Overblik
Uddannelser
Efteruddannelse
Skoler
Sprogofficerskadetter behandler skudsår
Trykforbindinger, tourniquet og teltflager erstattede for en stund de arabiske gloser, da Sprogofficersskolens kadetter i sidste uge var på feltøvelse med kursus i taktisk sanitetstjeneste.
5. oktober, 2016 - Kl. 10.16
[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]
Af SG Andreas Dyring Dohn, KT ved ÆH SPROF
Løse skud brager om ørene på gruppen af kampklædte soldater, som netop er kommet i føling med fjenden. Terrænet er kuperet, og væltede træer gør det svært for gruppen at komme frem og få fuld indsigt på fjenden. Pludselig lyder meldingen: Mand ramt.
”Der bliver kastet røg, og det er på alle måder rigtig svært og kaotisk,” fortæller SG Emilie, som har fået til opgave at yde førstehjælp på denne handlebane. Men før hun finder forbindingerne frem, skal ilden fra de fjendtlige momenter bremses, og den sårede bringes i dækning. Det kræver et par tunge løft og koordination i gruppen, som må springe tilbage gennem terrænet på skift.
Vi er på kursus i Taktisk Sanitetstjeneste for Enkeltmand (TSE) i øvelsesterrænet ved Høvelte Kaserne, hvor kadetterne fra ældste hold, ved Sprogofficersskolen over tre dage bliver trænet i førstehjælp til krigsskader. En opgave, der adskiller sig noget fra den daglige sprogundervisning på Svanemøllens Kaserne, men som ifølge SG Emilie er vigtig for en kommende sprogofficer:
”Det giver en stor tryghed at vide, at jeg kan yde førstehjælp, og at de soldater, jeg omgås og måske skal udsendes med, også kan yde den her form for førstehjælp,” fortæller hun.
Kurset er tilrettelagt sammen med en feltøvelse, så når undervisningen slutter, marcherer kadetterne ud i øvelsesterrænnet og opretter BSO for natten. Det sker for, at kadetterne kan vedligeholde deres felttjeneste. Og for hele holdet er det et glædeligt gensyn med skoven et år efter afrejsen fra Sergentskolen:
”Det var sindssygt fedt at mærke den der energi, der er, når man er derude,” siger SG Emilie.
Aftenerne bød blandt andet på orienteringsmarch, som instruktørerne havde krydret med arabiske gloser i posternes rutebeskrivelser:
”Det var dejligt at komme ud og mærke vinden i kinderne og finde vej efter kort og kigge på stjernerne, ” fortæller SG Line.
Kan gøre meget for hinanden
Tilbage på handlebanen har SG Emilie og hendes makker fået bragt den sårede kammerat i dækning. Instruktøren har udstyret ham med et sminket skudsår i lysken, som kræver omgående behandling:
”Vi skal først ind til såret, hvilket også lidt er en kamp, når folk er i fuld kampudrustning med fragvest, basis og hjelm. Det hele skal af, før vi kan komme i gang med vores arbejde. Men da vi først kommer ind til såret, så kører det godt, og vi får lagt en forbinding,” fortæller SG Emilie.
Takket være hendes førstehjælp ”overlever” den sårede øvelsen. Og det er en vigtig lektie, som SG Emilie tager med fra kurset:
”Det vigtigste, jeg har lært, er, at man faktisk kan gøre noget. Det kom på bag på mig, hvor meget, man egentlig kan gøre for hinanden, og hvor meget man kan overleve.”
Af SG Andreas Dyring Dohn, KT ved ÆH SPROF
Løse skud brager om ørene på gruppen af kampklædte soldater, som netop er kommet i føling med fjenden. Terrænet er kuperet, og væltede træer gør det svært for gruppen at komme frem og få fuld indsigt på fjenden. Pludselig lyder meldingen: Mand ramt.
”Der bliver kastet røg, og det er på alle måder rigtig svært og kaotisk,” fortæller SG Emilie, som har fået til opgave at yde førstehjælp på denne handlebane. Men før hun finder forbindingerne frem, skal ilden fra de fjendtlige momenter bremses, og den sårede bringes i dækning. Det kræver et par tunge løft og koordination i gruppen, som må springe tilbage gennem terrænet på skift.
Vi er på kursus i Taktisk Sanitetstjeneste for Enkeltmand (TSE) i øvelsesterrænet ved Høvelte Kaserne, hvor kadetterne fra ældste hold, ved Sprogofficersskolen over tre dage bliver trænet i førstehjælp til krigsskader. En opgave, der adskiller sig noget fra den daglige sprogundervisning på Svanemøllens Kaserne, men som ifølge SG Emilie er vigtig for en kommende sprogofficer:
”Det giver en stor tryghed at vide, at jeg kan yde førstehjælp, og at de soldater, jeg omgås og måske skal udsendes med, også kan yde den her form for førstehjælp,” fortæller hun.
Kurset er tilrettelagt sammen med en feltøvelse, så når undervisningen slutter, marcherer kadetterne ud i øvelsesterrænnet og opretter BSO for natten. Det sker for, at kadetterne kan vedligeholde deres felttjeneste. Og for hele holdet er det et glædeligt gensyn med skoven et år efter afrejsen fra Sergentskolen:
”Det var sindssygt fedt at mærke den der energi, der er, når man er derude,” siger SG Emilie.
Aftenerne bød blandt andet på orienteringsmarch, som instruktørerne havde krydret med arabiske gloser i posternes rutebeskrivelser:
”Det var dejligt at komme ud og mærke vinden i kinderne og finde vej efter kort og kigge på stjernerne, ” fortæller SG Line.
Kan gøre meget for hinanden
Tilbage på handlebanen har SG Emilie og hendes makker fået bragt den sårede kammerat i dækning. Instruktøren har udstyret ham med et sminket skudsår i lysken, som kræver omgående behandling:
”Vi skal først ind til såret, hvilket også lidt er en kamp, når folk er i fuld kampudrustning med fragvest, basis og hjelm. Det hele skal af, før vi kan komme i gang med vores arbejde. Men da vi først kommer ind til såret, så kører det godt, og vi får lagt en forbinding,” fortæller SG Emilie.
Takket være hendes førstehjælp ”overlever” den sårede øvelsen. Og det er en vigtig lektie, som SG Emilie tager med fra kurset:
”Det vigtigste, jeg har lært, er, at man faktisk kan gøre noget. Det kom på bag på mig, hvor meget, man egentlig kan gøre for hinanden, og hvor meget man kan overleve.”