Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

62 optaget på Operations- og Føringsuddannelsen og Master i Militære Studier

Indholdsområde

 
 
optagelsesudvalg
På billedet ses deltagerne i Optagelsesnævnet 2017  

62 optaget på Operations- og Føringsuddannelsen og Master i Militære Studier 

Endnu en gang er ansøgningerne til Master i Militære Studier og Operations- og Føringsuddannelsen kommet i hus. Der var skarp konkurrence, og i alt 62 blev optaget på Operations- og Føringsuddannelsen, Master i Militære Studier og enkeltmodulsforløb.

15-03-2017 - kl. 10:53
For fjerde gang har Optagelsesnævnet for Operations- og Føringsuddannelsen og Master i Militære Studier afholdt møde, for at fastlægge årets optag til de to uddannelser. De deltagende myndigheder fik i år igen sammensat et optag, der afspejler de mange behov og forskellige hensyn, der er i Forsvaret i forhold til sammensætning og fordeling af studiepladser til de to uddannelser.

Der var 141 ansøgere i alt, og resultatet blev, at 62 studerende optages på Master i Militære Studier, Operations- og Føringsuddannelsen og enkeltmodulsforløb. Desuden er 9 studerende blevet optaget på en udenlandsk uddannelse.

De 32 studerende, der optages på Master i Militære Studier, er fordelt på 10 med baggrund i Søværnet, 10 med baggrund i Flyvevåbnet og 12 med baggrund i Hæren. Hertil kommer 11 studerende fra Operations- og Føringsuddannelsen optag 2016-17, der starter på Master i Militære Studier sammen med de 32 førnævnte studerende, således at det samlede optag bliver på 43 ordinære studerende på Master i Militære Studier optag 2017.
Der optages igen i år 14 studerende på Operations- og Føringsuddannelsen med start i august 2017.

Herudover optages 16 studerende på enkeltmodulsforløb, hvor dele af Master i Militære Studier anvendes som supplement til allerede erhvervet uddannelse eller som generel kompetenceudvikling.

Ansøgerne får henholdsvis tilsendt tilsagns- eller afslagsskrivelser onsdag d. 15. marts 2017 i deres E-Boks.