[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]

I starten af december underskrev CHFAK en samarbejdsaftale med ADL Partnership Network i forbindelse med konferencen Interservice/Industry Training, Simulation and Education Conference (I/ITSEC). Netværket bliver ledet af USA og består af 15 nationer, 3 amerikanske universiteter og 3 organisationer herunder NATO.

Netværkssamarbejdet giver Forsvarsakademiet en unik mulighed for at deltage i udvikling og adgang til nye digitale læringsteknologier. Det skaber mulighed for at udveksle erfaringer, udvikle en fælles strategi, støtte udvikling og implementering samt påvirke fremtiden indenfor digital understøttet læring på tværs af landegrænser og organisationer.

Konferencen I/ITSEC
Konferencen I/ITSEC blev afholdt d. 2. til 5. december 2019 og er verdens største militære konference indenfor simulation, træning og uddannelse.

Konferencen har to spor: Industrien udstiller alt indenfor simulatorer, der kan støtte uddannelsen indenfor forsvaret, mens der bliver holdt præsentationer om uddannelse, simulation, innovative teknologier, policy og konceptudvikling. 

Du kan læse mere om I/ITSEC her og om ADL Partnership Network her.