Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 

Blended Learning er et af de centrale begreber, der er direkte nævnt i forbindelse med Forsvarsforliget 2018-23. Her bliver det beskrevet, hvordan en større del af Forsvarets uddannelser skal udbydes som Blended Learning, hvilket kan være med til at sikre større fleksibilitet for såvel medarbejder som arbejdsgiver.

Blended Learning er beskrevet således i Forsvarsakademiets publikation ”Blended Learning med succes”:
Et undervisningsforløb der gennemføres som en kombination af fjernundervisnings- og tilstedeværelsesperioder. (Kilde: Blended Learning med succes)
 
Der er mange forskellige definitioner på Blended Learning, men i Forsvaret har vi valgt at tage udgangspunkt i ovenstående simple definition. Det skal forstås sådan, at der er perioder med traditionel tilstedeværelsesundervisning, hvor der gennemføres læringsaktiviteter fastlagt i tid og rum, og fjernundervisningsperioder hvor der gennemføres læringsaktiviteter uafhængig af tid og rum.
 
Fjernundervisningen vil i videst mulig omfang være støttet af digitale læringsteknologier og en læringsplatform. På læringsplatformen via internettet vil man kunne arbejde alene som traditionel e-læring eller man vil kunne arbejde og f.eks. drøfte i grupper eller med en lærer. Man vil kunne arbejde asynkront, hvor der ikke er krav om, at man er til stede på nettet på samme tidspunkt (som vi kender det f.eks. fra Facebook) eller synkront, hvor alle er til stede samtidigt.
 
Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem de aktiviteter, der gennemføres i tilstedeværelsesundervisningen og de aktiviteter, der gennemføres i fjernundervisningsperioderne. Dette skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at der skal være sammenhæng mellem læringsmål, læringsaktiviteter og eksamen (constructive alignment).

Fjernundervisning er også én af de undervisningsmetoder, der er blevet nævnt i Forsvarsforliget. Allerede i det forrige forsvarsforlig var der et udtalt ønske om, at en større del af forsvarets uddannelser blev udbudt som fjernundervisning.
 
I den seneste udgave af Forsvarsakademiets  ”Vejledning for fjernundervisning” beskrives fjernundervisning således:
Undervisning, hvor lærer og elev er adskilt i tid og rum, eller rum alene. (Vejledning i Fjernundervisning)
 
”Adskilt i tid og rum” skal her opfattes som en asynkron situation, hvor elev og lærer ikke arbejder på samme tidspunkt og samme sted. Hvorimod ”rum alene” skal opfattes som en synkron situation, hvor elev og lærer arbejder på samme tid, men ikke samme sted. De forskellige situationer kunne være hvor:
 
• elever/studerende og lærer befinder sig på forskellige lokaliteter på samme tid (synkron)
• eleverne er samlet og undervises/støttes af eksterne lærere eller eksperter (synkron)
• elev og lærer, samt elever indbyrdes arbejder forskudt i tid (asynkron)
• elever arbejder i deres eget tempo på samme lokalitet (asynkron).
 
Ved fjernundervisning hentyder ordet fjern alene til den fysiske adskillelse mellem elev og lærer. Forsvaret opdeler fjernundervisning i fremgangsmåderne:
 
• Programmeret undervisning
• Dataformidlet undervisning
• Kollaborativ læring
• Korrespondanceundervisning
• Spil og simulation.

Selvinstruerende undervisningsmetode, hvor computeren anvendes til at formidle viden. Principperne i dataformidlet undervisning og elektronisk programmeret undervisning ligner hinanden, men dataformidlet undervisning er en mere avanceret undervisningsform. Den primære forskel er, at elektronisk programmeret undervisning alene er tænkt som et lineært forløb af elementer, hvor dataformidlet undervisning både kan være lineær og med forgreninger og "krumspring", som sprænger det lineære forløb. Viden og adfærd opbygges gradvist under stadig kontrol ved indbyggede opgaver, som skal løses undervejs. Efter hver opgave præsenteres eleven for det rigtige svar og får derved tilbagemelding på sin egen viden. På den måde holdes eleven hele tiden ajour med egne fremkridt i undervisningen.
 
