Grib muligheden for at opleve Forsvaret helt tæt på til kurset "Officeren, Forsvaret og dansk sikkerhedspolitik - Forsvarets Introduktionskursus til officersuddannelsen".
Kurset vil give dig en oplevelse af Forsvaret helt tæt på, da du vil være med til at overvære en større militær operation, hvor der vil blive indsat soldater, kampvogne, specialstyrker og fly. Samtidigt vil du få mulighed for at sejle på en fregat op gennem Storebælt.
Militær ledelse, forståelse for sikkerhedspolitik og officersgerningen er med til at skabe de rammer, som en officer virker i. Vi vil give dig et indblik i, hvad det kræver at blive og være officer, og hvad det er, som man kan lære i forbindelse med en officersuddannelse.
Det er tre dage med et tæt pakket program, hvor Forsvaret vil sørge for, at du bliver transporteret til og fra de store universitetsbyer til Karup, hvor kurset finder sted. Du vil blive indkvarteret på Flyvestation Karup og få mad og drikke under hele kurset.
Kurset vil blive afholdt d. 16.-18. september 2019 på Flyvestation Karup. Der er mulighed for transport til og fra København, Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg.
Læs mere om programmet og tilmelding her.