Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Rekordhøjt antal ansøgninger til officersuddannelserne ved Forsvarsakademiet

    HO_officer_2020

    Indholdsområde

     
     
     

    Rekordhøjt antal ansøgninger til officersuddannelserne ved Forsvarsakademiet 

    Årets ansøgningsfrist til officersuddannelserne er netop overstået, og vi har modtaget det højeste ansøgertal i fem år. Vi glæder os over den store interesse for at blive officer i Forsvaret.

    28-03-2020 - kl. 12:05
    Den 22. marts var sidste dag for, at ansøgningerne til Forsvarets officersuddannelser skulle tikke ind på blivofficer.dk, og årets ansøgningstal viser en rekordhøj interesse for at blive officer i Forsvaret. I en tid, hvor de gode nyheder er få, glæder vi os over, at så mange vil tage en lederuddannelse, hvor man gør en forskel og lærer at træffe beslutninger, når det virkelig gælder.

    Stigning på 20 % siden 2019
    Forsvarets Personalestyrelse (FPS), som varetager den eksterne rekruttering til officersuddannelserne, har modtaget det højeste antal ansøgninger siden 2015: De har modtaget i alt 822 ansøgninger fra 750 unikke ansøgere fordelt på de syv uddannelsesretninger i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Det er en samlet stigning på 20 % fra ansøgningstallene i 2019.

    20 % af ansøgerne er kvinder
    Af de i alt 822 ansøgninger var 166 indsendt af kvinder, hvilket tæller ca. 20 %. Denne fordeling matcher ansøgertallene fra 2018 og 2019.

    Der arbejdes på gode og alternative løsninger for afprøvning under covid-19
    Ansøgerne skal nu gennem en afprøvningsproces før endelig optagelse på officersskolerne. Grundet situationen med covid-19 er afprøvningen imidlertid påvirket, da det forhindrer fysisk fremmøde. For at vi kan få afprøvet alle kandidater, bliver der arbejdet på gode og alternative løsninger for den del af afprøvningen, der kræver fysisk fremmøde.

    Du kan stadig nå at søge en teknisk officersuddannelse i Søværnet
    Ansøgningsfristen for de to tekniske officersuddannelser i Søværnet, Våben- og Elektronikteknisk Officer og Maskinteknisk Officer, er forlænget til den 24. maj 2020.

    Læs mere og ansøg her: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/officer/soevaernet/