Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
 

Søværnets Officersskoles historie 

Af overarkivar H.C. Bjerg

Fra ældre tid blev krigsskibene styret af to forskellige grupper af folk. Dels var der officerer om bord, dels var der særlige navigationskyndige, i Danmark kaldt skippere. Skipperne sørgede for at bringe skibene frem til operationsområdet, hvor der skulle kæmpes mod fjendtlige skibe. Derefter overtog officererne ledelsen af kampen.. Der var ikke udviklet nogen speciel søtaktik, og krigen til søs foregik på samme måde som på land ved at besætningerne forsøgte at borde det fjendtlige skib og nedkæmpe dets besætning ved regulær nærkamp, efter 1500 hjulpet af kanoner.

 

Efter 1650 udvikledes særlige tremastede sejlskibe, der var forsynet med kanoner, og først og fremmest var beregnet til at ødelægge eller sænke de fjendtlige skibe ved hjælp af artilleriild. Nærkamp mellem besætningerne blev derefter vanskeliggjort af skibenes artilleridueller. Dette medførte, at krigsskibet blev en integreret våbenplatform, der virkede i kraft af samspillet mellem skibets artillerikapacitet og sejlmanøvreringsevne. Dem, der skulle lede kampen til søs, måtte derfor både vide, hvordan de skulle manøvrere skibet, og hvorledes der skulle kæmpes. Det var derfor nødvendigt fremover at uddanne personer, der kunne begge dele, altså både kamp og navigation.

 
I Nerderlandene begyndte man efter 1650 at tage unge adelsfolk ind, der både fik en militær uddannelse og en uddannelse som navigatør. Man taler her om en lærlingeuddannelse, idet der var tale om en praktisk indlæring uden en egentlig teoretisk uddannelse. Flere europæere søgte denne ny lærlinge-uddannelse i Nederlandene for at lære den nye søtaktik, hvor kampen foregik mellem skibe så at sige og ikke længere mellem besætningerne. Denne var en søofficersuddannelse, noget der var helt nyt. Danskeren Niels Juel gennemførte som ung en sådan uddannelse i Nederlandene og kan derfor siges at være den første dansker, der er blevet uddannet som søofficer.

 
I 1683 indførte den dansk-norske flåde en sådan lærlingeuddannelse af søofficerer. I Frankrig indførtes også en tilsvarende lærlingeuddannelse og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Ulrik Christian Gyldenløve, der blev chef for den dansk-norske flåde i 1701 havde været i Frankrig på studieophold og havde kendskab til den franske udannelse af søofficerer. Han ønskede at forbedre den lærlingeuddannelse, der foregik i Danmark, og gik et skridt videre end man havde gjort i Frankrig.
 
I januar 1701 indsendte han forslag til kongen, Frederik IV, om oprettelse af et Sø-Academi, hvor unge mænd kunne uddannes til søofficerer ved dels at få en militær træning, dels at blive undervist i navigation. Kongen godkendte dette forslag den 26. februar 1701, der således er Søværnets Officersskoles grundlæggelsesdato, idet der lige siden kontinuerligt har foregået en uddannelse af søofficerer i Danmark. Samtidig etableredes skolen som et egentligt korps, sø-cadet-korpset.
 
Det nye i forhold til uddannelsen i Frankrig var, at den militære uddannelse også blev gjort til et teoretisk fag sammen med flere andre alment dannende fag. Der skulle således undervises bl.a. i navigation, sejlkundskab, skibskonstruktion, tegning og artillerikundskab. Derfor er SOS en af de første af sin slags i verden. På nogenlunde samme tid etablerede Peter den Store i St. Petersborg også en skole for kommende søofficerer, hvor de blev undervist i navigation.
 
Den russiske skole mindede dog mere om den franske, og først i 1715 blev der etableret et russisk søkadetkorps som det, der var blevet oprettet i Danmark i 1701. General-admiral Ulrik Christian Gyldenløves rolle som grundlægger af SOS er i dag fastholdt i det våbenskjold, som skolen benytter. Den gyldne løvepote, der holder en kadetdolk, hentyder således til hans navn.
 
Ordet kadet er fransk og blev anvendt om en adelsfamilies yngste søn/sønner. Den ældste overtog godset, den næstældste blev måske præst og de yngre sønner var henvist til at gennemføre en militær uddannelse. Derfor kaldtes de unge adelsmænd, der gennemførte en militær uddannelse for kadetter, et navn, der siden 1600-tallet har været anvendt om officerselever rundt omkring i Europa, og således også i Danmark.
 
En berømt kadet på skolen er Peter Wessel, kendt under adelsnavnet Tordenskiold. Han kom ind på Sø-Cadet-Academiet, som det nu hed, i 1709, men nåede ikke at få megen undervisning før Den store nordiske Krig brød ud i 1709. De fleste af kadetterne blev derefter sendt ud som løjtnanter for at gøre gavn under krigen i stedet for at sidde på skolebænken.
 
