Royal Marine løber i terræn.

Foto: Henrik Kastenskov

I dag bliver rapporten ”NATO 2030: United for a new Era” offentliggjort. Rapporten er skrevet af en uafhængig ekspertgruppe nedsat af NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg, med deltagere fra 10 lande på tværs af alliancen. Ekspertgruppen ”High level reflection group” blev nedsat i kølvandet på sidste års topmøde i London, hvor den franske præsident Emmanuel Macron erklærede alliancen ”hjernedød”. Ekspertgruppen har haft til opgave at komme med nye perspektiver og visioner på, hvordan NATO kan styrke sin strategiske og politiske rolle.

 

Anja Dalgaard-Nielsen fra Forsvarsakademiet fremhæver tre hovedpointer i rapporten, som har særlig betydning for Danmark: en ny klimabevidsthed i alliancen, NATO’s kommende rolle i Arktis og Europas samlede ressourcebidrag.

 

Grønt forsvar skal på dagsorden i NATO – Danmark bør indtage en central rolle

NATO skal genstarte sit fokus på grønt forsvar, og klima skal højere op på dagsordenen i forsvarsalliancen. Det handler ikke kun om miljøet, men også om sikkerhedspolitiske udfordringer. Klimaforandringer skaber potentiale for flere lokale konflikter og ukontrollerede migrationsstrømme. Derudover åbner klimaforandringerne for nye dele af verden, hvor NATO har et ansvar og en rolle – herunder dele af den Arktiske region. 

 

Men NATO skal i fremtiden også arbejde for selvstændigt at reducere udslip samt arbejde på en mere klimavenlig og bæredygtig måde, mener Anja Dalgaard-Nielsen:

 

”Vi skal genopfriske ideen fra 2014 om ’Grønt Forsvar’, som gled langt ned af den politiske dagsorden på grund af Ruslands annektering af Krim. Kunsten er at udvikle og prioritere teknologi, som ikke blot er grøn, men som også understøtter den militære effektivitet. Et eksempel på eksisterende teknologi, der har dét potentiale, er solceller, der kan forsyne lejre i missionsområder med grøn energi. Så slipper man af med den sårbarhed, det indebærer at skulle fragte store mængder brændstof ind til disse lejre i forsyningskolonner, der er yndede angrebsmål.”

 

Anja Dalgaard-Nielsen mener, at Danmark skal længere frem på banen, og vi kan spille en vigtig rolle i den grønne militære omstilling:

 

”Danmark bør spille en central rolle, da vi netop kan bidrage med vores særlige ekspertise. Den danske, grønne teknologisektor er langt fremme på verdensplan, og her har vi et særligt ansvar,” siger hun.

 

Dilemma for Rigsfællesskabet: NATO vil få en mere fremtrædende rolle i Arktis

Ekspertgruppens rapport slår fast, at vi kan forvente et mere fremtrædende NATO i den arktiske region i fremtiden. Alliancen ønsker blandt andet mere viden om, hvad der foregår i regionen, hvilket peger på behovet for mere luft- og farvandsovervågning.

 

Det skaber dilemmaer for Danmark, som også har en interesse i lavspænding og et praktisk samarbejde med Rusland i Arktis:

 

”Vi er selvsagt ikke interesserede i en militarisering af Arktis. Men vores allieredes oplevelse er, at Rusland allerede har taget skridt i den retning, og derfor vil NATO komme til at spille en mere fremtrædende rolle i regionen. Det giver en særlig udfordring for Rigsfællesskabet – Danmark, Grønland og Færøerne – i at finde en balance mellem NATO og et pragmatisk samarbejde i forhold til Rusland,” siger Anja Dalgaard-Nielsen. 

 

Danmark skal bidrage mere i NATO hurtigere end forventet

Selv om der kommer en ny præsident i USA, så vil presset på de europæiske allierede for at bidrage med mere i NATO ikke forsvinde.

 

”Hvis nogle havde håbet, at burden-sharing diskussionen gik væk med valget af en ny præsident i USA, så er det altså ikke tilfældet,” fortæller Anja Dalgaard-Nielsen.

 

Og det får betydning for Danmark:

 

”Amerikanerne forventer, at Europa og Danmark leverer mere af det, der skal til for at afskrække russerne, og den forventning vil kun blive tydeligere i årene fremover i takt med Kinas entre som en stormagt på verdensscenen, og at den stigende konkurrence mellem USA og Kina tager til,” siger Anja Dalgaard-Nielsen. 

 

Tæt på 100 online møder

I lyset af covid-19 situationen har arbejdet med rapporten i ekspertgruppen foregået online.

 

”En af ekspertgruppens hovedopgaver var at komme med et bud på, hvordan NATO fremover kan forstærke sin politiske rolle – herunder også politisk sammenhængskraft og solidaritet. Vi har været 10 mennesker, der på intet tidspunkt har mødt hinanden fysisk i den her proces. Det har været en interessant udfordring at opbygge det gensidige kendskab og den tillid, der skal understøtte viljen til at indgå kompromisser og levere et samlet slutprodukt. Hele udgangspunktet har jo været, at der har været uoverensstemmelser internt i NATO – og dette skulle vi løse i et udelukkende virtuelt forløb. Det blev til knap 100 onlinemøder, siden arbejdet blev sat i gang i marts måned i år,” afslutter Anja Dalgaard-Nielsen. 

 

Om rapporten “NATO 2030: United for a new Era”

Rapporten ”NATO 2030: United for a new Era” analyserer det landskab af trusler og risici, NATO står overfor, og den giver anbefalinger til, hvordan NATO’s politiske rolle og sammenhængskraft kan styrkes.

 

Læs og download rapporten

 

NATO’s strategigruppe

Hvert land i NATO blev bedt om at indstille et antal kandidater, hvoraf ti blev udvalgt af generalsekretær Jens Stoltenberg.

 

Udover Anja Dalgaard-Nielsen er følgende udpeget til gruppen: Greta Bossenmaier (Canada), Hubert Védrine (Frankrig), Thomas de Maizière (Tyskland), Marta Dassù (Italien), Herna Verhagen (Holland), Anna Fotyga (Polen), Tacan Ildem (Tyrkiet), John Bew (Storbritannien) og Wess Mitchell (USA).

 

Læs mere om NATO og strategigruppens arbejde på NATO’s hjemmeside

Fakta

Rapporten bliver drøftet på NATO’s udenrigsministertopmøde den 1. og 2. december.