Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Kom til debat med danske ambassadører om sikkerhedspolitik i Nordøstasien

Indholdsområde

 
 
Kom til åben debat og Q&A med Forsvarsakademiet og de danske ambassadører i regionen tirsdag den 20. august kl. 17.00-18.30.
 

Kom til debat med danske ambassadører om sikkerhedspolitik i Nordøstasien 

Stigende sikkerhedspolitiske spændinger i Nordøstasien – hvad betyder det for Danmark? Kom til åben debat og Q&A med Forsvarsakademiet og de danske ambassadører i regionen tirsdag den 20. august kl. 17.00-18.30.

15-07-2019 - kl. 10:55

Hvad er det, der er på spil i Nordøstasien? Hvad betyder de stigende sikkerhedspolitiske spændinger i regionen for Danmark? – hvilke nye krav og pres kan forventes på dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik? Og hvordan kan vi bedst håndtere dem?

Nordøstasien er en region præget af stigende sikkerhedspolitiske spændinger og en markant militær opbygning. Langvarige uløste konflikter på Koreahalvøen, i Taiwan Strædet og i det Syd- og Østkinesiske Hav har de senere år fået fornyet aktualitet. Det sker på baggrund af en kompleks og uforudsigelig blanding af indenrigspolitiske, regionale og globale udviklinger.

Vigtigst er den intensiverede strategiske rivalisering mellem USA og Kina, der særligt udspiller sig i Nordøstasien, hvor Kina nu for alvor udfordrer USA som den dominerende stormagt både økonomisk og militært. Fra amerikansk side har Trump-administrationen i hvert fald retorisk sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt USA reelt føler sig forpligtet af de amerikanske alliancer, partnerskaber og aftaler i regionen.

Denne tvivl har skabt stor usikkerhed hos de øvrige regionale stater, f.eks.  Japan og Sydkorea, der har stærke økonomiske interesser i at sikre et godt forhold til Beijing. Washington derimod har udpeget Kina som USA’s største strategiske rival og forsøger i stigende grad at lægge pres på amerikanske allierede om at støtte op om den dagsorden.

Kom til åben debat og Q&A med Forsvarsakademiet og de danske ambassadører i regionen tirsdag den 20. august kl. 17.00-18.30.

Tid
Tirsdag den 20. august 2019, kl. 17.00-18.30.

Sted
Forsvarsakademiet, Svanemøllen Kaserne, Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø. Auditoriet, bygning 118.

Tilmelding
Tilmeld dig viae-mail til Yakup Yurt på yayu@fak.dk senest den 15. august 2019.

Program

  • Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Nordøstasien – og hvorfor det er relevant for Danmark ved lektor Camilla Tenna Nørup Sørensen, Forsvarsakademiet.
  • Perspektiver fra Kina ved ambassadør Helle Meinertz, souschef ved ambassaden i Beijing (7-8 min.)
  • Perspektiver fra Korea ved ambassadør Thomas Lehman, ambassaden i Seoul (7-8 min.)
  • Perspektiver fra Japan ved ambassadør Freddy Svane, ambassaden i Tokyo (7-8 min.)
  • Kort pause (10 min.)
  • Q&A ved moderator fra Forsvarsakademiet (35-40 min.)
  • Opsamling og afrunding ved Forsvarsakademiet (5 min.)

Arrangementet er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, Det Udenrigspolitiske Selskab, Det Krigsvidenskabelige Selskab og Forsvarsakademiet.

Vi glæder os til at se dig!