Overblik
Uddannelser
Efteruddannelse
Skoler
Europas sikkerhedsarkitektur er under fundamental forandring, og Danmark står i den alvorligste sikkerhedspolitiske situation siden afslutningen på den Kolde Krig. Med Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i februar 2022 er stabiliteten på det europæiske kontinent udfordret militært, hvilket særligt gør sig gældende for de tidligere sovjetrepublikker.
Foto: Lærke Weensgaard, Forsvaret
Europas sikkerhedsarkitektur er under fundamental forandring, og Danmark står i den alvorligste sikkerhedspolitiske situation siden afslutningen på den Kolde Krig. Med Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i februar 2022 er stabiliteten på det europæiske kontinent udfordret militært, hvilket særligt gør sig gældende for de tidligere sovjetrepublikker. Modulet stiller skarpt på Ruslands interesser i det postsovjetiske rum og afdækker muligheder for og konsekvenser ved at forebygge krig gennem opbygning af kampkraft i de postsovjetiske stater.
Modulets formål er at give den studerende en analytisk tilgang til kapacitetsopbygning og militært sikkerhedssamarbejde som strategi med fokus på Baltikum, Østeuropa og Kaukasus. Den studerende tilegner sig viden om det postsovjetiske rum, Ruslands militærstrategiske interesser samt forskellige tilgange til kapacitetsopbygning og militært sikkerhedssamarbejde. Den studerende analyserer med udgangspunkt i et konkret dansk sikkerhedssamarbejde udfordringer og muligheder for militær kapacitetsopbygning i Europas nuværende sikkerhedspolitiske arkitektur.
Modulet henvender sig til studerende og praktikere, der arbejder med eller har en særlig interesse for kapacitetsopbygning og sikkerhedssamarbejde i det postsovjetiske rum. Modulet tilrettelægges så både militært ansatte såvel som civile embedsmænd inden for sikkerhedssektoren i Danmark kan kompetenceudvikles i egen funktion/stilling eller med henblik på fremtidig udsendelse. Modulets læringsaktiviteter trækker på teorier og erfaringsopsamlinger inden for militær såvel som civil kapacitetsopbygning og sikkerhedssamarbejde. Læringsudbyttet for større personelgrupper kan drejes i retning af den ønskede kompetenceudvikling i forhold til deltagernes nuværende eller fremtidige funktion/stilling.
Efter afslutningen af modulet skal den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:
Viden
Færdigheder
Kompetencer
I modulet arbejdes med en flerfaglig forståelse af kapacitetsopbygning og sikkerhedssamarbejde som strategi med afsæt i folkeretsstudier, krigsstudier, militære studier, strategiske studier, østeuropæiske studier samt erfaringer fra kapacitetsopbygning og militært sikkerhedssamarbejde.
De teoretiske perspektiver vil blive belyst gennem inddragelse af tidligere og igangværende danske sikkerhedssamarbejder og militære kapacitetsopbygningsindsatser. Der arbejdes med et konkret dansk sikkerhedssamarbejde i det postsovjetiske rum, som danner baggrunden for dele af undervisningen i København såvel som besøg ved eksterne institutioner.
Gennemgående temaer:
Undervisningen veksler mellem traditionel forelæsning, gruppearbejde, diskussioner og drøftelser med andre studerende, undervisere og eksterne oplægsholdere samt eksperimenterende metoder, som fx simulationsøvelser, krisespil, historiske og kontrafaktiske analyser. Der kan gennemføres kontaktbesøg til relevante politiske institutioner i København. Derudover planlægges en praksisnær læringsaktivitet i form af en workshop, et wargame eller en konference om militært sikkerhedssamarbejde på tilstedeværelsesmodulet. Der skal forventes en del læsning af videnskabelige artikler, policy briefs, landerapporter og andet relevant materiale samt problemorienteret arbejde med udgangspunkt i egen og kommende praksis.
Modulet gennemføres som blended learning med to tilstedeværelsesperioder af tre dages varighed.
Undervisningssproget er dansk og engelsk.
Modulet kræver i sin helhed sikkerhedsgodkendelse til ”NATO Restricted”.
Eksamen gennemføres som en mundtlig præsentation af eksamensspørgsmål med udgangspunkt i modulets teoretiske og faglige grundlag. Spørgsmålene vil være kendt på forhånd, og den studerende trækker ét spørgsmål til eksamen.
Bedømmelsesform: Karakter efter 7-trinsskalaen. Eksamination er med ekstern censur
Eksamen foregår på dansk eller engelsk med 30 minutters eksamination (inklusiv votering). Eksaminationen omfatter 10 minutters oplæg fra den studerende baseret på det trukne spørgsmål, efterfulgt af en diskussion baseret på læringsmålene og modulets indhold.
Tilstedeværelsesmodul 1 gennemføres den 11. – 13. maj 2026
Tilstedeværelsesmodul 2 gennemføres den 2. – 4. juni 2026
Oktober 2025
Studerende på MMS. Officerer fra Forsvaret på niveau M321 og M331 eller tilsvarende civile.
Min. 8 – max. 35
Niveau 7 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring
5 ECTS-point
Fysisk tilstedeværelse: 11-13 MAJ 2026 og 2-4 JUN 2026
03. juni 2026
Kursus start og slutdato samt datoer for tilstedeværelse fremgår af uddannelsesskitsen
MJ Jan Werner Mathiasen,
Institut for Strategi og Krigsstudier
E-mail: jama@fak.dk
Telefon: +45 72 81 75 76
MMS sektionen
FIIN: FAK-KTP-MMS
Torben Grinderslev
E-mail: togr@fak.dk
Luise Mandrup
E-mail: luan@fak.dk