Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Der er mange ændringer på vej ved Forsvarsakademiet. Flere uddannelser i Forsvaret bliver nu en del af vores faglige fællesskab. Det giver mange muligheder, men det kan også skabe usikkerhed i overgangen til det nye. Derfor har vi valgt at se fremad på denne side, hvor vi samler informationer om overgangen, så snart vi har dem.

Forsvarsakademiets motto er 'Sapientia et Providentia' - Viden og Fremsyn. Uanset hvad der sker ved Forsvarsakademiet, så arbejder vi altid for at skabe gode og fremtidssikrede uddannelser.

Henrik Ryberg, chef for Forsvarsakademiet

”Ideelt set bør medarbejderne kunne uddanne sig når som helst og hvor som helst, samt sammensætte deres uddannelse efter deres personlige uddannelsesbehov. Det vil give den størst mulige personlige frihed og samtidig understøtte, at Forsvaret kan opbygge efterspurgte kompetencer, når der er brug for det. Derfor vil Forsvarsakademiet arbejde for, at ny teknologi, moderne didaktiske principper og modularisering skal understøtte en øget fleksibilitet på uddannelsesområdet”.

14-12-2018 kl. 11:11
I fremtiden vil der ske der ændringer i udnævnelsespraksis for oversergent- og seniorsergent-niveauet, som medfører en dekobling mellem uddannelse og udnævnelse. Læs mere om processen med definition af ny udnævnelsespraksis her.
19-11-2018 kl. 00:00
Arbejdsgruppen til omlægning af mellemlederuddannelserne mødes den 28-29 NOV til et arbejdsseminar, hvor det er hensigten at udarbejde fælles læringsmål for de konstituerende moduler på den militære akademiuddannelse.
15-11-2018 kl. 14:00
På denne side samler vi de nyheder, der løbende kommer i vores udvikling af Forsvarsakademiets nye rolle som ansvarlig for uddannelse i Forsvaret.

Ændringer på uddannelserne

SG stampersonel

Sergentuddannelsen for stampersonel

Sergentuddannelsen for stampersonel i alle tre værn vil ændre sig markant i den nye udvikling. Den vil blive modulbaseret, og der vil komme mere Blended Learning. Man kommer nu til at lære det, man skal kunne, der, hvor man skal bruge det.
Læs mere om ændringerne i sergentuddannelsen for stampersonel
SG Hæren

Sergentuddannelsen i Hæren

Sergentuddannelsen for tidligere værnepligtige i Hæren bliver forkortet fra 7 måneder til 6 måneder.
Læs mere om sergentuddannelsen

LT

Løjtnantsuddannelsen

Fremadrettet har alle tre værn en løjtnantsuddannelse. Efter endt uddannelse bliver du ansat i Forsvaret på en tidsbestemt kontrakt. Såfremt du allerede har en akademiuddannelse eller tager den senere, kan du søge ind på den militære diplomuddannelse og blive fastansat som premierløjtnant.
Læs mere om løjtnantsuddannelsen
BA

Officersuddannelsen

Der vil ikke ske ændringer i officersuddannelsen. Du kan også fortsat søge ind på vores officersuddannelser med en bachelorgrad eller med en akademiuddannelse kombineret med 2 års relevant erhvervserfaring.
Læs mere om vores officersuddannelser her

Ny akademiuddannelse erstatter VUT I/ML og VUT II/ML

Med den nye akademiuddannelse får du en uddannelse, du kan bruge til mere.

Læs mere om den nye akademiuddannelse

FAQ

Handler det her bare om besparelser, bliver uddannelserne mere akademiske, og kan man overhovedet modtage fjernundervisning, når man er på et skib?

Se nogle af de spørgsmål, vi typisk modtager - og svarene på dem.
Se ofte stillede spørgsmål og svarene på dem

Centrale begreber

Hvad er Blended Learning, hvad mener vi med fjernundervisning, og hvad ligger der i akkreditering? Se vores liste med definitioner af de centrale begreber for den kommende proces. 
Se forklaringen på vores begreber