterfeldt (1732-1821), sin daglige vejrregistrering som et af hans mange gøremål for dagen. Togtet gik fra København til Marseille til Mellemøsten og tilbage igen til København og strakte sig over to år.

Nu 300 år senere bidrager Jørgen Baltazar Winterfeldts nedskrivninger til et projekt, der vil skabe en bedre forståelse for et verdensomfattende problem – nemlig klimaforandring.

Søofficerens vejrregistreringer er en del af de lige godt 70 skibsjournaler, som Forsvarsakademiets bibliotek har leveret til projektet ROPEWALK. Projektet sker i samarbejde med Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut, og skibsjournalerne har leveret viden, der nu er med til at give en bedre forståelse af fortidens vejr, som DMI skriver i en pressemeddelelse.

Journal af Jørgen Baltazar Winterfeldt i 1760-62.

Ifølge Simon Karel Bering Papousek, bibliotekar på Forsvarsakademiet, kan logbøgerne have betydning for, hvordan vi bedre kan forstå fortidens vejr og fremtidens klimaændringer.

”Projektet kan afsløre ændringer og udsving i vejret og hvorvidt disse ændringer er af dramatisk karakter eller kan betragtes som normalt, på præcis samme sted men i forskellige år,” siger han og forklarer, hvordan journalerne er opbygget ud fra, hvordan vejret var på en bestemt dato, på et bestemt sted beregnet ud fra længde- og breddegrad.

Logbøgerne giver nyt liv

Skibsjournalerne i sig selv beskriver mere udramatiske scener om dagens vejr, og nedskrivningen var ofte en mere lavpraktisk opgave for skibsførerne. Men med projektet ROPEWALK har de pludselig fået ny betydning, lyder det fra Simon Karel Bering Papousek.

”Logbøger indeholder meget andet så som livet ombord. Men at bruge logbøgerne som datagrundlag for registrering af vejr, giver logbøgerne et nyt liv,” siger Simon Karel Bering Papousek.

Ifølge Regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe indgår klimaforandringerne, som en af de 10 største sikkerhedspolitiske trusler i dag. Den igangværende analyse af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation skal blandt andet identificere de udfordringer og konsekvenser, som den kan medføre for hele kongeriget og Forsvaret frem mod 2035.

Derfor mener Simon Karel Bering Papousek, at det er vigtigt, at en organisation som Forsvaret bidrager med viden om klimaet.

”Som statslig myndighed synes jeg, at vi har en forpligtelse over for samfundet i at støtte med de kernekompetencer vi har,” siger han.

Ros til bibliotekssamlingen 

Skibsjournalerne fra bibliotekets samling indeholder både originale logbøger og tekster, der er blevet skrevet af for at videregive de gamle journaler. Særligt disse afskrifter har fået ros af Rigsarkivet, og også Kulturministeren Ane Halsboe-Jørgensen ser muligheder ved lignende projekter.

”Det er et eksempel på, at den indsats, der igennem mange år er gjort på kulturområdet for at passe på vores fortid, kan komme os til gavn på en måde, som vi slet ikke kan forudse eller forestille os den dag i dag,” udtaler hun til DMI.

Sådan ser et titelblad fra en af de gamle skibsjournaler ud. Titelbladet stammer ikke fra Jørgen Baltazar Winterfeldts logbog.

For Simon Karel Bering Papousek viser projektet, at Forsvarsakademiet også kan konkret bidrage til emner, der ikke nødvendigvis har et militært formål.

”Det viser en vis bredde i Forsvarsakademiets muligheder for at bidrage til samfundet og offentlige forskningsprojekter. Det viser samtidig at Forsvarsakademiet både har en konkret historisk og unik viden,” siger Simon Karel Bering Papousek.