Rusland i krig. Intention og militære evne efter Ukraine? - MMS Flex

Formål

Kurset undersøger, hvorfor Rusland invaderede Ukraine i 2022 og spørger, hvilken trussel det russiske militær udgør for Danmark og Forsvaret i dag. Først diskuteres styreformen, elitens verdensbillede og den accelererende militarisme i det russiske samfund for ad denne vej at tegne et billede af Ruslands politiske og militære intentioner. Dernæst analyseres den russiske militære evne værn for værn efter devisen: Hvor militært stærkt var Rusland før krigen i Ukraine i 2022? Hvad har Rusland lært og hvad betyder de tre års kampe i Ukraine for det russiske militærs evne? Og hvad betyder det for sikkerhedssituationen i Østersøregionen, for Danmark og NATO – den sikkerhedspolitiske ramme indenfor hvilken Forsvaret opererer?

Kurset en del af det forsknings- og udviklingsprojekt, som resulterede i bogen ”Rusland i krig. Intention og militær evne efter Ukraine”, der udkom ved DJØF Forlag i februar 2025 – og bogen udgør en central del af kursuslitteraturen. Undervisningen foretages af forfatterne til de enkelte kapitler, som underviser i netop deres eget forskningsområde, samt andre fra det danske Ruslands-forskningsmiljø. Tidligere har denne kollektive indsats udmøntet sig i bogen Rusland som militær stormagt (Poulsen & Staun, 2021) og før den i bogen Kreml i krig. Ruslands brug af militær magt (Poulsen & Staun, 2018). Også til disse forskningsprojekter var der en undervisningsdel, som det nærværende kursus bygger videre på.

Forudsætninger

Målgruppen er officerer fra Forsvaret på niveauet mellem M321 og M331 eller tilsvarende civile, særligt de som skal varetage analytiske funktioner, hvor et områdekendskab og/eller de nedenfor beskrevne kompetencer er relevante. 

Deltagerne skal have en personlig eller faglig interesse i Ruslands forsvars- og sikkerhedspolitik. De bør enten beskæftige sig med Rusland i deres nuværende stilling eller planlægge et senere karriereskrift, som indebærer dette. Ideelt set indebærer dette, at deltagerne allerede før påbegyndelsen af faget løbende følger udviklingen i dele af det russiske forsvar og indgår i et fagligt miljø, hvor en sådan viden efterspørges og kan bringes i spil. Deltagerne forventes at have erfaring med større skriftlige analysearbejder, og de skal have evnen til at læse og forstå større, komplekse stofmængder på engelsk. Det er tillige væsentligt, at deltagerne har et grundlæggende kendskab til international politik teori og til grundbegreber inden for strategi og militære operationer, samt et basalt kendskab til den historiske og sikkerhedspolitiske udvikling i Rusland/Sovjetunionen i det 20.-21. århundrede.

Deltagernes forudsætninger vil blandt andet blive bragt i spil gennem gruppearbejde og diskussioner, hvor deres viden – herunder om eget værn, Forsvaret og NATO – anvendes til kritisk at reflektere over Ruslands militære styrker og svagheder. Der vil desuden løbende blive inddraget dagsaktuelle begivenheder vedrørende det russiske forsvar eller Ruslands varetagelse af dets sikkerhedspolitik, og disse drøftelser vil bl.a. basere sig på deltagernes og deres netværks refleksion over væsentlige aktuelle begivenheder.

Læringsudbytte

Efter afslutningen af uddannelsen vil den studerende generelt have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:

 
Viden

• Viden om Ruslands tidligere og nutidige sikkerhedspolitiske strategi, udenrigspolitiske koncept og militære doktrin.
• Viden om det russiske forsvars militære kapabiliteter, indre opbygning, funktionsmåde og ”virksomhedskultur”.
• Viden om Ruslands historiske erfaringer med brug af militær magt og samspillet mellem forsvarets militære kultur og den overordnede russiske strategiske kultur.
• Viden om indholdet i de på faget anvendte teorier og tilgange – international politik teori, strategisk kultur, militær kultur og historiske forklaringer.

