[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]

”The Greenland Dilemma”, som tidligere er udgivet på dansk under navnet Balladen om Grønland, er den første bog på engelsk om det moderne Grønland, om landets stigende og afgørende betydning i et internationalt perspektiv, og om hvordan Danmark og Grønland prøver at sameksistere i kølvandet på 300 års kolonialisme-lignende forhold. Grønland er stadig under dansk suverænitet, men mange grønlændere mener, at Grønland på et tidspunkt burde blive et selvstændigt land. Om det nogensinde sker, vil tiden vise.

Under alle omstændigheder er det afgørende, at det internationale samfund begynder at forstå implikationerne, så misforståelser kan erstattes af opdaterede og informerede perspektiver.

Til boglanceringen den 21. maj pointerede forfatteren, at der er mange nuancer i debatten om et uafhængigt Grønland. Selv det at de danske royale tvillinger har fået grønlandske mellemnavne blev nævnt som et eksempel på  forholdet mellem Danmark og Grønland og den påvirkning, der går begge veje.

Pointen blev bevist af de andre talere til lanceringen; Johannes Riber Nordby, militærforsker ved Forsvarsakademiet og Nauja Bianco, seniorrådgiver ved Nordisk Ministerråd, der begge talte om de mange udfordringer ved og aspekter af forholdet mellem Grønland og Danmark, såvel som mellem Grønland og resten af verden. Johannes Riber Nordby fokuserede på udfordringerne omkring legitimitet, sikkerhed og kapacitet, hvis Grønland skulle blive uafhængigt af Danmark og pointerede, at så længe Arktisk Råd forbliver samlet, så vil der ikke blive en konflikt i Arktis. Nauja Bianco talte om politiske versus etniske aspekter af udfordringerne fra et grønlandsk perspektiv og sagde, at Grønlands råstoffer er årsagen til den store internationale bevågenhed omkring landet.    

Nils Wang, Kontreadmiral og chef for Forsvarsakademiet understregede i sin introduktion til boglanceringen, at bogen er vigtig, netop fordi den udfylder et hul i vores viden om Grønland og undersøger, og informerer om, kompleksiteten omkring Grønland, som har en stor indflydelse på stabiliteten i regionen.   

E-bogen er gratis og kan findes her