Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Dispensation 
 

Dispensation 

En studerende har mulighed for at søge om dispensation fra at følge de regler (for eksempel med henblik på at få forlænget prøvetid, udsat tidsgrænse, eller lignende), der almindeligvis gælder, og som er fastsat i studieordningen eller uddannelsesbeskrivelsen for den pågældende uddannelse. Forsvarsakademiet kan dog alene dispensere fra de regler, der alene er fastsat af Forsvarsakademiet.

Såfremt en studerende overvejer at indsende en dispensationsansøgning, drøftes det konkrete forhold mellem den studerende og dennes studie(vej)leder. Derefter indsendes ansøgningen til Forsvarsakademiets studiekontor på studiekontor@fak.dk, som herefter videresender ansøgningen til rette sagsbehandler i uddannelsesafdelingen.

Ansøgningen skal: være skriftlig, angive hvilken regel der søges dispensation fra, og være motiveret i forhold til ansøgningens formål. Ligeledes vedlægges dokumentation for det eller de forhold, der begrunder ansøgningen. 

Uddannelsesafdelingen vil herefter, evt. under inddragelse af relevant institut og/eller skole vurdere  på baggrund af ansøgningen, om det eller de i ansøgningen anførte forhold giver grundlag for, at den studerende opnår dispensation.  

Afgørelsen vil herefter blive meddelt den studerende skriftligt.
Se endvidere pkt. 4.8 i FAK BST 180-2, Supplerende bestemmelser for eksamen. Du finder bestemmelsen på siden Regler for uddannelser.
Sidst opdateret 16-11-2016 - kl. 10:46

studiekontor

Studiekontor
Studievejledning