Ved dataformidlet undervisning bliver eleven introduceret til en viden eller en færdighed ved en kombination af tekst, billeder, grafik, tegneserier, piktogrammer.
Som en del af implementeringen af kvalifikationsrammen for livslang læring i Danmark, er uddannelserne på videre- og efteruddannelsesområdet blevet akkrediteret. Dette er også tilfældet i Forsvaret.

Uddannelsesakkrediteringer udføres af Danmarks Akkrediteringsinstitution, der er myndigheden på området. De beskriver selv akkreditering på denne måde: ”Akkreditering er en evalueringsmetode, der afgør om en uddannelse eller en uddannelsesinstitution kan sikre kvalitet og relevans i forhold til samfundets behov.”

For at blive akkrediteret skal uddannelsesinstitutionen vise, at man har dialog med aftagerne, og at underviserne har tæt kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer. Man skal også vise, at der er sammenhæng og progression i uddannelsen, og at de studerende kan nå det rette niveau. Endelig skal man vise, at man har et internt kvalitetssikringssystem, hvor man løbende evaluerer og følger op på de problemer, man identificerer på uddannelserne.

En akkreditering er med andre ord den eksterne myndigheds ord for, at uddannelserne har høj kvalitet og er relevante i forhold til samfundets og Forsvarets behov. Akkrediteringssystemet bidrager også til et mere sammenhængende og gennemsigtigt udbud af uddannelser. Det er alt sammen til fordel for de studerende, arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne
For Forsvarets uddannelser gør akkrediteringens krav sig gældende for den militære diplomuddannelse (kvalifikationsramme niveau 6) og masteruddannelsen i militære studier (kvalifikationsramme niveau 7). De to uddannelser blev første gang akkrediteret i 2014, og akkrediteringerne skal fornyes i 2020. På sigt vil det også være gældende for den militære akademiuddannelse (kvalifikationsramme niveau 5), der forventes implementeret i det indeværende forlig.

Danmarks Akkrediteringsinstitution er en offentlig, uafhængig institution. Det er Akkrediteringsrådet der foretager den endelige afgørelse om en akkreditering, men Danmarks Akkrediteringsinstitution forbereder rådets beslutningsgrundlag i en akkrediteringsrapport. Yderligere information kan findes på www.akkr.dk.

Du kan under “Kan man bruge akademiuddannelsen uden for Forsvaret?” se hvad akkrediteringen betyder for dig.

Pædagogik er et af det centrale begreber, der er i spil i forbindelse med Forsvarsforligets ønske om større brug af ”On the job Training” eller med andre ord, mere læring på arbejdspladsen og mindre på Forsvarets skoler og uddannelsesinstitutioner. For med en større grad af læring på arbejdspladsen vil der også være behov for pædagogiske kompetencer i den enkelte enhed.
 
Pædagogik er ikke umiddelbart et udtryk der finder meget genklang med forsvarets virksomhed, da der er mange fordomme og associationer forbundet med ordet. I følge Psykologisk Pædagogisk Ordbog, er Pædagogik læren om opdragelse, uddannelse og undervisning. På den måde bliver pædagogik ekstremt relevant i forhold til Forsvarets virkelighed, der grundlæggende handler om at uddanne og klargøre enheder til indsættelse.
 
Der er ikke klare grænser mellem pædagogik set i forhold til opdragelse, undervisning og uddannelse. Der er derimod tale om et samspil, hvor der i begrebet pædagogik set i forhold til opdragelse lægges vægt på den holdningsmæssige side af personlighedsdannelsen. I forhold til undervisning på principperne for valg af mål, indhold og metoder og i forhold til uddannelse på struktur og organisation af undervisning og læring på alle niveauer.
Ganske som pædagogikken er didaktikken omgærdet med mange fordomme og associationer. Helt grundlæggende er Didaktik er en underdisciplin der udspringer af pædagogikken. Ifølge Psykologisk Pædagogisk ordbog kan didaktik kan beskrives som teorien om undervisningens indhold, mål og begrundelse. Didaktikken kan på den måde hjælpe underviseren med at finde vejen frem mod læringsmålene.
I en tid hvor Forsvaret og Forsvarets uddannelser gennemgår store forandringer bliver didaktik derfor ekstremt vigtigt i forhold til at skabe den optimale læring under hensyntagen til de rådige rammer og ressourcer. 
 
