Overblik
Uddannelser
Efteruddannelse
Skoler
Ny bog analyserer den militære trussel fra Rusland
Hvordan og hvorfor har Rusland brugt militær magt siden Sovjets kollaps i 1991? Og er Rusland overhovedet en militær trussel? De spørgsmål undersøger en række forskere i en ny bog med titlen ’Kreml i krig: Ruslands brug af militær magt.’
30. august, 2018 - Kl. 00.00
[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]
Som redaktører på bogen er Forsvarsakademiets Jørgen Staun, lektor ved Institut for Strategi og chef for Institut for Militærhistorie, Kulturforståelse og Krigsteori Niels Bo Poulsen. Sidstnævnte forklarer, at bogen er den første på dansk af sin slags:
- Ingen andre bøger har tidligere analyseret Ruslands brug af militær magt og derigennem forsøgt at kaste lys over, hvad der ligger til grund for Ruslands aggressive adfærd og omfanget af truslen fra øst, siger Niels Bo Poulsen.
Spændingsniveau er uhørt højt
Set i lyset af relationen mellem Rusland og Vesten i dag er bogens emne højaktuelt. Spændingsniveauet mellem Rusland og Vesten er i dag det højeste, siden Rusland blev en selvstændig stat i 1991, forklarer Niels Bo Poulsen.
- Analysen i bogen gør det klart for læseren, at Rusland har det relativt godt med at bruge militær magt, og at man ikke kan afvise, at Rusland kunne tænkes at bruge militær magt i sine nærområder, også selvom de er NATO-lande, siger han.
Niels Bo Poulsen understreger, at han ikke vurderer, at Rusland ønsker en storkrig.
- Men problemet er, at når man har en relativt højspændt atmosfære på begge sider, især på russisk side, så er vejen til en konfliktoptrapning kortere.
Rusland overlegne på den korte bane
I et opsigtsvækkende kapitel kortlægger forfatterne, hvor stærkt Ruslands forsvar er ud fra nogle andre parametre end landets forsvarsudgifter, som er det oftest brugte parameter. Det er parametre som operativ formåen og beredskabsniveau.
- Konklusionen er, at hvis Rusland ville anvende militær magt i sine nærområder, i for eksempel et NATO-land tæt på Ruslands grænse, så ville Rusland på den korte bane være en overlegen magt, siger Niels Bo Poulsen og tilføjer:
- Dette siger naturligvis ikke noget om, hvorvidt Rusland så også måtte ønske at gøre noget sådant.
Tidligere udenrigsminister: Ny bog bør læses
At bogen er dybt væsentlig understreges af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der i et debatindlæg i Berlingske på udgivelsesdagen kalder bogen for pligtlæsning:
- I dag udkommer en bog, som bør blive pligtlæsning for alle, der beklæder et offentligt embede i Danmark (…) Bogen er en påmindelse om, at vi er nødt til at se på verden, som den er - ikke som vi længe håbede, den ville være. Når nogen taler om risikoen for »en ny kold krig«, er sandheden vel snarere den, at den kolde krig slet ikke sluttede i 1991 - men at det tog os næsten et kvart århundrede at opdage det, skriver han.
Sådan ser truslen fra Rusland ud i fremtiden
’Kreml i krig: Ruslands brug af militær magt’ tilbyder en samlet analyse af de krige, Rusland har taget del i siden 1991. Den tager blandt andet læseren med til Ukraine, Syrien og Arktis, og den stiller skarpt på Ruslands brug af hybrid krigsførelse, dvs brug af ikke militær magt som cyberaktiviteter, disinformation og bestikkelse til krigeriske formål.
Det er netop gennem brugen af hybride virkemidler, at vi mest af alt kan forvente at se en aggressiv adfærd fra russisk side de kommende år, vurderer Niels Bo Poulsen.
- Det mest sandsynlige scenarie er, at Rusland vil gøre brug af hybride virkemidler med henblik på at skabe splittelse i EU og NATO eller for at sikre pro-russiske ledere i visse EU-medlemslande, siger han.
Som redaktører på bogen er Forsvarsakademiets Jørgen Staun, lektor ved Institut for Strategi og chef for Institut for Militærhistorie, Kulturforståelse og Krigsteori Niels Bo Poulsen. Sidstnævnte forklarer, at bogen er den første på dansk af sin slags:
- Ingen andre bøger har tidligere analyseret Ruslands brug af militær magt og derigennem forsøgt at kaste lys over, hvad der ligger til grund for Ruslands aggressive adfærd og omfanget af truslen fra øst, siger Niels Bo Poulsen.
Spændingsniveau er uhørt højt
Set i lyset af relationen mellem Rusland og Vesten i dag er bogens emne højaktuelt. Spændingsniveauet mellem Rusland og Vesten er i dag det højeste, siden Rusland blev en selvstændig stat i 1991, forklarer Niels Bo Poulsen.
- Analysen i bogen gør det klart for læseren, at Rusland har det relativt godt med at bruge militær magt, og at man ikke kan afvise, at Rusland kunne tænkes at bruge militær magt i sine nærområder, også selvom de er NATO-lande, siger han.
Niels Bo Poulsen understreger, at han ikke vurderer, at Rusland ønsker en storkrig.
- Men problemet er, at når man har en relativt højspændt atmosfære på begge sider, især på russisk side, så er vejen til en konfliktoptrapning kortere.
Rusland overlegne på den korte bane
I et opsigtsvækkende kapitel kortlægger forfatterne, hvor stærkt Ruslands forsvar er ud fra nogle andre parametre end landets forsvarsudgifter, som er det oftest brugte parameter. Det er parametre som operativ formåen og beredskabsniveau.
- Konklusionen er, at hvis Rusland ville anvende militær magt i sine nærområder, i for eksempel et NATO-land tæt på Ruslands grænse, så ville Rusland på den korte bane være en overlegen magt, siger Niels Bo Poulsen og tilføjer:
- Dette siger naturligvis ikke noget om, hvorvidt Rusland så også måtte ønske at gøre noget sådant.
Tidligere udenrigsminister: Ny bog bør læses
At bogen er dybt væsentlig understreges af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der i et debatindlæg i Berlingske på udgivelsesdagen kalder bogen for pligtlæsning:
- I dag udkommer en bog, som bør blive pligtlæsning for alle, der beklæder et offentligt embede i Danmark (…) Bogen er en påmindelse om, at vi er nødt til at se på verden, som den er - ikke som vi længe håbede, den ville være. Når nogen taler om risikoen for »en ny kold krig«, er sandheden vel snarere den, at den kolde krig slet ikke sluttede i 1991 - men at det tog os næsten et kvart århundrede at opdage det, skriver han.
Sådan ser truslen fra Rusland ud i fremtiden
’Kreml i krig: Ruslands brug af militær magt’ tilbyder en samlet analyse af de krige, Rusland har taget del i siden 1991. Den tager blandt andet læseren med til Ukraine, Syrien og Arktis, og den stiller skarpt på Ruslands brug af hybrid krigsførelse, dvs brug af ikke militær magt som cyberaktiviteter, disinformation og bestikkelse til krigeriske formål.
Det er netop gennem brugen af hybride virkemidler, at vi mest af alt kan forvente at se en aggressiv adfærd fra russisk side de kommende år, vurderer Niels Bo Poulsen.
- Det mest sandsynlige scenarie er, at Rusland vil gøre brug af hybride virkemidler med henblik på at skabe splittelse i EU og NATO eller for at sikre pro-russiske ledere i visse EU-medlemslande, siger han.