Korvetten 563 SERPUKHOV. BUYAN-M-klass. Øresund ved Helsingør

Russisk korvet 563 SERPUKHOV BUYAN-M-klass i Øresund ved Helsingborg. Foto: Per Körnefeldt

”Rusland har kun to faste allierede – dets hær og dets flåde”. Dette citat fra tsartiden er stadigt aktuelt og udtrykker, hvor højt Rusland prioriterer at være en militær stormagt. Nutidens Rusland er en af de industrinationer, som bruger flest penge på sit forsvar, og siden 2008 er landets militær blevet moderniseret i raskt tempo. Samtidig er spændingsniveaet mellem Rusland og dets vestlige naboer steget markant

 

Bogen "Rusland som militær stormagt" af Niels Bo Poulsen, chef for Institut for Militærhistorie, Kulturforståelse og Krigsteori, og Jørgen Staun, lektor ved Institut for Strategi, foretager en omfattende gennemgang af Ruslands væbnede styrker og deres forankring i det russiske samfund og politiske system. Bogen er skrevet af en række danske forskere med speciale i Rusland eller militære anliggender, og den giver læserne en unik baggrund for at forholde sig til Danmarks nabo – den militære stormagt Rusland.

 

I anledning af udgivelsen af bogen afholdt Forsvarsakademiet i samarbejde med Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) et webinar fredag den 22. januar.

 

Webinaret bød på flere oplægsholdere fra Forsvarsakademiet og DIIS, der også har bidraget til bogens kapitler. Som det blev præsenteret indledningsvist, er det relevant at undersøge Ruslands militære kapaciteter, da landet er tæt nabo til Danmark og NATO allierede, og fordi Rusland har vist en mere aktivistisk udenrigspolitisk adfærd inden for de senere år. Under webinaret blev der bl.a. diskuteret Ruslands luftkapaciteter, cyberkapabiliteter, atomvåben og landets sømilitære udvikling, og det blev diskuteret, hvad Ruslands militære magt og trusselsopfattelse betyder for Danmark.

 

Jørgen Staun, medforfatter til bogen og lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, uddyber betydningen af Ruslands position i forhold til Kongeriet Danmark:

 

”Truslen fra Rusland handler for Danmarks vedkommende derfor først og fremmest om, at landet blander sig stadig mere aktivt i de demokratiske staters indre forhold. Denne indblanding går fra meningspåvirkning over hacking og forsøg på valgmanipulation til mord på russiske borgere, som har søgt tilflugt i Vesten,” siger Jørgen Staun. ”Et stærkt russisk forsvar indsnævrer de vestlige demokratiers muligheder for at svare igen. Og det er først og fremmest på den måde, at Rusland i dag er en trussel for Danmark og dets allierede: I ly af sit stærke forsvar har Rusland søgt at underminere de vestlige demokratier. Og det gør de stadig.”

 

”Et andet sted, vi i stigende grad kommer til at mærke presset fra et stærkere Rusland, er i udenrigspolitikken. Et særtræk ved dansk udenrigspolitik efter Murens fald har været den stærke udenrigspolitiske aktivisme. Danmark har, sammen med sine allierede – og godt lænet op af især USA og Storbritannien – deltaget i en række militære interventioner i de senere år: Afghanistan, Irak, Libyen, for nu at nævne de vigtigste. Den type militær aktivisme kommer Ruslands militære styrke – og Kinas voksende økonomiske og militære styrke – i de kommende år til at sætte begrænsninger for,” mener Jørgen Staun.

 

Han fortsætter: ”Man vil i Vesten i højere grad skulle veje indsatsens mål og muligheder med de omkostninger og risici, som kommer til at følge med, nu hvor der ikke er én supermagt, som svinger taktstokken, men i stedet mange stormagter som hver især har sine interesser – og magt til at forfølge dem. Det er især det, den russiske oprustning handler om: nemlig at genvinde den plads som en ligeberettiget stormagt i det internationale system, som den russiske elite mener, at Rusland har en historisk ret til.”

 

”Ruslands stigende militære styrke er også tydelig i Arktis. Og USA’s begyndende balancering af Rusland og Kina i Arktis, som startede under Donald Trump, men formentlig vil fortsætte under Joe Biden, kommer også til at få betydning for Danmarks – eller Rigsfællesskabets – rolle i Arktis. Når stormagterne kippes, må småstaterne nemlig holde lav profil. Der bliver ganske enkelt mindre råderum til de store danske armbevægelser”, afslutter Staun.

 

Se eller gense webinaret her

Forfatterne bag ”Rusland som militær stormagt”

Niels Bo Poulsen (1968), ph.d., er chef for Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. Han er en af Danmarks ledende militærhistorikere og Ruslandskendere. Hans publikationer omfatter en række bøger og artikler om Første og Anden Verdenskrig, krigsveteraner og Sovjetunionen/Rusland. Fra 1996 til 2008 var han medarbejder i Udenrigsministeriet.

 

Jørgen Staun (1966), ph.d., er lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. Han forsker primært i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han har tidligere arbejdet som projektforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Ruslandskorrespondent for Berlingske Tidende med base i Moskva og Prag. Hans seneste publikationer handler primært om russisk strategisk kultur og Ruslands politik i Arktis.