[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]

I takt med at stater i stigende grad gør brug af cyberspace i efterretnings- og militære øjemed, er presset for en konvention for statslig adfærd i cyberspace ligeledes forøget.
Forårets og sommerens cyberepisoder, hvor store virksomheder som Mærsk blev ramt af nedbrud, har især givet næring til Microsofts idé om en Digital Genèvekonvention. Microsoft foreslår eksempelvis et forbud for stater mod at kompromittere it-systemer i private virksomheder samt et påbud om, at stater skal samarbejde med den private sektor om at identificere og håndtere it-sårbarheder og cyberhændelser. Til trods for at disse principper kan forbedre den generelle it-sikkerhed, er en åbning af en bred konventionsforhandling på det digitale område ikke i Danmarks interesse.

Briefet peger på række grunde hertil, heriblandt at en omfattende og langstrakt forhandling om en digital konvention sandsynligvis vil føre til drøftelser, som Danmark ikke ønsker genåbne, samt risikere at underminere igangværende formelle og uformelle drøftelser om international ret i cyberspace.
Det betyder imidlertid ikke, at Danmark bør afholde sig fra at agere. Briefet giver bud på, hvordan den danske regering kan styrke sin cyberpolitiske indsats. Disse indeholder blandt andet en styrkelse af udenrigsministeriets cyberdiplomatiske tilstedeværelse i EU og FN, en opprioritering af indsatsen for mere regulering af it-sektoren i EU og et øget fokus på fælles retningslinjer for udviklingen af offensive og defensive kapabiliteter blandt de NATO-allierede.

Læs briefet her