Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Nu kan du søge Kursus i Strategisk Ledelse for chefer

    Indholdsområde

     
     
    KISL
     

    Nu kan du søge Kursus i Strategisk Ledelse for chefer 

    Vil du udvikle dine kompetencer inden for strategisk ledelse og bruge det til at skabe nye strategiske handlemuligheder? Nu kan du søge kurset ”Strategisk Ledelse for chefer”, som udbydes af Forsvarsakademiet med opstart i foråret 2021.

    07-09-2020 - kl. 16:00

    Kursus i ”Strategisk Ledelse for chefer” havde premiere denne september og bygger bro mellem Master i Militære Studier (MMS) og Forsvarets chefkursus.

    Få ny viden, færdigheder og kompetencer om det militære chefvirke
    På ”Strategisk Ledelse for chefer” vil du få muligheden for at styrke dit strategiske militære chefvirke.

    Igennem kurset vil du styrke din strategiske evne til at analysere komplekse militære ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger. Du vil blandt andet også lære at forholde dig kritisk og konstruktivt til både etablerede og nye perspektiver, tilgange og teknologier inden for det militære chefvirke.

    Du vil få en forståelse af din egen strategiske adfærd og rolle og den effekt, det kan have for interessenter både i og uden for din egen organisation.

    I løbet af kurset vil du også få inspirerende indlæg fra Forsvarets topchefer samt andre eksterne oplægsholdere. Kurset giver dig også mulighed for at danne et stærkt netværk på tværs af Forsvarsministeriets koncern, som bidrager til en bedre helhedsorientering i forhold til Forsvarets samlede opgaver.

    Kurset er for dig, som er civil eller militær chef i Forsvaret.

    Blended learning og mulighed for fleksibilitet
    Kurset bliver gennemført som blended learning. Det betyder, at der vil være en kombination af netbaserede læringsaktiviteter og tilstedeværelse i form af foredrag, gruppearbejde og individuelt arbejde.

    Som kursist kan du vælge mellem to muligheder for kursusforløb:

     

    • Du kan tage kurset som et fast tilrettelagt forløb med en start og en slut.
    • Du kan shoppe kompetenceudvikling efter behov og deltage på de moduler, der er relevante for dig.

     

    Dette tostrengede kursusforløb sikrer både individuel fleksibilitet og et sammenhængende kursusforløb for deltagerne.

    Mere information og ansøgning
    Kurset starter i foråret 2021.

    Frist for ansøgning er den 30. oktober 2020. Du ansøger her.

    Læs mere om kursets formål, målgruppe og pædagogiske metode her.


    Er du nysgerrig på at vide mere om det militære chefvirke?
    Forsvarsakademiet har i samarbejde med Samfundslitteratur netop udgivet bogen ”Militært chefvirke – at skabe handlekraft i komplekse situationer”. Bogen undersøger det krydspres, man kan opleve som leder i Forsvaret.

    Læs mere her.