[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]
Følg konferencen live på forsvaret.tv
Forsvarsakademiet (FAK) er denne uge vært for konferencen ”Farvel til terror? – Krigen i Irak og Syrien 2015”. Alle pladser er besatte, men interesserede får alligevel mulighed for at høre og se forskere, journalister og specialister analysere den amerikansk ledede indsats mod IS i Irak og Syrien – herunder baggrund, udfordringer og danske problemstillinger.
Forsvarsakademiet sender nemlig hele konferencen live på internettet, så interesserede kan lytte med i løbet af dagen. Konferencen kan ses fra kl. 9.15 til 15.30 på: www.forsvaret.tv
IS, der er opstået i samspil med Al Qaida, har en mere end ti år lang historie. Det er dog især siden foråret 2014, at bevægelsen er blevet i stand til at udfordre det internationale samfund og har op-nået resultater, der har fået global opmærksomhed. Siden efteråret 2014 er der blevet samlet en koalition af lande, der under betegnelsen Operation Inherent Resolve har indsat styrker i Irak og Syrien til at bekæmpe IS.
Lande fra især Mellemøsten og Europa deltager under USA's lederskab i den militære indsats, der overvejende udføres som luftkrig. I Irak deltager især europæiske lande, herunder Danmark, på invitation fra den irakiske regering, mens især mellemøstlige lande støtter indsatsen i Syrien.
Konferencen giver et grundigt indblik i krigens baggrund, gang, humanitære udfordringer og inter-nationale omgivelser, samt danske problemstillinger i relation hertil. Der er lagt op til mulighed for spørgsmål og kommentarer under forløbet.
Oplægsholdere
Ole Kværnø, dekan ved Forsvarsakademiet
Rasmus Tantholdt, TV2
Rolf Holmboe, Ambassadør
Lars Erslev Andersen, DIIS
Mads Lund Vestergaard, Værnsfælles Forsvarskommando
Louise Windfeld-Høeberg, Radio 24syv
Thomas E. Nissen, Forsvarsakademiet
Ann Mary Olsen, Dansk Flygtningehjælp
Birthe Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Bertel Heurlin, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Konferencen er arrangeret af Copenhagen Middle East Research (COMER), der er et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og Københavns Universitet. COMER har netop udgivet bogen Borger-krigen i Syrien (København, 2014), der kan rekvireres på konferencen eller på www.fak.dk
Afmelding foregår per mail til PD-A07@fak.dk
Spørgsmål angående konferencens indhold kan rettes til David Vestenskov, de-un03@fak.dk.
Konferenceprogram*
Farvel til terror? – Krigen i Irak og Syrien 2015
9.00: Ankomst og kaffe
9.15: Introduktion: Ole Kværnø
9.20: I del – IS og borgerkrigene i Levanten. Ordstyrer: Carsten Jensen
Rasmus Tantholdt: Visuel kontakt med IS
Rolf Holmboe: IS som ny magtfaktor i Syrien, Irak og Mellemøsten som helhed
Q and A
10.20: II del – Konfliktens parter. Ordstyrer: Carsten Jensen
Mads Lund Vestergaard: Operation Inherent Resolve
Lars Erslev Andersen: IS som organisation eller stat
Q and A
11.20: Frokost
12.20: III del – Medier og humanitære spørgsmål. Ordstyrer: David Vestenskov
Louise Windfeld-Høeberg: Medierne i Danmark og IS
Thomas E. Nissen: IS’s mediekrig
Ann Mary Olsen: Den humanitære situation i og omkring de IS kontrollerede områder
Q and A
13.40: Kaffe
14.10: IV del – De danske vinkler. Ordstyrer: Michael Jedig Jensen
Birthe Hansen: De danske partier og krigen mod IS
Bertel Heurlin: Hvorfor dansk indsats i Irak, men ej Syrien
Q and A
15.30: Vin og snacks
16.00: Afslutning og kom godt hjem
*med forbehold for ændringer.