Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsakademiet udskyder årets signaturkonference ”Future Command” pga. covid-19

    Indholdsområde

     
     
    Future Command
     

    Forsvarsakademiet udskyder årets signaturkonference ”Future Command” pga. covid-19 

    På grund af skærpede retningslinjer omkring covid-19 situationen, har Forsvarsakademiet besluttet at udskyde årets signaturkonference ”Future Command: Organizational and technological challenges”, som var planlagt til november 2020.

    20-08-2020 - kl. 08:20
    Ledelse på fremtidens kampplads i fokus
    Signaturkonferencen 2020 er udviklet i samarbejde mellem Institut for Ledelse og Organisation og Institut for militærteknologi og skulle omhandle hvordan militære organisationer og kommandostrukturer ændres i takt med teknologiske og samfundsmæssige forandringer.

    Hvordan opererer det danske forsvar i spændet mellem fortid, nutid og fremtid? Hvordan påvirker teknologiske nybrud det danske forsvar? Hvordan ændrer beslutningsprocesser og beslutningsteknologier sig over tid – og hvilken betydning har det? Hvordan prioriterer Forsvaret innovation og nye løsninger?

    Dette var nogen af de centrale spørgsmål, som konferencen havde planlagt at adressere.

    Åbne webinarer om ”Future Command”
    Som alternativ til årets konference arbejder Forsvarsakademiet på at udvikle og tilbyde webinarer under overskriften ’Future Command’.
    Følg på denne side og FAK sociale medier for at holde dig opdateret i forhold til datoer og tilmelding.

    Vi ser frem til at invitere alle oplægsholdere, moderatorer og deltagere i 2021, hvor konferencen bliver afholdt i november ved Svanemøllen Kaserne.

    For mere information og kontakt
    Hvis du har spørgsmål til årets konference, forskning og udvikling, organisation, ledelse og militærteknologi, så er du velkommen til at skrive til:

    Institut for Ledelse og Organisation (ILO): Lektor Anne Roelsgaard Obling, Ph.d. på mail: anob@fak.dk eller telefon 2180 3019.

    Institut for Militærteknologi: Kaptajn Søren Strunge på mail: sost@fak.dk eller telefon 7281 7355.


    Du kan også læse mere om hvad Institut for Ledelse og Organisation og Institut for Militærteknologi på Forsvarsakademiet kan tilbyde i forhold til viden, uddannelser og kurser her: www.fak.dk./forskning/institutter