Didaktikbegrebet er et begreb med mange facetter, som kan forstås på forskellige måder alt efter hvilken sammenhæng, det ses i. En bred definition af didaktikbegreber er: “Didaktik er undervisningens og læringens teori og praksis” (Jank & Meyer, 2012: 17).  Didaktikkens opgave er: “støtte undervisere og lærende i undervisning og læring” (Ibid.: 18). Inden for det didaktiske område eksisterer flere didaktiske modeller, der kan inspirere til, hvilke konkrete elementer i undervisningen der har didaktisk betydning og dermed altså betydning for at undervisningen berettiget kan siges at være tilrettelagt med sammenhæng og (lærings-)målet for øje.

Konkrete elementer af didaktisk betydning kan være: Fysiske rammer, deltagerforudsætninger- og deltagerperspektiver, læringsaktiviteter, læringsmål og kompetencer, indhold, evaluering og vurdering, ressourcer og lignende. I forsvaret refererer ordet didaktik ofte til planlægningen og designet af et læringsforløb med særligt fokus på sammenhængen mellem de førnævnte forskellige didaktiske elementer som læringsmål, læringsaktiviteter, læringsmaterialet, deltagernes forudsætninger og evaluering. Med andre ord er didaktikken et redskab, der støtter instruktøren/underviseren med at beskrive vejen mod (lærings-)målet.

On the Job Training (OJT) er et af de bærende elementer af nyordningen af skole- og uddannelsesområdet i Forsvaret. OJT er med andre ord det bærende princip for den vandring af uddannelsesopgaver, der skal gå fra Forsvarets skoler til Forsvarets operative enheder. I praksis er OJT gennemført i Forsvaret ved, at Forsvarets skoler og kursusinstitutioner - bortset fra Forsvarsakademiet - ved nyordningen af Forsvaret mere direkte og på et lavere organisatorisk niveau end tidligere er blevet integreret i den operative struktur. Det vil sige, at den operative chef på f.eks. niveau III eller lavere selv råder over uddannelsesressourcerne og selv kan anvende ressourcerne på en måde, der giver den største uddannelseseffekt i enheden, både i forhold til, hvad der skal uddannes i og hvilke medarbejdere, der har brug for uddannelse.

Omorganiseringen af Forsvaret ved nyordningen pr. 1. januar 2019 er således tæt forbundet med OJT-begrebet, og provenuet for Forsvaret ved indførelsen af OJT er  derfor hentet ved nyordningen. Det er herefter op til de lokale ledelser gennem løbende optimeringer at sikre at ressourcerne lokalt bruges i den rette balance mellem operative opgaver og uddannelse.

Der er naturligvis både fordele og ulemper forbundet med den grundlæggende ændring af Forsvarets måde at gennemføre uddannelse på. En ulempe kunne være, at den operative struktur vil blive hårdere belastet af, at enhederne selv skal gennemføre uddannelsen men til gengæld har enhederne fået flere ressourcer. Omvendt vil det være positivt for såvel forsvaret og den enkelte soldat, at mest mulig uddannelse og træning gennemføres på det faste tjenestested. På den måde kan ressourcerne bruges mere optimalt samtidig med at soldaten er tættere på hjemmet og enheden i dagligdagen. På samme måde vil der være nogen der mener, at uddannelsernes niveau vil være dårligere end tidligere. Det er en indbygget præmis, at personellet IKKE er færdiguddannet når de ankommer til deres enheder, men derimod skal lære funktionen mens de sidder i jobbet. På den måde bliver det vigtigt at cheferne giver mulighed for at soldaterne kan få plads til læring og derigennem udvikle deres og enhedens praksis.  

Det er naturligvis ikke al uddannelse, der kan gennemføres som OJT. I de tilfælde det vil være mere rentabelt eller sikkert at gennemføre uddannelsen centraliseret. Her kunne eksempelvis nævnes specialistuddannelser inden for de tre værn.