Færdigheder

• Med udgangspunkt i de anvendte teorier og forklaringsmodeller og den på faget indhøstede viden forventes den studerende at kunne vurdere og analysere Ruslands militære formåen og dets overvejelser om brug af det militære instrument og videreformidle de udledte vurderinger og anbefalinger til beslutningstagere og chefer på det strategiske og operative niveau.

Kompetencer

• Den studerende forventes efter fagets afslutning selvstændigt kunne bringe relevant viden og færdigheder i spil i form af rådgivning af beslutningstagere og chefer på det strategiske og operative niveau,
• Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre et fagligt og tværfagligt analysearbejde vedrørende Rusland som sikkerhedspolitisk og militær aktør, herunder at vurdere og inddrage nye teorier og fortolkninger, samt indsamle, behandle og analysere ny empiri.
• Selvstændigt kunne indgå i en professionel debat inden for modulets fagområde.
  
  

Indhold

• Debat af forskellige teoretiske blik på Rusland, fra IP-teori på systemniveau over strategisk kultur til områdestudiers fokus på særegne kulturelle karakteristiske til historiefagets brug af arkivalier.
• Analyse af sammenhængen mellem den russiske sikkerheds- og forsvarspolitiske elites overordnede verdensbillede (strategisk kultur) og hvordan dette udmøntes i militær strategi, forstået som hvordan man tænker, planlægger og anvender militær magt (militær-strategisk kultur).
• Analyse af Ruslands landmilitære, sømilitære, luft- og rummilitære kapabilitet, ligesom kapabiliteten på droneområdet, det nukleare område, cyberområdet, informationsområdet også analyseres. Hertil kommer fokus på specialstyrker, private militære firmaer og et særligt fokus på russisk militær læring. Det diskuteres hvilke virkninger den forandring, der er undervejs indenfor doktrin, teknologi og organisation, ventes at have for den overordnede russiske kapabilitet.
• Overordnet debat om Ruslands brug af militære magt siden 1991, især med fokus på krigen i Ukraine.

Studie- og arbejdsformer

Undervisningen foregår som en vekslen mellem distanceundervisning og en tilstedeværelsesperiode, hvor forelæsninger og deltagelse i en international konference går hånd i hånd med diskussioner i plenum og gruppearbejde. Distancelæringen vil bl.a. bestå i læsning af tekster, lytte til og/eller se podcasts og besvarelse af arbejds- og refleksionsspørgsmål, samt udarbejdelse af eksamensopgave. Det vægtes, at den enkelte studerende er aktiv og engageret og kan bidrage med egne og værnsspecifikke erfaringer og betragtninger under de fælles diskussioner og under gruppearbejdet. Pensum vil i for en stor dels vedkommende være på engelsk, ligesom en del af undervisningen vil foregå på engelsk (konference-delen). 

Prøver/eksamen/certificering

Prøveform: Den studerende skal ud fra en med underviserne aftalt problemformulering aflevere en skriftlig opgave på 5.000 ord. Opgaven afleveres i uge 50 (12/12-25).

Bedømmelsesform: Karakter jf. syv-trinsskalaen.
Censur: Ekstern. 

Eksamensopgaven skrives over et selvvalgt emne og styres af en med vejleder aftalt problemformulering. Opgaven skal med udgangspunkt i problemformuleringen og under inddragelse af såvel relevante dele af pensum som selvvalgte fagtekster dokumentere den studerendes evne til at anvende et eller flere teoretiske værktøjer fra faget til at analysere den valgte problemstilling.

Bemærkninger

Der kan optages op til 25 kursister. Kursus gennemføres ikke, hvis der er mindre end 10 egnede ansøgere.

Foruden studerende på MMS og tilsvarende, der har fortrinsret, kan der optages civile studerende, eksempelvis fra universiteternes kandidatuddannelser eller fra relevante dele af Forsvaret. Disse optages med baggrund i interesse, studieegnethed, akademiske formåen og erhvervsbaggrund.

Der vil ikke fra Forsvarsakademiets side kunne anvises indkvartering for kursister. Deltagerne anvender egen myndigheds ordrenummer til dækning af transport, indkvartering og variable ydelser.

Kursister medbringer egen internet-bærbar computer, som skal kunne kobles op på Forsvarsakademiets undervisningsplatform "Moodle".