Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Ny rapport om den sikkerhedspolitiske situation i Arktis

    Arktis

    Indholdsområde

     
     
     

    Ny rapport om den sikkerhedspolitiske situation i Arktis 

    I dag bliver der udgivet en ny rapport om den sikkerhedspolitiske udvikling i Arktis og hvilke udfordringer, det stiller Rigsfælleskabet overfor. Rapporten er udgivet af DIIS med bidrag fra Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet.

    08-06-2020 - kl. 14:10
    Rapporten ”Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis. Muligheder og udfordringer for Kongeriget Danmark” er en uafhængig sikkerhedspolitisk analyse, der behandler de udfordringer og spændinger, som den øgede rivalisering mellem Rusland, Kina og USA har skabt i Arktis. Rapporten beskriver, hvordan den nye situation udfordrer både Rigsfællesskabet som helhed samt Danmark, Grønland og Færøerne separat, og rapporten bidrager med anbefalinger til, hvordan disse udfordringer kan håndteres.

    Rapporten er udgivet af DIIS (Danish Institute for International Studies) og er udarbejdet af forskere fra DIIS, Forsvarsakademiet, Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Cambridge University.

    Du finder rapporten her.

    Du kan læse mere om rapporten her.

    Et bidrag fra Center for Arktiske Sikkerhedsstudier
    Fra Forsvarsakademiet har lektor og Kina-ekspert, Camilla Tenna Nørup Sørensen, samt militæranalytiker og centerleder for Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Steen Kjærgaard, været med til at udarbejde analysen. Center for Arktiske Sikkerhedsstudier blev oprettet i marts 2020 og har til formål at tilbyde forskningsbaseret viden og uddannelse om de sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer, som Kongeriget Danmark og Forsvaret står overfor. Det gælder blandt andet, hvordan den øgede interesse i det arktiske område har medført en stigende grad af rivalisering stormagterne imellem. Og det er denne analyse netop et eksempel på, siger Steen Kjærgaard:

    ”Det har vist betimeligheden i oprettelsen af Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, at vi har været inviteret med til at forfatte DIIS rapporten. Rapporten kommer med stor sikkerhed til at stå som et udgangspunkt for debatten om, hvad Kongeriget Danmarks kommende arktiske strategi skal indeholde,” siger han.

    Du kan læse mere om Center for Arktiske Sikkerhedsstudier her.