Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
 

Helhedsledelse 

Kursus for civile og militære chefer af oberst-/kommandørniveau

Uddannelsesbeskrivelse

Formål

Formålet med kurset er at styrke chefernes muligheder for at tænke i helheder og skabe balancerede perspektiver for deres organisation og dem selv, samt at bibringe dem et bedre grundlag for at træffe beslutninger og føre dem ud i livet.


Mål/Indhold

Uddannelsen er fokuseret på chefernes udvikling og omstilling af egen organisation samt deres personlige udvikling. Denne udvikling baseres på en tilstandsmåling af organisatio-nen og en 270/360 graders måling af personen. Målingerne finder sted mellem modulerne. Projekterne bidrager til at binde modulerne sammen, og modulerne giver mulighed for at koble teori på den valgte handleplan for udvikling af organisation og person. Endelig giver projekterne mulighed for, at deltagerne præger dele af uddannelsens indhold.

Målet med 1. modul er, at deltagerne bliver opdateret om Forsvarets politiske, operative, økonomiske, teknologiske og kulturelle situation og tillige får kendskab til de muligheder, der tegner sig for Forsvaret i fremtiden.

Gennem indlæg fra nøgleaktører og debat mellem deltagerne tegnes et billede af Forsvarets situation i samfundet og i verden.

Målet med 2. modul er, at deltagerne tildeles viden om og indsigt i globale udviklings-tendenser inden for strategisk ledelse og Human Ressource Management samt udvikling af egen organisation, herunder en forståelse af forskellige kulturers betydning for implementering af overordnede ledelsesstrategier.

Topleder og forskere giver bud på organisationers udfordringer og indsatsområder med vægt på Forsvarets rolle i den offentlige sektor. Kursusdebat om omformning til vision og strategi i egen organisation.

Målet med 3. modul er, at deltagerne kan forestå og gennemføre arbejdet med udformning af mission og vision for egen organisation samt identificere de perspektiver, der med fokus på helhed og balance kan understøtte realiseringen heraf.
Hver enkelt deltager gør op, hvilken udvikling, der skal ske med egen organisation eller et givet område. Det afklares, hvad der skal til for at gennemføre en sådan udvikling med succes.

Introduktion til organisationsmåling - i form af en tilpasset KVIK måling - i egen orga-nisation i første del af modulet og opfølgning på resultatet af målingen og introduktion til personlig måling i anden del af modulet.

Målet med 4. modul er, at deltagerne får forøget indsigt i egne personlige udviklingsområder med henblik på en udvikling af egen person og en optimeret løsning af opgaverne, herunder udvikling og omstilling af egen organisation.

Den enkelte får forøget indsigt i, hvad der skal til for at skabe helhed og balance i eget arbejds- og familieliv samt, hvad der skal til for at udvikle andre.

Coaching i forhold til personlig målsætning og resultatet af den personlige måling samt arbejde med handleplaner for personlig og organisatorisk udvikling.

Kontrol
Der gennemføres ingen former for resultatkontrol under uddannelsen.
Der gennemføres forløbskontrol via løbende drøftelser mellem den enkelte kursusdeltager og kursusledelsen.


Varighed
Uddannelsen forløber over ca. 9 måneder og består af 4 indbyrdes forbundne moduler af hver 1 uges varighed (internat), dog således at modul 3 og modul 4 deles op i to gange 2½ dag.

Arrangementets yderligere forudsætninger
Civile og militære chefer i karrieren på oberst-/kommandørniveau.

Kapacitet
Min. 18, max 24 deltagere

Noter
Coaching anvendes som et udviklingsværktøj i hele forløbet.
Indtil videre gennemføres kursus i helhedsledelse hvert andet år, startende i 2. halvår i de ulige årstal, og sluttende i 1. halvår i de lige årstal.
Udpegning af kursusdeltagere foretages af Forsvarsministeriets PersonaleStyrelse

Sidst opdateret 22-01-2015 - kl. 12:35

Målgruppe

Civile og militære chefer. Oberst-/kommandørniveau

Tilmelding

I Arrangementsstyring
(Forsvarets intranet)

Varighed

4 uger

Hvor ofte

Kurset påbegyndes kun i ulige årstal

Kontakt

Kursusleder
Major Hans Lundsgaard

Institut for Ledelse og Organisation
Forsvarsakademiet
Svanemøllens Kaserne
Ryvangs Allé 1-3
2100 København Ø

Tlf: 2255 2290
Fiin: FAK-ILO-SU03
Internet: ILO-SU03@FAK.dk

Studievejledning
Studiekontor