Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Genopslag FLEX-modul - Culture as an operational Enabler

Indholdsområde

 
 
 

Genopslag FLEX-modul - Culture as an operational Enabler 

Ansøgningsfristen på FLEX-modulet Culture as an operational Enabler er forlænget.

02-06-2017 - kl. 13:01
Fik du ikke meldt dig til et FLEX-modul i første omgang har du nu muligheden for at deltage i modulet "Culture as an Operational Enabler".

Modulet bliver gennemført fra d. 2. oktober 2017 til d. 12. januar 2018.

Der kan ansøges om optagelse til og med d. 14. august 2017.

Læs mere om modulet.

Optagelseskriterier
Har akademisk niveau svarende til bachelor/diplom-niveauet samt relevant erhvervserfaring fra Forsvaret eller anden institution/virksomhed. For ansatte i Forsvaret skal ansøgningen godkendes af nærmeste chef, som også tilkendegiver ansøgerens studieegnethed. I de tilfælde, hvor der er ansøgere med anden uddannelsesmæssig baggrund kan Forsvarsakademiet vurdere disse og træffe individuelle afgørelser, der muligvis kan kompensere for dette.

Praktisk information
Det er muligt at få overført gennemførte FLEX-moduler ved optagelse på den samlede Master i Militære Studier.

FLEX-modulerne gennemføres som blended learning og på forskellige lokaliteter i Forsvaret i forbindelse med tilstedeværelsesperioderne. Du kan se tilstedeværelsesdagene på uddannelsesskitsen.

For militært ansatte gælder, at når tilstedeværelse finder sted på Forsvarsakademiet, afholder deltagerne selv udgifterne til time- og dagpenge, indkvartering og transport til og fra tjenestedet. På internatophold afholder Forsvarsakademiet udgifterne til kost og logi, deltageren afholder udgifter til transport samt evt. time- og dagpenge, med fradrag af måltider.

Deltagelse i FLEX-modulerne er arbejdstidsneutral.

For ansøgere der ikke er ansat i Forsvarsministeriets koncern, skal der betales en kursusafgift på 5.500 DKK, samt udgifter til transport, eventuel hotel, når modulet bliver afholdt på Forsvarsakademiet m.m. Forsvarsakademiet afholder udgifter til kost og logi på eventuelt internatophold.

Det nærmere indhold af de enkelte FLEX-moduler fremgår af modulbeskrivelserne – se ovenfor.

Der er til alle FLEX-moduler krav om tilstedeværelse i alle tilstedeværelsesperioderne.

Ansøg om optagelse.