Den første chef for Sø-Academiet blev kommandør Chresten Thomesen Sehested.
Siden Den store nordiske krig 1709-20 er der på søofficersskolen, der både var dansk-norsk frem til 1814 og senere kun dansk, blevet uddannet søofficerer til brug for orlogsflåden. I forbindelse med Oplysningstiden og skibsfartens øgede betydning i slutningen af 1700-tallet fik søofficererne en relativ høj status i det danske samfund, og uddannelsen til søofficer søgtes derfor af mange.
 
I denne periode havde Sø-Cadet-Akademiet en markant chef i form af H.C. Sneedorff, der ud fra tidens ideer om pædagogik søgte at højne søofficersuddannelsen. Han er bl.a. kendt gennem en række taler af opbyggende karakter, som han holdt for kadetterne og som er bevarede. Sneedorffs navn er i dag fastholdt ved at den adresse, som SOS ligger på, hedder H.C. Sneedorffs Allé.
 
De søofficerer, der dygtigt kæmpede under Slaget på Københavns Red den 2. april 1801, var et resultat af den undervisning og oplæring, der var blevet gennemført i løbet af 1700-tallet på Sø-Cadet-Akademiet. Generelt gik udviklingen langsom i 1700-tallet. Således blev de samme seks lærebøger anvendt på Sø-Cadet-Akademiet i perioden 1770-1840. Men derefter begyndte udviklingen at tage fart. I løbet af 1800-tallet blev uddannelsen til søofficer udsat for nye udfordringer. Efterhånden forsvandt sejlskibene og blev overtaget af dampskibe, der var pansrede, og som på forskellig måde ændrede søkrigen og den taktik som var anvendt siden 1600-tallet.
  
I 1868 kom der en række nye ordninger for orlogsflåden, der nu blev betegnet Søværnet, og i 1869 skiftede Sø-Cadet-Academiet navn til Søofficersskolen.
Den danske flåde blev indskrænket i 1900-tallet, men undervisningen på Søofficersskolen blev fastholdt, nu med nye fag, som den tekniske udvikling gjorde nødvendig. Bl.a. uddannedes nu søofficerer, der samtidig havde gennemgået en uddannelse som maskinmestre. Stadig var det formålet at kombinere officersuddannelsen med en maritim specialuddannelse. Ud over navigation var der således linjer for maskinmestre, ingeniører, intendanter (forvaltningsofficerer) og senere administration. Ved det danske forsvars nyordning og omstrukturering i 1951 ændrede skolen navn til SOS.
 
Fra starten var skolen placeret på Bremerholm, i nærheden af Holmens Kirke, hvor flåden holdt til og havde sin base. Senere flyttedes til Amalienborg og Bredgade, i den bygning, hvor Østre Landsret har til huse, i 1700-tallet. I 1800-tallet blev skolen først placeret på Holmen for i 1869 at flytte ind i bygninger i Gernersgade ved Nyboder, der tidligere havde rummet Nyboders Pigeskole.
I 1939 stod den nuværende skolebygning klar, men den tyske besættelse af Danmark 1940 forsinkede den officielle indvielse, der først fandt sted i 1946. Bygningens udformning er en følge af, at skolen frem til 1960erne var en kostskole, hvor kadetterne var indkvarteret under uddannelsen.
 
Den østlige fløj rummede således lukaf’erne til brug for kadetternes underbringelse. Klasselokalerne var placeret i forbindelse med Aulaen.

 
Af kendte officerer, der igennem tiderne er udgået fra denne skole, kan bl.a. nævnes:

  • P. Tordenskjold
  • F. L. Norden
  • H. Gerner
  • C. W. Jessen
  • E. Suenson
  • Aa. H. Vedel

 

Søværnets Officersskoles våbenskjold

 
Blasonering
I rødt en afrevet løvepote holdende en pælvis stillet kadetdolk i skede, alt af guld.
Skjoldet hviler på et anker, hvorover der er en kongekrone.
 

Motivering
Kong Frederik IV indstiftede ved kgl. resolution af 26. februar 1701 Søe-Cadet-Compagniet, nu Søværnets Officersskole (SOS). Den direkte initiativtager til skolens oprettelse var General-Admiral-Løjtnant Ulrik Christian Gyldenløve, som i sit våben blandt andet førte to guldløver på rød bund.

 

Dolken har været båret af kadetterne siden 1822 og er et symbol for kadetkorpset.

 
På grundlag heraf er våbenet for SOS komponeret.

 

Udarbejdet på foranledning af Søværnskommandoen og godkendt af Hans Majestæt Kong Frederik IX den 20. november 1964.

 

Sidst opdateret 09-02-2016 - kl. 15:42

Våbenskjold

Søværnets Historie

Læs også om
Søværnets Historie